6. maj 2021
Lige nu tumler hovedparten af en kinesisk kæmperaket med 7 km/s i en vild, ukontrolleret bane rundt om Jorden. For hver gang den såkaldte Long March 5B-raket gennemfører en omgang, kommer den tættere og tættere på atmosfæren.
Det 21 ton tunge raket-element kredser i øjeblikket mellem 160 og 310 km over Jordens overflade. Når det daler til en højde på under 100 km, vil det indlede en hastig nedstigning mod Jorden og styrte til jorden som et af de største, ukontrollerede stykker rumskrot nogensinde.
Derfor holder astronomer verden over et vågent øje med Long March 5B-raketten og forsøger at beregne, hvor vragresten styrter ned.
Rakettens landingsplads er ukendt
Raketten blev opsendt 28. april af Kinas rumagentur, CNSA, og fragtede det første modul til den kommende kinesiske rumstation Tiangong i kredsløb om Jorden.
Missionen var en succes. Løfterakettens 30 meter lange kerne skubbede sammen med fire boosterraketter sin nyttelast ind i lavt jordkredsløb.
Video: Se opsendingen her
Modsat de fleste konkurrenter ender Long March 5B-kernen selv i lavt jordkredsløb, hvorfra den i sidste ende styrter ned.
Indenfor rumfart kaldes det punkt på returrejsen, hvor raketstumpen krydser grænsen til atmosfæren for genindtræden. CNSA har ingen kontrol med resterne af deres Long March-raket, og derfor er denne genindtræden såkaldt ukontrolleret. Ifølge kilder skulle CNSA have forsøgt at styre raketten ned, men af ukendte årsager uden held.
I USA overvåger forskningscenteret The Aerospace Corporation verdensrummet for at advare mod potentielle trusler fra dalende rumskrot. Institutionen vurderer, at raketten genindtræder 9. maj omkring kl. 5.30 centraleuropæisk tid – plus/minus 28 timer.
Præcis hvor raketten befinder sig til den tid, er dog umuligt at forudsige før få timer inden, raketten genindtræder. Raketresternes retning i forhold til kloden gør, at den passerer hen over store dele af begge halvkugler – fra Wellington og Chile i syd til New York, Madrid og Beijiing i nord – og kan lande hvor som helst inden for disse områder.
Risikoen for personskade er minimal
Størstdelen af Long March 5B-raketten vil dog brænde op på vejen ned gennem atmosfæren pga. friktionen fra molekylerne i atmosfæren.
Men skrotdelen er så stor, at de bærende strukturer formentlig vil nå vand- eller jordoverfladen.
Hvis nedslaget sker over en by, kan det have alvorlige følger. Heldigvis vil rejsen gennem atmosfæren have brudt raketten op i mindre bidder, der lander over et område på potentielt 160 km i diameter. Selv hvis ulykken skulle indtræffe, vil personskader formentlig være ganske få.
En tommelfingerregel siger, at risikoen for at blive ramt af rumskrot er én ud af en billion.
I historiens løb er mange objekter vendt retur til Jorden på ukontrolleret vis.
I 1979 styrtede den første amerikanske rumstation, det 69 tons tunge Skylab, i det Indiske Ocean, mens dele ramte Vestaustralien.
I 1991 styrtede dele af den 39 tons tunge Salyut-7-rumstation ned over landsbyer i Argentina.
Siden da er kun ganske få større objekter genindtrådt ukontrolleret, men i 2020 landede en 20 tons tung Long March 5B-raket i Atlanterhavet, mens nogle vragdele dryssede ned over landsbyer i Elfenbenskysten – tilsyneladende uden at nogen blev ramt.
Var raketten i 2020 genindtrådt 13 minutter tidligere, havde dele af den ramt New York.