Mælkevejen har mindre stof end antaget

Astronomer har fundet kilde til mystiske korte radioglimt, som samtidig viser, at Mælkevejen har langt mindre stof, end vi tidligere troede.

mælkevejen

v

© NASA

Siden de første gang blev opdaget i 2007, har såkaldte korte radioglimt eller FRB’er (Fast Radio Bursts) været lidt af en gåde for astronomer.

Med tiden er forskernes antenner blevet kraftigere, og flere hundrede korte radioglimt er opfanget.

Nu har astronomer fra California Institute of Technology i USA nærstuderet et kort radioglimt fra en nær galakse. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Samtidig viser undersøgelsen, der er udgivet i The Astrophysical Journal, til forskernes store overraskelse, at vores egen galakse, Mælkevejen, har langt mindre stof end tidligere antaget.

Som at lyse gennem tåge

Astronomerne har undersøgt et kort radioglimt, der blev opfanget i marts 2022 af det kraftige radio interferometer Deep Synoptic Array i Californien.

Den specialbyggede teleskopantenne kunne spore, at det korte radioglimt kom fra en spiralgalakse kaldet IRAS 02044+7048 godt 163 millioner lysår fra Jorden.

Ved at undersøge det korte radioglimts afstand og retning kunne forskerne måle, hvor meget signalet havde spredt sig, inden det nåede frem til antennen.

Mere præcist gav det astronomerne mulighed for at regne ud, hvor meget stof radiosignalet havde passeret og spredt sig gennem på sin rejse.

Herfra kunne forskerne beregne, hvor meget stof der er i Mælkevejens halo af støv og gas, som omkranser vores galakse.

Forskerholdet sammenligner det med at lyse med en lygte gennem tåge, for at finde ud af hvor tyk tågen er.

magnetar illustration

Det er efterhånden en almen teori, at korte radioglimt udsendes fra magnetarer, som er illustreret her. Denne neutronstjerne har de stærkeste magnetfelter, vi kender i universet.w

© NASA’s Goddard Space Flight Center/Chris Smith (USRA)

Korte radioglimt

Korte radioglimt er lynhurtige radiosignaler fra det dybe rum, som varer blot få millisekunder. Nogle dukker kun op én gang, mens andre gentages i en tilfældig eller fast rytme.

Hvad der præcist forårsager dem, er fortsat et mysterium. Den gængse teori er, at de kommer fra såkaldte magnetarer, som er neutronstjerne med et magnetfelt flere billioner gange stærkere end Jordens.

Langt mindre solmasse

Til deres store overraskelse viste det sig, at Mælkevejen er mindre end 100 milliarder solmasser, som er langt fra de 580 milliarder solmasser, som er almindeligt antaget for Mælkevejen i dag.

Når resultatet kombineres med alt det almindelige stof, som galaksen består af, så vejer Mælkevejens samlede masse under 60 procent af gennemsnittet for galakser generelt.

mælkevejen halo

Mælkevejen er omgivet af en såkaldt halo, der består af støv og gas, som i denne illustration. Det er ved at beregne, hvordan korte radioglimt har spredt sig gennem denne tåge, at astronomerne har kunnet regne Mælkevejens masse ud.

© NASA/CXC/M.Weiss/Ohio State/A Gupta et al

Selvom resultatet overrasker forskerne, så understøtter det samtidig en populær hypotese om, at stof ofte slynges ud af galakser. Dette sker gennem stjernevinde, supernovaer og supermassive sorte huller.

Lige nu er kun 63 ud af 110 antenner ved Deep Synoptic Array i brug, og snart følges observatoriet om med 2.000 antenner, som vil gøre os klogere på korte radioglimt og galaksers masser.

DSA-110-antenne

Det er med disse DSA-110-radioantenner (Deep Synoptic Array) i Californien i USA, at forskerne har kunnet opfange de korte radioglimt.

© DSA/G. Hallinan