BLOG: Nu får rumturismen vinger

Rekorderne for rumfart falder på stribe, efter rigmændene er gået ind i det nye rumkapløb.

Den 15. september faldt endnu en af slagsen - SpaceX sendte nemlig de første civile i kredsløb om Jorden.

Kl. 02.02 dansk tid tordnede den 70-meter høje Falcon 9-raket afsted fra affyringsstedet i Florida uden problemer. De fire civilie amatør-astronauter rejser i en fragt- og kabine-kapsel af typen Crew Dragon, der har fået navnet Resilience.

Efter planen skal kapslen kredse om Jorden ved en højde på 575 kilometer i omkring tre dage. Besætningen kan dog blive i Rummet i op til en uge, hvis der opstår problemer.

Resilience-kapslen har fået et specielt panorama-vindue, hvorigennem de fire rumrejsende får muligheden for at se hele 15 solopgange og -nedgange hvert døgn.

Missionen, der har fået navnet Inspiration4, er udtænkt som fundraiser til kræftforskning ved børnehospitalet St. Jude's af rigmanden Jared Isaacman. Han har selv købt turen, hvorefter han har udvalgt og bortauktioneret de tre sidste pladser.

Besætningen består udover Isaacman af:

• Hayley Arceneaux - en kræftoverlever, der nu arbejder på hospitalet St. Jude's. Den 29-årige har nu rekorden som den yngste amerikaner i Rummet.
• Chris Sembroski - deltog i lodtrækning for bidragsydere til St. Jude's.
• Sian Proctor - geologi-professor, der fik sin billet ved at vinde en velgørende innovationskonkurrence, hvor hun solgte sine digte og kunstværker på nettet.

Som udgangspunkt skal de fire amatører ikke styre noget selv - computere på skibet og SpaceX-personale på Jorden dirigerer turen.

Opsendingen var også succesfuld for Elon Musks SpaceX på et andet parameter. Affyringsraketten Falcon 9 landede nemlig uden større skader på en af firmaets landingsdroner og kan dermed genbruges til en ny rummission.

Hele 92 gange er det nu lykkedes SpaceX at styre deres raketter sikkert tilbage til Jorden - den pågældende raket har allerede klaret tre ture ud i Rummet og tilbage igen.

Se opsendelsen her

I april 2021 vandt SpaceX en kontrakt med NASA om at fragte astronauter til og fra Månen.

Men den kontrakt er midlertidigt sat på pause meddeler NASA. Det sker fordi Amazon-stifter Jeff Bezos har sagsøgt NASA om urent trav i forbindelse med kontrakt-udbuddet.

NASA tidligere har valgt to leverandører til deres rumstationer. Derfor var det også forventet, at der denne gang vil blive udvalgt to af de tre ansøgere, som var SpaceX, Dynetics og Blue Origin.

Men fordi den amerikanske kongres kun allokerede 850 millioner dollars fremfor de tre milliarder, som NASA havde bedt om, valgte NASA kun én udbudsvinder. Og valget faldt på SpaceX, der var de billigste.

Jeff Bezos’ Blue Origin og Dynetics nedlagde efterfølgende protest, men den blev protest blev afvist.

Derfor har Jeff Bezos nu sagsøgt NASA.

Kontrakten har en samlet værdi på 2,9 milliarder dollars, og fordi arbejdet nu bliver forsinket, betyder det formentlig også, at månelandingerne bliver udskudt. De skulle ellers have fundet sted i 2024.

Søgsmålet er yderligere benzin på bålet i magtkampen mellem Jeff Bezos og Elon Musk. De to multimilliardærer kæmper indædt med deres selskaber Blue Origin og SpaceX om at komme ud i rummet.

I 2024 skal astronauter igen sætte fødder på månen - i hvert fald hvis NASAs Artemis-projekt går efter planen.

Rumagenturet har i den forbindelse udbudt kontrakten på at designe og bygge månelanderen, der skal fragte astronauterne til månen og tilbage til et Orion-rumskib, som derefter flyver dem tilbage til Jorden.

Tesla-milliardæren Elon Musks firma, SpaceX, endte med at vinde kontrakten - for næsen af Jeff Bezos's Blue Origin og et tredje bud fra selskabet Dynetics.

Og det har fået verdens rigeste mand op i det røde felt - på trods af han lige er vendt tilbage til landjorden efter Blue Origins første bemandede turistflyvning til Rummet.

Jeff Bezos klager i et åben brev til NASA over, at valget er faldet på SpaceX's 50 meter høje og forholdsvist komplekse raket, og at kun ét tilbud er blevet accepteret i stedet for to, som ellers har været sædvane for at sikre projektet mod skred i budgettet og tidsfristen.

Og tidligere erfaringer ser ud til at støtte kritikken fra den vragede milliardær. I forbindelse med den seneste opsendelse af astronauter til den internationale rumstation ISS købte NASA forslag fra både SpaceX og Boeing, og det har vist sig at være en god idé.

Boeing er nemlig ikke lykkedes med at flyve til rummet med deres Starliner-rumskib, mens SpaceX allerede i sommeren 2020 sendte folk til rumstationen med deres Dragon-fartøj.

Men denne indkøbspolitik har NASA altså ikke gentaget til Artemis-projektet. I stedet har de valgt Elon Musks forslag, som ifølge Bezos kræver unødvendigt meget og komplekst udstyr for at sende astronauterne afsted mod Månen.

Grunden til NASAs ensidige valg hænger sammen med for små bevillinger fra Kongressen, og SpaceX-forslaget var da også det billigste - på trods af de store ambitioner - med en pris på 2,9 milliarder dollars.

Penge har Jeff Bezos til gengæld rigeligt af, og som en sidste trumf i sit klage-brev tilbyder han at betale to milliarder dollars af egen lomme for at finansiere størstedelen af Blue Origins planer, hvis NASA accepterer tilbuddet.

Passagerlisten på Blue Origins første flyvning kan skabe flere rekorder.