Liv kan findes overalt i universet i form af hårdføre mikrober, som også kan have bragt livet med til Jorden.
Men astronomerne leder også efter større biologiske organismer og endda intelligent liv.
Her er de bedste bud på, hvordan liv på andre planeter kan se ud.
Højtstående civilisationer kan være som guder
Intelligente væsener på andre planeter kan se anderledes ud end noget, vi kan forestille os.
Kroppen kan fx være højere grundet mindre tyngdekraft, og de fremmede kan have andre evner end os, fx infrarødt syn eller elektrisk sans.
Har de udviklet teknologi over tusinder af år, kan de næsten virke som guder ifølge astrofysikeren Avi Loeb fra Harvard University.
Kometer har måske spredt liv i hele universet
Liv i rummet kan ligne mikroorganismer, som lever her på Jorden. Japansk forskning på Den Internationale Rumstation har vist, at mikrober kan overleve i rummets ekstreme temperaturer, stråling og vakuum i mindst et år.
Mikroberne kan overleve, fordi det yderste lag af individer, der dør undervejs, beskytter individerne længere inde.
Nu er forskerne i gang med at undersøge mikrometeorer for at finde levende mikrober. Det ville støtte teorien om, at organismer spredes ud i hele Universet via for eksempel kometer.
Rejer og fisk svømmer på iskloder
Iskloder kan måske være beboet af svømmende liv under overfladen.
I vores solsystem står fx jupitermånen Europa højt på forskernes liste over mulige hjemsteder for liv. Selvom Europa er dækket af is, findes der et flydende hav under overfladen.
På Jorden kan livet være opstået på havbunden omkring hydrotermiske væld, hvor vulkansk aktivitet har varmet vandet op og skabt gode betingelser for aminosyrer – byggestenene bag proteiner. Hvis tilfrosne verdener som Europa har vulkansk aktivitet under havbunden, kan det have resulteret i liv.
NASA har undersøgt hydrotermiske væld på Jorden i 4900 meters dybde og fundet rejer i nærheden. Det tyder på, at der selv under de mest ekstreme forhold findes liv, som har udviklet sig fra mikrobestadiet.
Derfor mener forskere, at vi måske kan finde liv som rejer, fisk og blæksprutter under overfladen på frosne kloder.
Bjørnedyr klarer rummets skrappe prøvelser
Bjørnedyr er op til ca. 1 mm lange og kan overleve temperaturer på op til 150 °C og ned til nær -273,15 °C, det absolutte nulpunkt.
De modstår høje doser radioaktiv stråling og kan også klare rummets vakuum.
Forskere har fundet frem til, at proteinet DSUP beskytter dyrets dna mod bl.a. skadelig stråling. Det gør bjørnedyrene til gode kandidater til den type rumvæsener, vi kan støde på derude.
Bjørnedyr kan klare årtier uden vand og føde, hvor de går i dvale og sænker stofskiftet til under 0,01 pct. af det normale niveau.
Artiklen blev første gang udgivet i 2021.