Alien og klode

Ny teori: Vi er for sent ude til at finde intelligent liv

Livet kan ifølge nye beregninger bedst opstå 13.000 lysår fra Mælkevejens centrum. Og måske er vi ikke alene for langt væk, men også fem milliarder år for sent ude til at kunne få kontakt med intelligente civilisationer.

Livet kan ifølge nye beregninger bedst opstå 13.000 lysår fra Mælkevejens centrum. Og måske er vi ikke alene for langt væk, men også fem milliarder år for sent ude til at kunne få kontakt med intelligente civilisationer.

Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

Vores galakse er spækket med planeter, der i princippet kan huse liv. Faktisk er mængden af beboelige planeter så stor, at det ville være sært, hvis ikke livet er opstået på nogle af dem.

Men vi har absolut intet hørt til de teknologisk avancerede livsformer. De enorme radioantenner, som astronomerne bruger til at lytte efter signaler fra fjerne stjernesystemer, opfanger kun støj.

Findes der intelligente væsener derude, gemmer de sig altså godt – eller også er vi bare elendige til at lede.

Men nu peger astronomer fra Californien på en helt tredje mulighed: Vi er ganske enkelt for sent på den.

Chancen er forpasset

Størstedelen af livet i galaksen er kommet og gået, længe før menneskeheden opstod, vurderer forskerholdet fra USA.

Vha. statistik har astronomteamet forsøgt at beregne, hvor og hvornår livet har haft de bedste muligheder.

Planet

Omkring 100 lysår fra Jorden fandt TESS-teleskopet i 2020 en planet, TOI 700 d, som er på størrelse med Jorden og endda befinder sig i den såkaldt beboelige zone.

© NASA

I tidsskriftet “Galaxies” argumenterer de for, at det intelligente liv i Mælkevejen havde sin storhedstid for fem milliarder år siden, og at det aldrig har været specielt udbredt i vores galaktiske nabolag.

Vi er derfor ikke alene for sent på den, men bor også det forkerte sted.

Liv kræver vand

Når astronomerne skal beregne sandsynligheden for intelligent liv andre steder, er udgangspunktet antallet af planeter, som livet kan opstå og udvikle sig på.

Livet kræver vand i flydende form, så planeten skal ligge i en afstand fra stjernen, hvor der hverken er for varmt eller for koldt, men lige tilpas til, at vand på overfladen kan være flydende.

Planeten skal være stor nok til at kunne fastholde en atmosfære – uden det atmosfæriske tryk kan flydende vand ikke eksistere på overfladen.

Desuden er det svært at forestille sig komplekse, flercellede organismer opstå på en planet uden en iltrig atmosfære.

Vi bor i fredelig forstad

Jagten på de såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, er blevet intensiveret i det seneste årti.

Rumteleskoper som Kepler og TESS har hjulpet astronomerne med at lokalisere ca. 5000 exoplaneter, men forskerne skønner, at der findes milliarder af jordlignende planeter derude.

Findes der intelligente væsener derude, gemmer de sig godt – eller også er vi bare dårlige til at lede.

I den nye undersøgelse går forskerne ud fra, at ca. 22 procent af stjerner omtrent som Solen omkredses af en eller flere beboelige planeter som Jorden.

Men stjernerne og planeterne er ikke jævnt fordelt.

Hvis Mælkevejen var en storby, ville Solsystemet befinde sig i de fredelige forstæder et godt stykke fra den livlige bykerne og de tætbeboede brokvarterer udenom.

Solen kredser ca. 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum, hvor der er forholdsvis langt imellem stjernerne, omend der stadig er et pænt stykke vej ud til alleryderste dele af galaksen, hvor stjernetætheden er endnu lavere.

Mælkevejen
© NASA/JPL-Caltech/R. Hurt

Livets oase ligger langt fra os

Livet har ikke lige gode betingelser i vores galakse. Sandsynligheden for at finde beboede planeter er størst i et bælte mindst 7000 lysår fra Mælkevejens centrum.

Supernovaer steriliserer planeter

Inderst i galaksen, fra 0 til 7000 lysår fra centrum, har livet hårde betingelser. Stjernerne ligger tæt, og levende væsener er i konstant fare for at blive udryddet af den intense stråling fra en supernova.

Tunge grundstoffer giver ideelle vilkår

I et bælte (grøn ring) mellem 7000 og 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum har der været supernovaer nok til at levere tunge grundstoffer til klippeplaneter – men omvendt ikke så mange, at livet er udryddet.

Vi bor i galaksens fredelige forstad

Solsystemet ligger i udkanten af galaksens beboelige zone, 26.000 lysår fra centrum. Livet kan stadig opstå og trives her, men sandsynligvis er der meget langt mellem civilisationerne i dette galaktiske nabolag.

