I midten af 1700-tallet var den franske astronom Charles Messier på jagt efter kometer. Med datidens udstyr kunne de være svære at finde, så det var et komplekst stykke arbejde.
I sin jagt faldt han i 1758 over et objekt, der i hans teleskop lignede en komet, men som ikke kunne være det. Objektet bevægede sig ikke over himlen.
Messier noterede sit fund som en advarsel til astronomer: De skulle ikke antage, de så en komet, når de kiggede på hans opdagelse.
Komet var stjernetåge
Flere lignende objekter dukkede op, og Messier noterede også dem i sine notater, der siden blev kendt som Messier-kataloget.
Hvad objekterne var, vidste han ikke. Men da han døde i 1817, havde han registreret 103 objekter i sit katalog.
Siden er der kommet syv mere til, så der i alt er 110 fænomener i kataloget. Objekterne blevet identificeret, og de består af en lang række forskellige astronomiske fænomener som stjernetåger, galakser og stjernehobe.
Hubble har fanget 76
Hubble-teleskopet blev taget i brug i 1990 og har siden taget billeder af objekterne i Messier-kataloget.
Ud af de 110 Messier-objekter, der i dag er registreret, har Hubble-teleskopet taget billeder af 76 af dem. Du finder 10 udvalgte herunder:
M1 – Krabbetågen
Resterne fra en voldsom supernova. Selve supernovaeksplosionen blev observeret af bl.a. kinesiske og arabiske astronomer i år 1054.
M13 – Den store kuglehob i Herkules
Stjernehoben består af flere hundredetusinde stjerner, som er væsentlig tungere end dem, vi finder i Solens nabolag. Stjernerne er meget tætte på hinanden, og kolliderer derfor med jævne mellemrum.
M16 – Ørnetågen
En ung åben stjernehob, som består af et par tusind stjerner. Hoben har store områder med støv og gas, hvor der dannes nye stjerner. Et af de områder bliver kaldt ’Skabelsens søjler’, og det er det område, du ser på billedet.
M31 – Andromedagalaksen
Mælkevejens nærmeste store galaktiske nabo 2,5 mio. lysår fra Jorden. Mælkevejen og Andromeda har kurs mod hinanden, og om ca. 4 mia. år støder de sammen og danner en ny kæmpegalakse: Milkomeda.
M42 – Oriontågen
Det nærmeste sted på Jorden, hvor nye stjerner bliver født, 1500 lysår herfra. Tågen kan ses med det blotte øje som den midterste stjerne i 'Orions sværd' i stjernebilledet Orion. Den ligner en diffus stjerne.
M51 – Malstrømgalaksen
Den første galakse, der blev beskrevet som en spiralgalakse. For mellem 500 og 600 mio. år siden mener astronomer, at den nærliggende dværggalakse NGC 5195 passerede gennem Malstrømgalaksen. Det har skabt de tydelige spiralarme.
M57 – Ringtågen
En såkaldt planetarisk tåge, der består af de emissionsgasser en rød kæmpestjerne udsender, når den nærmer sig sit endeligt. I centrum af M57 huserer en hvid dværg, som er resterne af den røde kæmpe.
M82 – Cigargalaksen
Nabogalaksens tyngdekraft påvirker Cigargalaksen på en måde, så den producerer nye stjerner på samlebånd. Nær galaksens centrum dannes 10 gange så mange stjerner, som der dannes i hele Mælkevejen.
M87 – Den elliptiske kæmpegalakse
En af de tungeste galakser i det synlige univers. I centrum af galaksen er et supermassivt sort hul, som er det første sorte hul, vi har fotograferet. Ud fra det sorte hul står en såkaldt jet af partikler, som er blå på billedet.
M104 – Sombrerogalaksen
Billedet af galaksen er et af de billeder Hubble-teleskopet har taget, som er sammensat af flest forskellige observationer. Det giver en uhørt høj detaljegrad i fotografiet af galaksen, som er 28 millioner lysår væk.