NASA afventer en helt særlig levering fra det ydre rum

I Utahs sandede ørken lander snart en lille, tallerkenformet kapsel med et ganske specielt indhold.

Testi Utahin auitomaassa

En repræsentant fra militæret tjekker her landingsstedet omkring testkapslen for at sikre området. Ifølge NASA bliver han den første, der nærmer sig den rigtige kapsel, når den lander ved i træningsområdet i Utahs ørken den 24. september.

© NASA/Keegan Barber

Der venter lidt af en opgave for et hold af NASA-medarbejdere, når en af rumfartsorganisationens mest profilerede missioner rammer en altafgørende fase den 24. september.

Her lander en tallerkenformet kapsel på størrelse med et lille køleskab inden for et område af Utahs ørken, som strækker sig over hele 58 kilometer i længden og 14 kilometer i bredden.

Hvis kapslen lander sikkert, skal den hurtigst muligt transporteres videre fra det miliære område til et laboratorium i Johnson Space Center i Houston, hvor en gruppe forskere står klar til at undersøge indholdet. Og det er langt fra en simpel manøvre.

Derfor har NASA netop gennemført en omfattende generalprøve, der skal sikre, at alle på holdet bag missionen ved, præcist hvad de skal gøre. Generalprøven er en blandt flere, der er gennemført over de seneste seks måneder, men den mest realistiske til dato.

"Når først prøvekapslen er landet, kommer vores hold til at kæmpe mod uret for at indsamle den og få den ind i sikkerhed i et midlertidigt rent rum," lyder det blandt andet fra Mike Moreau, som er projektleder ved NASAs Goddard Space Flight Center.

Avanceret værktøj fik prøven i hus

En tre meter lang robotarm var et af de vigtigste værktøjer ombord på robotsonden OSIRIS-REx. Sammen med avancerede måleinstrumenter og en varmebeskyttet kapsel sørgede armen for at hente en jordprøve på asteroiden Bennu, som nu skal det sidste stykke ned til Jorden ved hjælp af en faldskærm.

Solceller leverede strømmen

To solcellepaneler på i alt 8,5 kvadratmeter fremstiller strøm til sondens instrumenter. Panelerne leverer op til 3000 watt, hvilket svarer til en elkogers forbrug.

1

Raketdyser bremsede fartøjet

Fire raketdyser bremsede farten under prøvetagningen, hvor robotsonden og Bennu fløj i formation med 100.000 km/t.

2

Kapsel beskytter asteroideprøven

Da prøven var i hus, ventede en flere år lang hjemrejse. Undervejs har en særlig varmebeskyttet kapsel sørget for, at prøvens temperatur aldrig bliver højere end 75 °C, da den kan tage skade af for megen varme. Det er især en udfordring under nedstigningen gennem Jordens atmosfære, hvor temperaturen kan komme op på omkring 1700 °C.

3

Lasermåler fandt landingsstedet

En laserhøjdemåler skabte et såkaldt topografisk kort, som viste asteroidens overflade i mindste detalje. Kortet skulle hjælpe astronomerne med at finde et sted, hvor OSIRIS-REx kunne opsamle prøven.

4

Gribearm snuppede prøven

Fartøjets tre meter lange arm er udstyret med en anordning, som pustede sten og støv op i to beholdere i gribearmens hoved.

5
© Henning Dalhoff

Selve kapslen kommer fra fartøjet OSIRIS-REx, som har tilbragt de seneste syv år i rummet, hvor den først var et år i kredsløb om Solen for til sidst at få et skub, der slyngede den i retning af asteroiden Bennu.

Her lykkedes det den 20. oktober 2020 af indsamle mellem 400 og 1000 gram støv og stenprøver fra asteroidens overflade under stor jubel fra astronomerne. Men missionen står stadig over for en af sine største udfordringer:

I landingsområdet, der ligger omkring 130 kilometer fra Salt Lake City øvede holdet bland andet, hvordan prøvekapslen ved hjælp af en helikopter skal transporteres til et foreløbigt rent rum i det militære træningsområde.

© NASA/Keegan Barber.

At sende kapselprøven ned igennem vores atmosfære og beskytte den mod varme, rystelser og forurening fra Jorden.

Lykkes det, bliver det første gang nogensinde, at den amerikanske rumfartsorganisation får en asteroideprøve tilbage til Jorden og dermed også et stykke rumhistorie.

Vigtigst af alt forventer forskerne, at den lille prøve fra den cirka 4,5 milliarder år gamle asteroide kan være med til at afsløre hemmeligheder omkring selve Solsystemets oprindelse - særligt hvilken rolle asteroider spillede i dannelsen af planeter og leveringen af organisk materiale, vand og i sidste ende liv til Jorden.