Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Long March 5B opsendes med kinesisk rumstation.

Brændende kinesisk raketskrot buldrer mod Jorden

En 21 ton tung raket nærmer sig Jorden uden kontrol over nedstigningen. Astronomer følger skrotdyngen nøje for at advare om en potentiel katastrofekurs, men reelt aner de ikke, hvor det brændende metal vil slå ned.

CNS/Wikimedia Commons

Opdatering: Raketten har ramt Jorden

Søndag d. 09 maj omkring kl. 04:15 brager dele af den vildfarne rumraket "Long March 5b" ind gennem atmosfæren over den Arabiske Halvø.

Med en længde på omkring 30 meter og en vægt på 21 tons var rakettens kernetrin et de af største ukontrollerede objekter, der nogensinde har fundet vej tilbage ind i Jordens atmosfære. Derfor har der være store diskussioner, om hvor netop denne del kunne lande.

Jorden består af 70 procent vand, og derfor ville kernetrinnet sandsynligvis lande i havet.

Omkring ti minutter efter, at delene bevægede sig ind i atmosfæren, landede kernetrinnet sikkert i det Indiske Ocean sydvest for Maldivernes hovedstad Malé. Altså kom ingen mennesker til skade.

Se kernetrinnet fra "Long March 5b" bryde gennem skyerne nær Maldiverne:

Hold øje med højre side af videoen, hvor raket-elementer trækker en hale over horisonten.

6. maj 2021

Lige nu tumler hovedparten af en kinesisk kæmperaket med 7 km/s i en vild, ukontrolleret bane rundt om Jorden. For hver gang den såkaldte Long March 5B-raket gennemfører en omgang, kommer den tættere og tættere på atmosfæren.

Det 21 ton tunge raket-element kredser i øjeblikket mellem 160 og 310 km over Jordens overflade. Når det daler til en højde på under 100 km, vil det indlede en hastig nedstigning mod Jorden og styrte til jorden som et af de største, ukontrollerede stykker rumskrot nogensinde.

Derfor holder astronomer verden over et vågent øje med Long March 5B-raketten og forsøger at beregne, hvor vragresten styrter ned.

Rakettens landingsplads er ukendt

Raketten blev opsendt 28. april af Kinas rumagentur, CNSA, og fragtede det første modul til den kommende kinesiske rumstation Tiangong i kredsløb om Jorden.

Missionen var en succes. Løfterakettens 30 meter lange kerne skubbede sammen med fire boosterraketter sin nyttelast ind i lavt jordkredsløb.

Video: Se opsendingen her

Modsat de fleste konkurrenter ender Long March 5B-kernen selv i lavt jordkredsløb, hvorfra den i sidste ende styrter ned.

Indenfor rumfart kaldes det punkt på returrejsen, hvor raketstumpen krydser grænsen til atmosfæren for genindtræden. CNSA har ingen kontrol med resterne af deres Long March-raket, og derfor er denne genindtræden såkaldt ukontrolleret. Ifølge kilder skulle CNSA have forsøgt at styre raketten ned, men af ukendte årsager uden held.

I USA overvåger forskningscenteret The Aerospace Corporation verdensrummet for at advare mod potentielle trusler fra dalende rumskrot. Institutionen vurderer, at raketten genindtræder 9. maj omkring kl. 5.30 centraleuropæisk tid – plus/minus 28 timer.

Præcis hvor raketten befinder sig til den tid, er dog umuligt at forudsige før få timer inden, raketten genindtræder. Raketresternes retning i forhold til kloden gør, at den passerer hen over store dele af begge halvkugler – fra Wellington og Chile i syd til New York, Madrid og Beijiing i nord – og kan lande hvor som helst inden for disse områder.

Risikoen for personskade er minimal

Størstdelen af Long March 5B-raketten vil dog brænde op på vejen ned gennem atmosfæren pga. friktionen fra molekylerne i atmosfæren.

Men skrotdelen er så stor, at de bærende strukturer formentlig vil nå vand- eller jordoverfladen.

Hvis nedslaget sker over en by, kan det have alvorlige følger. Heldigvis vil rejsen gennem atmosfæren have brudt raketten op i mindre bidder, der lander over et område på potentielt 160 km i diameter. Selv hvis ulykken skulle indtræffe, vil personskader formentlig være ganske få.

En tommelfingerregel siger, at risikoen for at blive ramt af rumskrot er én ud af en billion.

I historiens løb er mange objekter vendt retur til Jorden på ukontrolleret vis.

I 1979 styrtede den første amerikanske rumstation, det 69 tons tunge Skylab, i det Indiske Ocean, mens dele ramte Vestaustralien.

Rumstationen Skylab styrtede ned over Australien

Skylab blev forsøgt styret af NASA, men grundet fejlberegninger styrtede rumstationen ned 480 km øst for Perth.

© NASA

I 1991 styrtede dele af den 39 tons tunge Salyut-7-rumstation ned over landsbyer i Argentina.

Siden da er kun ganske få større objekter genindtrådt ukontrolleret, men i 2020 landede en 20 tons tung Long March 5B-raket i Atlanterhavet, mens nogle vragdele dryssede ned over landsbyer i Elfenbenskysten – tilsyneladende uden at nogen blev ramt.

Var raketten i 2020 genindtrådt 13 minutter tidligere, havde dele af den ramt New York.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul