Nu jagter forskere aliens i havet

Bag den usædvanlige ekspedition står organisationen Galileo Project med den prominente Harvard-astrofysiker Avi Loeb i spidsen. Organisationen har til formål at lede efter kunstigt fremstillede objekter fra fremmede civilisationer – vel at mærke på videnskabelig vis.

Jagten efter meteorfragmenter på havbunden er kun begyndelsen. Den privatfinansierede organisation vil også opstille højteknologiske målestationer rundtom på kloden, som konstant skal afsøge himlen for ikkejordiske besøgende – populært sagt ufoer. Målet er én gang for alle at finde et kvalificeret svar på spørgsmålet: Har Jorden fået besøg fra rummet?

Vi skal finde fremmede fartøjer

I årtier har astrofysikere skannet himmelrummet for signaler fra rumvæsener i form af radiobølger eller laserstråler.

Men indtil nu har den såkaldte SETI-forskning (Search for Extraterrestrial Intelligence) kun opfanget tavshed. Det har nu fået astrofysikere som Avi Loeb til at mene, at det vil være mere meningsfuldt at lede efter ikkejordiske genstande – SETI skal med andre ord suppleres med SETA (Search for Extraterrestrial Artifacts).

Avi Loeb har samlet en gruppe forskere, ingeniører, ufo-entusiaster og velhavende sponsorer i det ambitiøse Galileo Project, som både vil søge efter ufoer på Jorden og interstellare objekter i rummet.

Da de amerikanske Pioneer- og Voyager-sonder blev sendt afsted i 1970’erne, var de forsynet med hilsner til de intelligente væsener, der eventuelt finder dem engang om flere tusind eller millioner af år.

På samme måde kan vi mennesker være heldige at opdage en rumsonde, der blev opsendt af andre intelligensvæsener for længe siden – og måske har Jorden allerede fået besøg.

Hvis en rumsonde fra en fremmed verden sætter kursen direkte mod vores klode, rammer den først Jordens atmosfære. På grund af gnidningsmodstanden vil objektet og luften omkring det blive opvarmet til flere tusind grader og begynde at gløde og lyse op.

NASA’s center for nærjordsobjekter (CNEOS) holder et vågent øje med asteroider og kometer, der kommer tæt på Jorden, og centeret vedligeholder en database over de meteorer – objekter, som kommer ind i Jordens atmosfære – der lyser kraftigst op.

Data om disse såkaldte ildkugler eller bolider kommer fortrinsvis fra den amerikanske stat. Militæret og efterretningstjenesterne vil gerne kunne opdage raketter og missiler, og som en sidegevinst registreres meteorerne også.

I april 2022 gik det amerikanske militær med til at frigive flere årtiers data, så alverdens forskere nu kan dykke ned i et arkiv med 932 ildkugler.

Meteoren var stærkere end jern

Allerede før militæret havde offentliggjort de nøjagtige data om ildkuglerne, var Avi Loeb og astrofysiker Amir Siraj gået på jagt efter interstellare meteorer. I de sparsomme data, der var til rådighed i 2019, fandt de en meteor, der slog ned ved Papua Ny Guinea i 2014.

Meteoren ramte Jordens atmosfære med en voldsomt høj fart på cirka 160.000 km/t, og en nærmere analyse af banen viste, at det hurtige objekt ikke kunne stamme fra Solsystemet, men måtte være kommet udefra.

Objektet havde en diameter på cirka 90 cm, og det ser ud til at være gået i stykker 18,7 km over jordoverfladen. Dermed nåede det længere ned igennem atmosfæren, end meteorer typisk gør, før de smuldrer på grund af luftmodstanden.

På baggrund af beregninger af trykpåvirkningen har Avi Loeb og Amir Siraj da også konkluderet, at den interstellare meteor bestod af et materiale med langt større styrke end jern. Det gør den ekstra interessant at undersøge nærmere, da fremmede civilisationer netop kan tænkes at bruge meget holdbare materialer.

Ud fra meteorens bane, og hvor den gik i stykker, har de to forskere beregnet, at stumperne af den – meteoritterne – må være landet inden for et 100 km² stort område af Stillehavet nord for Papua Ny Guinea.

Her vil Galileo Project-forskerne trække en plastikslæde med stærke magneter frem og tilbage over havbunden i en dybde af cirka 1700 m. Ekspeditionen ventes at blive sendt afsted i løbet af 2023.

At meteoren var usædvanlig solid og kom fra et andet stjernesystem, betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at den er skabt af aliens. Den kan fx være et metallisk objekt, der blev skudt ud af en stjerne, da den eksploderede som en supernova.

Men muligheden af, at stumperne på havbunden er rester af et fremmed rumfartøj, styrkes ifølge Loeb af en anden interstellar gæst, ‘Oumuamua, der blev observeret i 2017. Beregninger tyder på, at ‘Oumuamua havde en meget usædvanlig pandekageform, og Loeb har fremsat den kontroversielle teori, at objektet var det løsrevne solsejl fra et fremmed rumskib.

Når det store Vera C. Rubin-teleskop i Chile bliver taget i brug, får forskerne langt bedre mulighed for at opdage flere interstellare objekter, der passerer gennem Solsystemet. Men Loeb og de øvrige forskere i Galileo Project vil også søge efter mulige fremmede gæster langt tættere på – i Jordens atmosfære.

I årenes løb har der været talrige mere eller mindre udokumenterede ufo-observationer rundtomkring på Jorden, men i juni 2021 offentliggjorde det amerikanske forsvar en rapport om 144 observationer af UAP’er (unidentified aerial phenomena), som de ofte kaldes i dag.

Samtidig blev en række videoer af flyvende fænomener frigivet. Den amerikanske regering har intet bud på, hvad observationerne egentlig viser, men Galileo-projektet vil forsøge at løse gåden ved systematisk at indsamle videnskabelige data.

Cirka 400 steder rundtomkring på kloden vil forskerne opstille højteknologiske målestationer, der døgnet rundt skal afsøge himlen med kameraer og andre former for sensorer som radarer, mikrofoner, geigertællere og magnetometre. Den første målestation er allerede opstillet og testes i øjeblikket på taget af en bygning på Harvard University.

Hvis pengene rækker, og alle de ambitiøse planer bliver til virkelighed, vil Galileo-projektet give jagten på ikkejordiske civilisationer en solid opgradering.

Avi Loeb ved ikke med sikkerhed, om Jorden får besøg fra andre verdener. Men han er overbevist om, at det kræver en systematisk videnskabelig indsats at opdage det, hvis det sker.