Den 16. november 1974 sendte radioastronomer en sælsom besked afsted fra det gigantiske Arecibo-teleskop placeret dybt inde i Puerto Ricos tætbevoksede jungle.
Beskeden bestod af simpel matematik, kemiske formler, oplysninger om DNA og en grafik af Solsystemets opbygning og Jordens position.
Målet for den dengang kontroversielle forsendelse var den fjerne stjernehob Messier 13, over 20.000 lysår borte. Og håbet var, at intelligente væsener stod klar til at modtage den.
Nu har forskere fra NASA's Jet Propulsion Laboratory forfattet en opdateret version af Arecibo-beskeden i håbet om at skabe den første kontakt. Denne gang med en endnu mere præciseret returadresse til Jorden.
Arecibo-beskeden fra 1974 var det første radiosignal med et egentligt mål uden for Solsystemet. Den bestod af 73 linjer med hver 23 tegn, der danner en grafisk besked, som primært beskriver kemien bag liv på Jorden.
Forskere sender vores DNA til stjernerne
Under ledelse af den erfarne forsker Jonathan Jiang har holdet udarbejdet et 13-sider langt dokument, der bl.a. beskriver, hvordan en besked til intelligent liv i rummet bør se ud, hvornår på året den skal sendes afsted - og hvordan vi sikrer, at modtageren ved, hvem den er fra.
Beskeden, som forskerne har døbt 'Beacon in the Galaxy' (Pejlemærke i Galaksen), giver ligesom originalen, en introduktion til matematik, biologi og kemi.
Og så indeholder den en detaljeret beskrivelse af vores DNA, Jordens galaktiske koordinater – plottet ind i genkendelige grupper af stjerner – og hvilken radiofrekvens vi kan kontaktes på.
Ifølge Jonathan Jiang var motivationen at designe en besked, som indeholdt den maksimale mængde information om vores samfund og vores art i den kortest mulige besked.
De digitale kvantespring siden den oprindelige besked i blev sendt afsted fra arecibo-teleskopet i 1974, har nemlig gjort opgaven meget nemmere.
Arecibo-teleskopet i den puertoricanske jungle har jagtet rumvæsener siden 1963 og var afsender på den oprindelige besked til rummet fra 1974. I 2020 kollapsede den berømte alienjæger, da teleskopets 900 tons tunge ophængte platform pludselig styrtede mere end 100 meter og ramlede ned i teleskopets gigantiske spejl.
Én ting må fremmede civilisationer i rummet kunne forstå
Den største udfordring ved at sende en besked til en komplet ukendt modtager er, at vi ikke har nogen fælles referencerammer.
Hvis der findes fremmede civilisationer i rummet, har de deres helt egen historie, måske en anderledes fysiologi og en helt anden måde at opfatte verden på.
Hele ideen om at forfatte en besked til så ukendt en modtager bygger derfor på den ene ting, vi tror er universel: matematik.
Men selv matematikken er søbet ind i vores egen kultur. Vi afbilder tallene på en bestemt måde og bruger særlige formler.
Derfor tager forskernes nye besked udgangspunkt i det mest basale matematik - primtal, talsystemer osv. Samtidig beskriver de matematikken, med det mest neutrale talsystem vi har: Det binære.
Et eksempel fra den nye besked skabt til at kontakte rumvæsener med binære koder.
Nobelprismodtagere knækkede ikke koden
Det binære system består kun af et-taller og nuller. Computere fungerer ved hjælp af systemet, hvor de to muligheder repræsenterer enten tændte eller slukkede transistorer.
Ved at bruge det binære talsystem kan forskerne lave et såkaldt bitmap, der bruger tændt/slukket metoden til at konstruere en slags tegning, hvor oplysningerne om os og vores planet er lagret.
Men problemet med metoden er, at den kan være svær at afkode - selv for mennesker.
Frank Drake, der designede den oprindelige Arecibo-besked, sendte også beskeden til en række eksperter her på Jorden - bl.a. flere nobelprismodtagere - og ingen af dem kunne afkode den.
Metoden med bitmaps har også mødt kritik, fordi fremmede væsener omkring en fjern stjerne måske slet ikke kan se tegningen - hvem ved, om de har en helt anden måde at registrere deres omverden på?
JPL-holdets besked bruger dog et særligt primtalsbaseret alfabet, som forklarer modtageren, hvordan de skal forstå beskeden.
Andre forskere har advaret mod at forsøge
Allen-teleskopet i California er en samling av 42 radioteleskoper som blant annet leter etter liv i rommet.
Forskerne har regnet ud, at vi bør sende beskeden enten i marts eller oktober, når Jordens hældning sikrer, at beskeden ikke drukner i baggrundsstøj fra Solen.
Men hvor sender vi den fra? Ifølge Jonathan Jiang er det kinesiske kæmpe-radioteleskop FAST, eller det amerikanske Allen Telescope Array det bedste bud.
Problemet er bare, at ingen af teleskoperne i dag kan sende beskeder - de kan kun modtage.
Holdet er derfor i kontakt med forskerne på FAST, så ideen kan realiseres - noget der dog ikke bliver en nem opgave.
Det næste spørgsmål er, om forskerne overhovedet skal have lov at sende en besked på vegne af hele menneskeheden?
Mange forskere har tidligere advaret om at forsøge at kontakte potentielt liv i rummet. Den mest berømte er måske fysikeren Stephen Hawking.
Til det svarer Jonathan Jiang, at de håber deres forskningsartikel får folk til at tænke over liv i rummet - og deltage i en diskussion om, hvorvidt vi skal sende beskeden afsted eller ej.