Indtil nu har under 600 mennesker besøgt rummet, men tallet står til at eksplodere de kommende år, når en tur i rummet bliver lige så nem at booke som en flybillet.
En stribe ambitiøse rumturismeprojekter er efterhånden klar til at udbyde suborbitale svipture, der krydser den magiske grænse til rummet 100 km over havets overflade.
Tre rigmandsfinansierede projekter står snart klar til affyring – for de som har råd.
- Richard Bransons Virgin Galactic vil fra sommeren 2021 tilbyde rejser med rumfly
- Jeff Bezos’ Blue Origin opsender i juli 2021 de første turister ombord på raketten
- Elon Musks SpaceX vil med Axiom Space og NASA løfte turister til den Internationale Rumstation ISS og på sigt på rundtur om Månen.
Læs også:
Seneste nyt om rumturismekapløbet
Dr. Chris Boshuizen og Glen de Vries.
Blue Origin fyrer raketten af igen i oktober
Jeff Bezos' rumfartsselskab Blue Origin melder ud, at de er klar til næste opsendelse allerede den 12. oktober.
Igen er det raketten ved navn New Shepard, der skal fragte et hold rumturister ud over kanten af Jordens atmosfære. Missionen er 18. opsendelse med en raket af denne type - senest var Bezos selv om bord, da Blue Origin for første gang sendte mennesker til rummet den 20. juli.
To af de kommende fire amatør-astronauter er offentliggjort:
- Dr. Chris Boshuizen, iværksætter og tidligere NASA-ingeniør
- Glen de Vries, medstifter af datavirksomheden Medidata
Præcis hvor meget de to forretningsmænd har betalt for at føje rumrejsende til deres CV, vil Blue Origin ikke ud med. Men det er sandsynligvis svimlende summer - en tur med Richard Bransons Virgin Galactic koster til sammenligning lidt over halvanden millioner kroner.
Udover to endnu ukendte besætningsmedlemmer fragter New Shepard-raketten også tusindvis af postkort tur-retur over den såkaldte Kármán-linje, 100 kilometer over havoverfladen.
Gennem Blue Origins program Club for the Future, der skal inspirere den næste generation af ingeniører og videnskabsmænd, har børn over hele kloden sendt de mange kort afsted mod rummet.
Hele turen - fra opsendelse til passager-kapslens landing - forventes at tage omkring ti minutter.
Hvis alt går vel, farer raketten til himmels kl. 15.30 dansk tid fra basen i det vestlige Texas.
Besætningen på Inspiration4. Fra venstre: Sian Proctor, Hayley Arceneaux, Jared Isaacman og Chris Sembroski.
SpaceX sender første civile i kredsløb
Rekorderne for rumfart falder på stribe, efter rigmændene er gået ind i det nye rumkapløb.
Den 15. september faldt endnu en af slagsen - SpaceX sendte nemlig de første civile i kredsløb om Jorden.
Kl. 02.02 dansk tid tordnede den 70-meter høje Falcon 9-raket afsted fra affyringsstedet i Florida uden problemer. De fire civilie amatør-astronauter rejser i en fragt- og kabine-kapsel af typen Crew Dragon, der har fået navnet Resilience.
Efter planen skal kapslen kredse om Jorden ved en højde på 575 kilometer i omkring tre dage. Besætningen kan dog blive i Rummet i op til en uge, hvis der opstår problemer.
Resilience-kapslen har fået et specielt panorama-vindue, hvorigennem de fire rumrejsende får muligheden for at se hele 15 solopgange og -nedgange hvert døgn.
Missionen, der har fået navnet Inspiration4, er udtænkt som fundraiser til kræftforskning ved børnehospitalet St. Jude's af rigmanden Jared Isaacman. Han har selv købt turen, hvorefter han har udvalgt og bortauktioneret de tre sidste pladser.
Besætningen består udover Isaacman af:
- Hayley Arceneaux - en kræftoverlever, der nu arbejder på hospitalet St. Jude's. Den 29-årige har nu rekorden som den yngste amerikaner i Rummet.
- Chris Sembroski - deltog i lodtrækning for bidragsydere til St. Jude's.
- Sian Proctor - geologi-professor, der fik sin billet ved at vinde en velgørende innovationskonkurrence, hvor hun solgte sine digte og kunstværker på nettet.
Som udgangspunkt skal de fire amatører ikke styre noget selv - computere på skibet og SpaceX-personale på Jorden dirigerer turen.
Opsendingen var også succesfuld for Elon Musks SpaceX på et andet parameter. Affyringsraketten Falcon 9 landede nemlig uden større skader på en af firmaets landingsdroner og kan dermed genbruges til en ny rummission.
Hele 92 gange er det nu lykkedes SpaceX at styre deres raketter sikkert tilbage til Jorden - den pågældende raket har allerede klaret tre ture ud i Rummet og tilbage igen.
Se opsendelsen her
Bezos brokker sig i åbent brev til NASA
I 2024 skal astronauter igen sætte fødder på månen - i hvert fald hvis NASAs Artemis-projekt går efter planen.
Rumagenturet har i den forbindelse udbudt kontrakten på at designe og bygge månelanderen, der skal fragte astronauterne til månen og tilbage til et Orion-rumskib, som derefter flyver dem tilbage til Jorden.
