Pilespids fra bronzealderen lavet af materiale fra det ydre rum
Et lillebitte fund fra en udgravning i Schweiz har vist sig at være langt mere interessant, end arkæologerne først troede.
Pilespidsen måler kun lidt under fire centimeter i længden og har spor af birketjære, som formentlig er blevet brugt til at klæbe pilespidsen fast til et skaft. Credits: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0305440323001073
Et mere end 3000 år gammelt våben, som blev udgravet i Schweiz helt tilbage i det 19. århundrede, har vist sig at være udformet af et ganske særligt materiale.
Den lillebitte pilespids blev oprindeligt fundet i udgravningen af et forhistorisk pælehus i området Möringen, der ligger langs bredden af Biel-søen i Schweiz.
Men først nu har arkæologer fra bl.a. Naturhistorisches Museum Bern nærstuderet bronzealder-våbnet ved hjælp af avanceret røntgen-teknologi. Og analyserne afslørede, at den lille artefakt mildest talt har været på lidt af en rejse.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at pilespidsen er fremstillet af jern hentet fra et stykke kosmisk materiale, der har overlevet turen ned igennem vores atmosfære og er landet på Jordens overflade - altså en meteorit.
Herefter har en dygtig håndværker, formentlig i den sene bronzealder, besluttet sig for at smede et dødbringende våben ud af det udenjordiske materiale.
Sjældent fund
Det menes, at næsten alle jernredskaber fra bronzealderen blev lavet af meteorisk jern, og arkæologer har tidligere fundet lignende genstande i Grækenland, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Irak, Egypten, Iran, Rusland og Kina.
I det centrale og vestlige Europa er den slags fund dog langt mere sjældne, og her er der kun registreret et par stykker af genstandene indtil videre.
En anden speciel ting ved opdagelsen er, at meteoritten måske er landet overraskende langt fra den udgravning i Schweiz, hvor våbnet blev fundet.
Det kunne forskerne se ved at undersøge sammensætningen af grundstoffer i materialet - bl.a. ved hjælp af en metode, hvor våbnet bestråles med røntgenstråler, og forskerne analyserer de stråler, der sendes tilbage fra pilespidsen.
Røntgenbillede af pilespidsen, der blev fundet tæt på en mark overstrøet med meteorit-fragmenter. Materialet i pilen skulle dog vise sig at komme fra en meteorit, der landede flere tusinde kilometer fra våbnets findested.
Røntgen-metoden afslørede, at pilespidsen består af jern, nikkel og en radioaktiv isotop af det kemiske grundstof aluminium, aluminium-26.
Afslører omfattende handelsruter
Det mest interessante var dog, at blandingen af metaller i jernvåbnet ikke passer med de meteoritter, der er fundet i området tæt på bebyggelsen i Schweiz. Forskerne mener i stedet, at jernet stammer fra en specifik gruppe af meteoritter, kendt som IAB-meteoritter.
Arkæologerne kiggede på tre store, kendte IAB-meteoritter, der er landet i Europa, og indsnævrede kilden til formentlig at være den såkaldte Kaalijarv-meteorit, der, omkring 1500 år f.kr landede i Estland - altså 1600 kilometer fra findestedet i Schweiz.
Dermed afslører pilespidsen, ifølge forskerne, også noget om det omfattende netværk af handelsruter, som må have eksisteret for tusinder af år siden.