Vi er for sent ude til at finde intelligent liv

I tidsskriftet “Galaxies” argumenterer de for, at det intelligente liv i Mælkevejen havde sin storhedstid for fem milliarder år siden, og at det aldrig har været specielt udbredt i vores galaktiske nabolag.

Vi er derfor ikke alene for sent på den, men bor også det forkerte sted.

Liv kræver vand

Når astronomerne skal beregne sandsynligheden for intelligent liv andre steder, er udgangspunktet antallet af planeter, som livet kan opstå og udvikle sig på.

Livet kræver vand i flydende form, så planeten skal ligge i en afstand fra stjernen, hvor der hverken er for varmt eller for koldt, men lige tilpas til, at vand på overfladen kan være flydende.

Planeten skal være stor nok til at kunne fastholde en atmosfære – uden det atmosfæriske tryk kan flydende vand ikke eksistere på overfladen.

Desuden er det svært at forestille sig komplekse, flercellede organismer opstå på en planet uden en iltrig atmosfære.

Vi bor i fredelig forstad

Jagten på de såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, er blevet intensiveret i det seneste årti.

Rumteleskoper som Kepler og TESS har hjulpet astronomerne med at lokalisere ca. 5000 exoplaneter, men forskerne skønner, at der findes milliarder af jordlignende planeter derude.

I den nye undersøgelse går forskerne ud fra, at ca. 22 procent af stjerner omtrent som Solen omkredses af en eller flere beboelige planeter som Jorden.

Men stjernerne og planeterne er ikke jævnt fordelt.

Hvis Mælkevejen var en storby, ville Solsystemet befinde sig i de fredelige forstæder et godt stykke fra den livlige bykerne og de tætbeboede brokvarterer udenom.

Solen kredser ca. 26.000 lysår fra Mælkevejens centrum, hvor der er forholdsvis langt imellem stjernerne, omend der stadig er et pænt stykke vej ud til alleryderste dele af galaksen, hvor stjernetætheden er endnu lavere.

Længere inde mod de centrale dele af vores spiralgalakse findes der mange flere stjerner og planeter.

Hvis vi skal gøre os håb om at få kontakt med intelligent liv, gør vi derfor klogt i at afsøge himmelrummet netop der.

Men helt så enkelt er det ikke, for universet byder på gigantiske eksplosioner i form af supernovaer – eksploderende kæmpestjerner – som er til fare for livet i det galaktiske nabolag.

Supernovaer er uundværlige

To-tre gange hvert århundrede eksploderer en stjerne som en supernova i Mælkevejen. Og en gennemsnitlig supernova kan sterilisere alle planeter inden for en afstand af 26 lysår, dvs. ca. 250 billioner km.

Den intense stråling fra supernovaen ødelægger det ozonlag, som beskytter livet på kloden mod den skadelige ultraviolette stråling fra stjernen.

Hvis det sker, skal ozonlaget gendannes, før det komplekse liv kan begynde forfra.

I galaktiske egne med mange supernovaer har livet svære vilkår. Det gælder ikke mindst inderst i Mælkevejen.

Her er koncentrationen af stjerner flere tusind gange højere end i en spiralarm som den, Solsystemet befinder sig i. Og flere stjerner betyder flere livsfarlige supernovaer.

Supernovaer er dog ikke kun en trussel mod livet, men også livets forudsætning.

I universets tidligste barndom var der kun brint, helium og en smule litium til rådighed for stjernedannelsen, og alle tungere grundstoffer er kommet til siden.

De er primært dannet i store stjerner, som er endt med at eksplodere som supernovaer, hvorved de tunge grundstoffer er blevet spredt ud i universet.

Livet, som vi kender det, kræver først og fremmest ilt, kulstof, brint, kvælstof, svovl og fosfor. Bortset fra brinten er det grundstoffer, som stammer fra stjernerne.

Jagten er gået ind

Hvor lang tid livet er om at opstå og udvikle sig til at blive intelligent på en beboelig planet, ved forskerne ikke.

Alligevel har de på baggrund af deres beregninger et bud på, hvor og hvornår intelligent liv var mest udbredt i Mælkevejen: i et bælte ca. 13.000 lysår fra galaksens centrum for fem milliarder år siden.

Vi bor dobbelt så langt ude og er altså også for sent på den i jagten på udenjordisk liv.

At livet havde sin storhedstid for længe siden, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke mere findes – det er vores eksistens bevis for.

Astronomerne bag undersøgelsen opfordrer til, at vi kigger indad i galaksen i den fortsatte eftersøgning efter intelligent liv.

Netop dét er andre astronomer fra forskningsprojektet Breakthrough Listen allerede i fuld gang med.

I den hidtil grundigste søgen efter signaler fra fremmede civilisationer har de rettet to kæmpemæssige radioteleskoper mod galaksens centrum.

Indtil videre har de ikke opfanget afslørende signaler – men jagten fortsætter.