Stjerner er en mangelvare i randområdet

I galaksens udkant, fra 26.000 lysår og udad, findes der få stjerner og endnu færre planeter. Her har det været småt med supernovaer, som er en forudsætning for at danne klippeplaneter, hvor livet kan opstå.

Længere inde mod de centrale dele af vores spiralgalakse findes der mange flere stjerner og planeter.

Hvis vi skal gøre os håb om at få kontakt med intelligent liv, gør vi derfor klogt i at afsøge himmelrummet netop der.

Men helt så enkelt er det ikke, for universet byder på gigantiske eksplosioner i form af supernovaer – eksploderende kæmpestjerner – som er til fare for livet i det galaktiske nabolag.

Supernovaer er uundværlige

To-tre gange hvert århundrede eksploderer en stjerne som en supernova i Mælkevejen. Og en gennemsnitlig supernova kan sterilisere alle planeter inden for en afstand af 26 lysår, dvs. ca. 250 billioner km.

Den intense stråling fra supernovaen ødelægger det ozonlag, som beskytter livet på kloden mod den skadelige ultraviolette stråling fra stjernen.

Hvis det sker, skal ozonlaget gendannes, før det komplekse liv kan begynde forfra.

I galaktiske egne med mange supernovaer har livet svære vilkår. Det gælder ikke mindst inderst i Mælkevejen.

Her er koncentrationen af stjerner flere tusind gange højere end i en spiralarm som den, Solsystemet befinder sig i. Og flere stjerner betyder flere livsfarlige supernovaer.

Supernovaer er dog ikke kun en trussel mod livet, men også livets forudsætning.

Supernova

Resterne af den supernova, som den danske astronom Tycho Brahe observerede nøje i 1572, kan stadig ses som en ekspanderende sky af gas og støv.

© NASA

Vores byggesten kommer fra stjernerne

Supernovaer er farlige på tæt hold, men de er samtidig grundlaget for alle levende organismer. Livsnødvendige grundstoffer dannes i store stjerner og spredes ud i galaksen, når stjernerne eksploderer som supernovaer.

Procentdel af kroppen
© Shutterstock

74 procent

af et menneske stammer fra supernovaer. Det gælder fx grundstoffet ilt, som står for hele 65 procent af vægten af en gennemsnitlig person.

Procentdel af kroppen
© Shutterstock

16,5 procent

af et menneske består af grundstoffer, fx kulstof, fra mindre stjerner, som sender en stor del af deres masse ud i universet, før de brænder fredeligt ud.

Procent af kroppen
© Shutterstock

9,5 procent

af et menneske er brint, som blev dannet tidligt i universets historie – længe før der fandtes stjerner. Brinten indgår i kroppens vand og i molekyler som dna.

I universets tidligste barndom var der kun brint, helium og en smule litium til rådighed for stjernedannelsen, og alle tungere grundstoffer er kommet til siden.

De er primært dannet i store stjerner, som er endt med at eksplodere som supernovaer, hvorved de tunge grundstoffer er blevet spredt ud i universet.

Livet, som vi kender det, kræver først og fremmest ilt, kulstof, brint, kvælstof, svovl og fosfor. Bortset fra brinten er det grundstoffer, som stammer fra stjernerne.

Jagten er gået ind

Hvor lang tid livet er om at opstå og udvikle sig til at blive intelligent på en beboelig planet, ved forskerne ikke.

Alligevel har de på baggrund af deres beregninger et bud på, hvor og hvornår intelligent liv var mest udbredt i Mælkevejen: i et bælte ca. 13.000 lysår fra galaksens centrum for fem milliarder år siden.

Green Bank Telescope

Astronomerne bruger enorme radioteleskoper i jagten på intelligent liv i vores galakse. Her er det Green Bank Telescope, som med en diameter på 100 meter er verdens største styrbare radioteleskop.

© NRAO/AUI/NSF

Vi bor dobbelt så langt ude og er altså også for sent på den i jagten på udenjordisk liv.

At livet havde sin storhedstid for længe siden, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke mere findes – det er vores eksistens bevis for.

Astronomerne bag undersøgelsen opfordrer til, at vi kigger indad i galaksen i den fortsatte eftersøgning efter intelligent liv.

13.000 lysår fra galaksens centrum var livet mest udbredt.

Netop dét er andre astronomer fra forskningsprojektet Breakthrough Listen allerede i fuld gang med.

I den hidtil grundigste søgen efter signaler fra fremmede civilisationer har de rettet to kæmpemæssige radioteleskoper mod galaksens centrum.

Indtil videre har de ikke opfanget afslørende signaler – men jagten fortsætter.