Tyngdebølger fra lavereliggende luftlag kan ofte danne bølgestrukturer i airglow.

© Y. Beletsky (LCO)/ESO

Nattehimlen gløder efter intens solstråling

I nat kan du opleve stjernehimlen gløde med røde og grønne farver – et tegn på at atmosfærens molekyler er ved at komme sig over dagens bombardement med solstråler.

5. november 2018 af Jesper Grønne

Lysfænomenet airglow – eller på dansk lysglød – består af et tyndt, lysende lag i horisonten, som kan have forskellige farver. 

Fænomenet kan under gunstige forhold ses med det blotte øje.

Airglow opstår, fordi sollysets intense stråling om dagen kan få luft­molekyler til at splitte op. 

Når molekylerne finder sammen igen om natten, udsender de en svag – ofte grønlig eller rødlig – glød, som gør, at nattehimlen aldrig er helt sort.

Luftlag giver forskellige farver 

Det grønne airglow stammer fra ilt i omkring 80 kilometers højde. 

En anelse højere oppe i cirka 95 kilometers højde vil ilten producere en svag, blå glød. I en større højde på 200-300 kilometer lyser ilten rødt. 

Længere nede – i omkring 80-90 kilometers højde – kan molekyler af ilt og brint også give en rød farve. Gulligt airglow stammer fra natrium.

Sådan gør du

  • Vil du se airglow, skal du opholde dig et mørkt sted omkring nymåne den 7. november. Du skal tidligst gå ud en time efter solnedgang og kan så se fænomenet natten igennem.
  • Du oplever nemmest airglow i en højde på omkring 20 grader over horisonten. Her vil du på grund af den skrå vinkel se igennem et tykkere lag af airglow i forhold til at kigge lodret op.
  • Vil du fotografere airglow, skal du bruge en lang eksponering på fx 30 sekunder, så kameraet opfanger mere lys end øjet. Kameraet kan også bedre gengive farverne og strukturerne på himlen.

Se ud i Universet

Airglow er kun et af de fænomener, der dukker op på nattehimlen i år.

Hvis du har fået blod på tanden og gerne vil fortsætte stjernekiggeriet, kan du nu erhverve dig den ultimative startpakke:

  • En kraftig håndkikkert til at gå på opdagelse i Solsystemet.
  • En guide til stjernehimlen i 2018, så du ved, hvor du skal kigge hvornår.
  • To numre af Illustreret Videnskab som ruster dig til, hvad du skal holde øje med.

Du kan evt. pege kikkerten mod stjernebilledet Svanen, hvor to stjerner støder sammen og eksploderer i en rød nova omkring år 2022 – et fænomen du kan se med kikkerten fra Mitilux.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.