For første gang har forskere fundet kilden til et af de mystiske radioglimt, som i over 13 år har givet astronomerne grå hår i hovedet.
I 2007 blev det første såkaldte FRB – fast radio burst – opdaget, og siden er dusinvis af dem registreret, men uden at astronomerne har kunnet finde ud af, hvor de kommer fra.
Glimt på tværs af galaksen
En magnetar i Mælkevejen er afsløret som kilden til et FRB – et ultrastærkt glimt af radiostråling.
Stråling viser magnetar
Magnetaren SGR 1935+2154 er kendt som kilde til både røntgenstråling (gul) og gammastråling (rød).
Radioglimt sendes afsted
Ukendte processer skaber et FRB (blå). Det varer kun et millisekund, men er 30.000 år om at nå Jorden.
Afsenderen afsløres
FRB’et måles af radioteleskopet CHIME i Canada. Strålingens retning viser, at magnetaren er kilden.
De ultrakorte, men ekstremt stærke glimt af radiostråling er hidtil blevet lokaliseret til galakser, som ligger millioner eller milliarder af lysår væk, men forskerne har ikke haft nogen klare indikationer på, hvilke objekter de udsendes fra.
Radiokilde er 30.000 lysår væk
Det har ændret sig nu. Astronomer ved radioteleskopet CHIME i Canada har opfanget et FRB og lokaliseret det til en såkaldt magnetar ved navn SGR 1935+2154, som ligger i vores egen galakse bare 30.000 lysår væk fra os.
Magnetarer er en særlig slags neutronstjerner, som opstår, når en stjerne brænder ud og eksploderer som supernova.
Magnetarer er særlige neutronstjerner med ultrastærke magnetfelter – ofte med en styrke, som er en billiard gange stærkere end Jordens.
Alle neutronstjerner har kraftige magnetfelter omkring sig, ofte billioner gange stærkere end Jordens, men hos cirka hver tiende af dem er det yderligere 1000 gange stærkere. Derfor har de fået deres egen kategori – magnetarer.
Processen bag et FRB er stadig ukendt
Astronomer har tidligere set røntgen- og gammastråling fra magnetarer, men FRB’et fra magnetaren i Mælkevejen var langt stærkere. Det varede under et millisekund, men svarede i energi til et halvt minuts radiostråling fra Solen.
Opdagelsen af en konkret kilde til et FRB giver astronomerne mulighed for at udforske, hvad det er for processer, der udløser dem – og finde ud af, hvorfor nogle kilder gentager deres udbrud med jævne mellemrum.
