Hvad er 'Oumuamua?
'Oumuamua er et rumobjekt, der blev opdaget den 19. oktober 2017, da den canadiske astronom Robert Weryk havde vagt på vagt på teleskopet Pan-STARRS på Hawaii. Han troede først, at det blot var endnu en asteroide, men den lille lysplet opførte sig mærkeligt.
Objektet susede usædvanlig hurtigt hen over himlen og så ikke ud til at følge den samme elliptiske bane som andre objekter i Solsystemet. Robert Weryk havde kigget op på det rette udsnit af himlen på det helt rigtige tidspunkt og havde som det første menneske set et interstellart objekt, der hverken kredsede om Solen eller en anden stjerne.
Det mystiske rumobjekt blev officielt kaldt 1I/2017 U1, men har også fået navnet 'Oumuamua, som på hawaiiansk betyder 'spejder'.
Den lille lysplet med den blå cirkel omkring viser 'Oumuamua set fra forskellige teleskoper. 'Oumuamua er omringet af svage stjerner, der fremstår slørede, fordi teleskoperne følger 'Oumuamuas bevægelse.
'Oumuamua var allerede på vej ud af vores Solsystem, da den blev opdaget - og beregninger af 'Oumuamuas bane viser, at den kom udefra Solsystemet og formentlig aldrig vil komme tilbage igen. Det skyldes blandt andet 'Oumuamuas ekstreme fart.
'Oumuamua suser nemlig gennem rummet med en fart på 300.000 km/t., hvilket betyder, at den ikke bliver 'fanget' af Solens tyngdekraft og heller ikke følger en ellipseformet bane rundt om vores stjerne. I stedet bliver 'Oumuamua slynget videre ud i rummet i en såkaldt hyperbolsk bane.
‘Oumuamuas hastighed betyder, at den ikke fanges i et kredsløb om Solen.
Farten gør ‘Oumuamua til gæst i Solsystemet
Mens asteroider og kometer i gennemsnit har en hastighed på 70.000 km/t, er ‘Oumuamua en sand fartdjævel med over 300.000 km/t.
Den høje hastighed betød, at den ikke var fanget i kredsløb om Solen, men fortsatte ud af Solsystemet igen efter at være blevet afbøjet af Solens tyngdekraft. Bortset fra måner bevæger alle andre objekter i Solsystemet sig i mere eller mindre ellipseformede baner om Solen.
Forskere troede i lang tid, at 'Oumuamua var en mærkværdig komet. Men efter flere observationer stod det klart, at 'Oumuamua ikke havde en komets karakteristiske koma.
Kometens koma er den kugle af fordampet is, der indkapsler kometen, når dens iskolde overflade opvarmes af Solen. Det er kometens koma vi ser, når vi spotter en komet fra Jorden.
På den baggrund blev det konkluderet, at 'Oumuamua måtte være en asteroide. Men 'Oumuamua begyndte pludselig at accelerere, da den kom tættere på vores Sol, og det er ikke normalt for en asteroide. Komet-teorien kom derfor på igen på bordet. Modsat asteroider kan kometer nemlig accelerere, når deres isede overflade fordamper. 'Oumuamuas manglende koma forblev dog stadig et mysterium.
Det samme gjaldt 'Oumuamuas form. Variationer i lysstyrke gennem tid antyder, at 'Oumuamua er aflang og omkring 10 gange så lang, som den er bred. Der er ikke tidligere observeret et himmellegeme med den slags proportioner, og 'Oumuamua er derfor på alle måder unik.
Forskere mener, at Oumuamua har en karakteristisk cigarform, og at den er flere hundrede meter lang.
Teorierne om 'Oumuamua
'Oumuamua forsvandt ud af teleskopernes synsfelt i januar 2018, men forskere er stadig optaget af det cigarformede himmellegeme og hypoteser om 'Oumuamuas oprindelse og eksistens dukker op med jævne mellemrum.
Her er 3 af de mest gængse teorier:
1. 'Oumuamua er et solsejl
I 2018 fremlagde astrofysiker Avi Loeb fra Havard University, at 'Oumuamua kunne være en kunstigt objekt, altså et objekt, der ikke er skabt naturligt, men af en intelligent art. Han foreslog blandt andet, at 'Oumuamua kunne være rumskrald eller en form for solsejl, der via Solens stråling kan skabe fremdrift.
Alien-teorien fik yderligere opbakning i 2020, da forskere fra Korea Astronomy and Space Science Institute fremlagde, at 'Oumuamuas manglende koma og hale må betyde, at den ikke kan være skabt af naturlige kræfter.
De argumenterer for, at 'Omuamua ikke kan være lavet - helt eller delvist - af brintmolekyler (H2), som nogle forskere mener. Det skyldes, at H2-objekter på deres rejse fra deres fødested til fx et andet solsystem vil blive destrueret af gas, støv, kosmisk og interstellar stråling og endelig termisk sublimering - processen, hvor et materiale i fast form transformeres til gas, konkluderer de koreanske forskere.
Andre forskere mener dog, at teorien om rumvæsener ikke holder, og at 'Oumuamua er et mystisk, men dog naturligt, objekt.
Stjernelys sender solsejl på rejse i rummet
Lys skubber i princippet til alt, og hvis objektet er tilstrækkelig let, kan det skabe fremdrift nok til lange rumrejser. NASA og andre rumfartsorganisationer har længe eksperimenteret med sonder drevet af solsejl, og måske var ‘Oumuamua netop et løsrevet solsejl fra et fremmed rumfartøj.
Lasere sætter fartøjet i gang
Kraftige lasere på hjemplaneten kan sætte solsejlsfartøjet i gang. Lys er partikler, fotoner, der giver sejlet et minimalt skub, når de reflekteres, men da der ikke er nogen luftmodstand i det tomme rum, fortsætter fartøjet med at accelerere og kan nå en meget høj fart.
Reflekteret lys skaber fremdrift
Solsejlet får yderligere fremdrift af lyset fra den lokale stjerne, og fartøjets retning kan ændres ved at dreje sejlet, så lyset rammer det fra en anden vinkel. Solceller skaffer energi til navigationen, så fartøjet kan rejse i tusinder af år uden en dråbe brændstof.
Solsejlet skal være tyndt og holdbart
Lyspartiklernes svage energi er kun stærk nok til at drive et sejl frem, hvis det er fremstillet af et ekstremt let materiale, som er ned til 100 gange tyndere end papir. De solsejl, som NASA og andre rumfartsorganisationer har konstrueret, er fx lavet af plastikfilm med aluminium.
2. 'Oumuamua er en aktiv asteroide
I foråret 2020 pegede et international forskerhold på, at 'Oumuamua kan være opstået, da et større objekt blev flået i stykker af en stjerne. Ifølge computersimulationer kan en stjernes tidevandskræfter nemlig rive et objekt i itu i aflange dele, som netop minder om 'Oumuamuas karakteristiske cigarform.
Teorien kan også forklare, hvorfor 'Oumuamua kunne accelerere.
Da 'Oumuamua blev revet løs, vil de fleste flygtige stoffer på 'Oumuamua, fx vand, været fordampet pga. den nærliggende stjernens varme. Det er dog muligt, at overskydende vand kan være fanget og bevaret i 'Oumuamua dybereliggende lag. Og da 'Oumuamua så nærmer sig vores Sol, kan den varme være nok til, at depotet af vand nu fordamper og giver 'Oumuamua et skub fremad.
Forskerne kalder derfor 'Oumuamua for en aktiv asteroide.
3. 'Oumuamua er et rum-isbjerg
I juni 2020 fremlægger amerikanske forskere fra University of Chicago og Yale University en ny teori - 'Oumuamua er hverken en komet, en asteroide eller et alien-solsejl, men et frossent stykke hydrogen, altså et slags rum-isbjerg.
Hypotesen bygger på sublimation, som er et kemisk udtryk for et stofs overgang fra solid form til damp.
Når frossen hydrogen går fra solid form til damp, fx pga. varme, kan det nemlig skabe en acceleration magen til 'Oumuamuas. Dertil vil accelerationen være usynlig for teleskoper, da sublimation ved hydrogen ikke producerer eller reflekterer lys. Forskerne mener derfor, at det forklarer, hvorfor vi ikke kan se synlige tegn på 'Oumuamuas acceleration.
'Oumuamuas form kan også forklares med sublimation, da processen langsomt vil erodere materiale og forme en tynd og aflang struktur. Forskerne bag teorien sammenligner 'Oumuamua med en sæbe, der starter ud med at være firkantet, men bliver tyndere og mindre i takt med, at den bliver brugt.
'Oumuamua kan, ifølge forskerne, være dannet i en såkaldt galaktisk molekylesky, der blandt andet består af frossent hydrogen, og som også danner grundlag for dannelsen af stjerner.
Forskere vil besøge 'Oumuamua
Mens Solsystemets planeter, asteroider og kometer bevæger sig pænt rundt om Solen i elliptiske baner, strøg det interstellare objekt 'Oumuamua lige igennem i 2017 og nærmer sig Saturn på sin vej ud af Solsystemet.
Et hold britiske ingeniører har nu beregnet, at det er teoretisk muligt at give en sonde så høj fart på, at den kan indhente den fremmede gæst på et par årtier.
Missionen er døbt Project Lyra.
- Hastighed: 55,6 km/s
- Opsendelse: 2033?
- Ankomst til 'Oumuamua: 2052?