Avatar figur

13 år senere: Videnskaben er stadig stærk på Pandora

Den mest indtjenende film nogensinde, Avatar, får nu en toer. Men hvor godt holder videnskaben i originalen her 13 år efter premieren?

Den mest indtjenende film nogensinde, Avatar, får nu en toer. Men hvor godt holder videnskaben i originalen her 13 år efter premieren?

Pictorial Press Ltd/Alamy/Imageselect

Avatar gør meget for at være videnskabeligt plausibel – lige indtil magi og poesi på et tidspunkt tager over.

Filmen foregår på månen Pandora, der kredser om en fiktiv gaskæmpe i vores nabosolsystem Alfa Centauri – 4,37 lysår borte. Pandora er dækket af en tæt jungle med et rigt og anderledes dyre- og planteliv – samt kostbare mineraler.

I begyndelsen af filmen, da hovedpersonen, Jake Sully, ankommer til Pandora, virker hans rumskib videnskabeligt gennemtænkt. Det skaber kunstig tyngdekraft ved hjælp af rotation, og kølefinner leder varmen væk fra motorerne – en stor udfordring i virkelighedens rumfart.

Vi er godt i gang.

I den virkelige verden har vi endnu ikke udviklet teknologien til at reparere ødelagte nervebaner, men vi nærmer os

Jake Sully er lam fra livet og ned og kommer til Pandora for at arbejde som såkaldt avatarpilot. Avatarerne er kunstigt dyrkede kopier af na’vier, de indfødte rumvæsener.

Jake vil tjene penge nok til at få repareret sin rygmarv, så han kan gå igen.

I den virkelige verden har vi endnu ikke udviklet teknologien til at reparere ødelagte nervebaner, men vi nærmer os. Forskere fra Northwestern University har opfundet såkaldte dansende molekyler, der kan hægte sig på beskadigede neuroner og genoprette signalvejene.

Da Jake Sully forlader rumfærgen, tager han en maske på, som renser Pandoras giftige luft.

Eksperter i liv på andre kloder er netop enige om, at mennesker sandsynligvis ikke kan trække vejret frit på fremmede kloder, fordi luften er giftig for os i ren form.

VIDEO: Se traileren til Avatar 2: The Way of Water

Jake Sully styrer sin avatar ved hjælp af tankestyring.

Den type teknologi kaldes “brain-machine interface”, fordi den tillader menneskers hjerner at kommunikere direkte med maskiner. I et forsøg ved Stanford University fra 2021 skrev en helt lammet person på computer blot ved at tænke på ordene. Forskerne tror på, at vi kan nå et teknologisk niveau som det i Avatar om 50-60 år.

3 pletskud

Generelt lægger Avatar sig tæt op ad rigtig videnskab. Den viser forskere i arbejde, plausibel teknologi og videnskabelige nybrud på en spændende måde.

Avatar træer
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

1: Træer kommunikerer via “wood wide web”

I Avatar kommunikerer træerne med hinanden via et underjordisk netværk. Forskning fra bl.a. Tyskland viser, at træer faktisk kommunikerer via et underjordisk netværk af svampetråde.

Avatar skuespiller
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

2: Fremmede planeter er giftige

Maskerne, som bliver brugt i Avatar, ville også kræves i virkeligheden. Vores immunforsvar er nemlig ikke forberedt på stofferne og mikroberne i luften på fremmede kloder.

Rygmarvsreparation i Avatar
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

3: Rygmarvsreparation nærmer sig

Forskere er tæt på at kunne reparere nervebanerne i rygsøjlen og på den måde genskabe lammedes evne til at gå – ligesom Avatars hovedperson, Jake Sully, håber på i filmen.

Jake Sully bliver en del af et forskerteam på Pandora, og deres metoder holder sig relativt tæt til, hvordan videnskabsfolk arbejder i felten.

Modsætningen er den private virksomhed, som udelukkende er på Pandora af én grund: det fantastiske mineral unobtainium. Mineralet fungerer som superleder ved stuetemperatur, hvilket filmens svævende bjerge skal vise.

Her knækker den videnskabelige film, og den magiske begynder. At få superledere på størrelse med bjerge til at svæve ville kræve et magnetfelt 10.000 gange stærkere end Jordens – og være meget usundt for livsformer.

Og magien fortsætter. De indfødte na’vier kan fx kommunikere med og styre dyrelivet på Pandora ved at forbinde en hårpisk til både flyveøgler og seksbenede heste.

Til gengæld nævner videnskabsfolkene i filmen, at træerne kommunikerer med hinanden via et underjordisk netværk af nerver. Og netop et sådant findes på Jorden.

Forskere har i de senere år opdaget, at træer kan kommunikere med hinanden via underjordiske svampenetværk kaldet mykorrhiza, der også har fået kælenavnet “wood wide web”. Træerne kan fx advare hinanden om skovbrande og insektangreb.

I filmen bruges dette netværk til at fortælle om en forbundet natur, hvor det guddommelige træ Eywah kan påvirke alle levende væsener. Idéen minder om den britiske kemiker James Lovelocks Gaiahypotese, der ser Jorden som én stor organisme, en teori, der efter nogle år i skyggen har fået medvind igen.

3 videnskabelige fejlskud

Selvom Avatar forsøger at forblive plausibel, når det gælder viden og teknologi, er der også elementer i filmen, som er fri fantasi – en vigtig ingrediens i alle gode eventyr.

Svævende bjerge i Avatar
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

1: Svævende bjerge er umulige

I filmen svæver bjerge på grund af det fiktive mineral unobtainiums evne som superleder. Men det ville kræve et magnetfelt så kraftigt, at det er fysisk umuligt.

Gående krigsrobot i Avatar
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

2: Krigsrobotter går ikke endnu

I virkeligheden arbejder militæret ikke på den type robotdragter, soldaterne bruger på Pandora. I stedet styres fx droner på afstand via et joystick.

Gennemsigtige skærme Avatar
© Landmark Media/Alamy/Imageselect

3: Gennemsigtige skærme er ikke slået an

Skærme, man kan se igennem, ser gode ud på film, men er upraktiske i virkeligheden. Forskere arbejder på den slags teknologi, men det er svært at få øje på fordelene.

Beskyttelsen af naturen er det centrale tema i Avatar. Filmen virker på den måde stadig vedkommende, da problemerne med afskovning af Amazonas og andre regnskove kun er taget til i årene efter dens premiere.

Alt i alt fortæller Avatar en fantastisk historie og holder generelt et meget højt niveau af videnskabelig plausibilitet – lige indtil bjergene begynder at svæve, og Pandoras magiske sjæl sender månens fauna i krig.