For bare tre årtier siden anede astronomerne ikke, om der fandtes fremmede kloder omkring andre stjerner end Solen.
Siden er mere end 5000 af de fremmede planeter, også kaldet exoplaneter, blevet opsnappet af nye generationer af kraftfulde teleskoper, som fx verdens største rumteleskop, James Webb.
Astronomerne ved, at mange af planeterne er markant anderledes, end dem, vi kender fra vores eget Solsystem.
Men nu har de alligevel opdaget en exoplanet så opsigtsvækkende, at de har givet den tilnavnet “den forbudte planet,” fordi den ganske enkelt strider med teorierne om, hvordan planeter fødes.
Den nyopdagede exoplanet TOI-5205b er en gaskæmpe cirka på størrelse med Jupiter, der kredser omkring en såkaldt rød dværgstjerne, som er den mest almindelige type af stjerne derude. Det er der ikke noget besynderligt ved.
Det underlige er til gengæld stjernens størrelse i forhold til planeten.
Værtsstjernen, TOI-5205, er nemlig kun lige netop fire gange større end gaskæmpen, der kredser omkring den, og har i øvrigt kun en masse svarende til 40 procent af massen på vores egen Sol. Desuden har exoplaneten en usædvanlig kort omløbstid omkring den røde dværg på kun 1,6 dage.
Se de forskellige typer af exoplaneter
Klippeplaneter
Type: 4 pct. af de kendte exoplaneter er omtrent på størrelse med vores egen planet. Ligesom Jorden består de sandsynligvis af en metalkerne omgivet af klippe, og på overfladen kan de have kontinenter og oceaner.
Størrelse: Mindre end 1,25 gange Jordens diameter og under tre gange Jordens masse.
Mulighed for liv: Med den rette atmosfære kan jordlignende klippeplaneter i den beboelige zone rumme liv.
Superjordkloder
Type: 31 pct. af exoplaneterne er større end Jorden, men mindre end Neptun. De såkaldte superjordkloder kan være klippekloder, måske med dybe, globale oceaner, men det er også muligt, at de hovedsageligt består af gas.
Størrelse: Fra 1,25 til to gange Jordens diameter og fra tre til ti gange Jordens masse.
Mulighed for liv: Hvis superjordklodens atmosfære ikke er alt for tyk, kan der være liv på den, evt. i et stort ocean.
Isgiganter
Type: 35 pct. af exoplaneterne minder om Uranus og Neptun, i hvert fald i størrelse. De kan have en kerne af metal og klippe, en kappe af metan, vand og ammoniak og en tæt
atmosfære domineret af brint og helium.
Størrelse: Fra to til seks gange Jordens diameter og fra ti til 40 gange Jordens masse.
Mulighed for liv: I den tætte atmosfære er trykket så højt, at livet ikke har de store chancer her.
Gasplaneter
Type: 30 pct. af exoplaneterne er gaskæmper som Saturn eller Jupiter. De består mest af brint og helium, som i planeternes indre er flydende på grund af det høje tryk.
Størrelse: Mere end seks gange Jordens diameter og over 40 gange Jordens masse.
Mulighed for liv: Uden en fast overflade og flydende vand har livet ringe vilkår, men gaskæmperne kan have store måner, hvor livet kan trives.
Det er en af de første gange, forskerne har opdaget så stor en planet kredse om så lille en rød dværgstjerne. Og opdagelsen bokser med de teorier om planetfødsler, forskerne ellers har lænet sig opad.
Forsker: "Burde ikke eksistere"
Planeter fødes i en skive af støv og gas, der omgiver unge stjerner. En planet som den TOI-5205b skulle efter teorierne dannes ved, at en stenet masse svarende til cirka 10 Jordmasser opsamles og danner en massiv kerne, som bagefter fejer en stor mængde gas op for at forme den endelige planet.
Men ingen af delene burde være tilstede omkring den røde dværgstjerne her.
"TOI5205b's eksistens strækker, hvad vi ved om skiverne, hvor de her planeter fødes," lyder det fra Shubham Kanodia, som er forskningsleder bag undersøgelsen i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at der tilsyneladende ikke er nok stenmateriale i skiven omkring den røde dværgstjerne til at forme planetens massive kerne til at begynde med. For det andet burde skiven omkring stjernen være fordampet, før kernen var formet - hvilket også burde umliggøre fødslen af en gaskæmpe som TOI-5205b.
"Den blev alligevel skabt på trods af de her benspænd, og TOI-5205b burde slet ikke eksistere i forhold til vores nuværende forståelse af planetdannelse - det er en "forbudt" planet," forklarer forskeren.