Tesla-milliardæren Elon Musks firma, SpaceX, endte med at vinde kontrakten - for næsen af Jeff Bezos's Blue Origin og et tredje bud fra selskabet Dynetics.
Og det har fået verdens rigeste mand op i det røde felt - på trods af han lige er vendt tilbage til landjorden efter Blue Origins første bemandede turistflyvning til Rummet.
Jeff Bezos klager i et åben brev til NASA over, at valget er faldet på SpaceX's 50 meter høje og forholdsvist komplekse raket, og at kun ét tilbud er blevet accepteret i stedet for to, som ellers har været sædvane for at sikre projektet mod skred i budgettet og tidsfristen.
Og tidligere erfaringer ser ud til at støtte kritikken fra den vragede milliardær. I forbindelse med den seneste opsendelse af astronauter til den internationale rumstation ISS købte NASA forslag fra både SpaceX og Boeing, og det har vist sig at være en god idé.
Boeing er nemlig ikke lykkedes med at flyve til rummet med deres Starliner-rumskib, mens SpaceX allerede i sommeren 2020 sendte folk til rumstationen med deres Dragon-fartøj.
Men denne indkøbspolitik har NASA altså ikke gentaget til Artemis-projektet. I stedet har de valgt Elon Musks forslag, som ifølge Bezos kræver unødvendigt meget og komplekst udstyr for at sende astronauterne afsted mod Månen.
Grunden til NASAs ensidige valg hænger sammen med for små bevillinger fra Kongressen, og SpaceX-forslaget var da også det billigste - på trods af de store ambitioner - med en pris på 2,9 milliarder dollars.
Penge har Jeff Bezos til gengæld rigeligt af, og som en sidste trumf i sit klage-brev tilbyder han at betale to milliarder dollars af egen lomme for at finansiere størstedelen af Blue Origins planer, hvis NASA accepterer tilbuddet.
Jeff Bezos fuldender vellykket sviptur til Rummet
Alt forløb efter planen, da Blue Origin gennemførte firmaets første bemandede flyvning ud af Jordens atmosfære.
Klokken 15.00 dansk tid blev raketten New Shepard sendt afsted. Ti minutter senere landede Jeff Bezos og hans tre rejsekammerater igen efter at have hængt vægtløse et par minutter i rummet.
Mens rumfartøjet skød afsted med mere end tre gange lydens hastighed, lød der jubelråb fra det rekordsættende hold.
Raketten landede uden problemer ved hjælp af sine særlige styreraketter omkring syv minutter efter afgang, mens passager-kapslen landede tre minutter senere efter at have krydset Kármán-linjen 100 kilometer over havoverfladen.
Blue Origin sender record-crew til rummet
Verdenshistoriens rigeste mand, Amazon-stifteren Jeff Bezos, er ombord på rumraketten New Shepard, når hans rumfartsselskab Blue Origin foretager første passagerflyvning d. 20. juli.
FØLG MED i opsendelsen her:
Raketten skal ifølge planen lette kl. 15.00 dansk tid, mens optakten starter 13.30.
New Shepard-raketten, opkaldt efter den første amerikanske astronaut i rummet, Alan B. Shepard, kan have op til seks passagerer ombord på den 11-minutter lange tur ud af Jordens atmosfære.
På rejsens højdepunkt vil passagererne opleve en håndfuld minutters vægtløshed og en udsigt til vores Blå Planet, inden de lander igen ved hjælp af passager-kapslens faldskærme.
Blue Origin opsender raketten fra deres ørken-base i det vestlige Texas.
Bezos vs. Branson: Hvem har den største raket?
De to rum-nysgerrige multimilliardærer er med på hver sin jomfrurejse med bare to ugers mellemrum - hvis Jeff Bezos' Blue Origin-flyvning følger planen om at lette d. 20. juli vel at mærke.
Richard Branson var ombord på rumflyet VSS Unity, der uden problemer nåede ud i rummet d. 11. juli.
Milliardærklubben bag det private rumkapløb har forskellige mål for deres højtflyvende forretninger. Bezos ønsker i sidste ende at kolonisere rummet, så menneskeheden har en nødplan, hvis Jorden bliver ubeboelig. Richard Branson, den britiske milliardær bag Virgin Galactic, er mere interesseret i at udbrede rumturismen til flere mennesker.
Video: Se billederne fra jomfrurejse i rummet
Søndag d. 11. juli fløj milliardæren Richard Branson op til kanten af rummet. Det var den første kommercielle flyvning i rummet, og nu forventer selskabet Virgin Galactics, som Branson ejer, at fragte mennesker mod stjernerne i 2022.
Video: Se billeder fra flyveturen her - Husk lyd!
Live: Følg første kommercielle rum-flyvetur
I 2001 blev Dennis Tito den første rumturist, da han tog med den russiske Soyuz rumfartøj op og boede på den internationale rumstation i 8 dage. Siden da har flere virksomheder jagtet drømmen om kommercielle rum-flyvninger. Og nu bliver det en realitet.
Virgin Galactic har nemlig fået grønt lys til at fragte turister til rummet. Det sker efter flere indledende test-flyvninger er afslutett med gode resultater.
Rigmand og stifteren af Virgin Galactic, Richard Branson, deltager selv som prøvekanin, for at teste “kunderejsen”.
Testflyvningen sker søndag d. 11. juli. Og du kan følge med live lige her:
