Raketaffyring

Den nye måneraket er et gigantisk samlesæt

Astronauterne kommer på toppen, når de skal sendes til Månen med NASA’s nye rumraket, SLS. Rumkapslen er placeret øverst i den 98 meter høje raket, som ud over brændstoftanke og motorer rummer selve rumfartøjet Orion. Rakettens dele bygges rundtom i USA og Europa, før de samles på Kennedy Space Center i Florida.

Astronauterne kommer på toppen, når de skal sendes til Månen med NASA’s nye rumraket, SLS. Rumkapslen er placeret øverst i den 98 meter høje raket, som ud over brændstoftanke og motorer rummer selve rumfartøjet Orion. Rakettens dele bygges rundtom i USA og Europa, før de samles på Kennedy Space Center i Florida.

NASA

NASA er klar til at præsentere den kraftigste rumraket, som nogensinde er bygget. Raketten Space Launch System (SLS) vil i styrke overgå selv den legendariske Saturn V, som sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne bragte astronauter til Månen i Apolloprogrammet.

Målet for SLS er det samme, når den i vinteren 2021-2022 for første gang løfter sig mod himlen. I den såkaldte Artemis I-mission skal den sende det ubemandede rumfartøj Orion afsted mod Månen. Senere følger Artemis II-missionen, hvor astronauter er med, og endelig Artemis III, hvor mennesket – efter mere end 50 års fravær – igen skal sætte fod på Månen.

Bygningen af SLS blev planlagt i 2011, og siden har ingeniører og teknikere i mange amerikanske stater samt Europa haft travlt med at levere de mange komponenter til raketten. Alle delene samles på NASA’s Kennedy Space Center i Florida, som også danner rammen om opsendelsen af raketten.

Samlesæt af måneraket

Når alle dele af SLS er samlet, og den er tanket op med brændstof, vil den 98 meter høje raket veje 2600 tons.

© NASA/Shutterstock

RAKETMOTORERNE

Maaneraket
© SCC/NASA/Shutterstock & Lotte Fredslund

Motorerne er arvet fra rumfærgerne

16 af de kraftige RS-25-raketmotorer, der sad på NASA’s rumfærger, genbruges til SLS – fire til hver raket. Firmaet Aerojet Rocketdyne står for at renovere motorerne, som tændes i otte minutter, når rumfartøjet Orion skal sendes ud i rummet.

Når det går løs, pumpes det ekstremt kolde, flydende brændstof ind i forbrændingskamrene og bliver antændt. Hver motor sluger 1400 liter ilt og brint i
sekundet, og resultatet er 3300 grader varm vanddamp, der farer ud af raketdyserne.

Sammen med to hjælperaketter (boostere) vil de fire motorer på hovedtrinnet levere den kraft på 39 millioner newton, som kræves for at få den 2600 tons tunge SLS-raket til at accelerere mod himlen.

FØRSTE RAKETTRIN

Maaneraket
© Steven Seipel/NASA/Shutterstock & Lotte Fredslund

Trin 1 rummer 2,7 mio. liter brændstof

Verdens største rakettrin bygges i en gigantisk samlehal i New Orleans. Her hjælper Boeing NASA med at konstruere det 64,6 meter lange hovedtrin til SLS – et enormt aluminiumsrør med en diameter på 8,4 meter, der indeholder to store tanke til det brændstof, raketmotorerne skal bruge.

Før opsendelsen fyldes den ene tank med to millioner liter brint, der er gjort flydende ved at nedkøle det til -253 °C. Den anden tank rummer 742.000 liter flydende ilt ved temperaturer under -183 °C.

Når motorerne bliver tændt, tømmes brændstoftankene på lidt over otte minutter. Så har rakettens hovedtrin gjort sit job, hvorefter det bliver afkoblet og falder i Atlanterhavet.

BOOSTERNE

Maaneraket
© NASA/Shutterstock & Lotte Fredslund

Hjælperaketter giver SLS et ekstra løft

Det første rakettrin kan ikke klare opgaven med at løfte den tunge raket alene. I de første 126 sekunder efter liftoff får hovedtrinnet hjælp af to 54 meter lange hjælperaketter – de såkaldte boostere – som er fremstillet af virksomheden Northrop Grumman i staten Utah.

De to boostere bruger i modsætning til hovedtrinnet ikke flydende brændstof, men fast. Det giver dem en enorm kraft, men til gengæld kan de ikke slukkes, når de først er tændt.

Designet af boosterne er inspireret af de boostere, som blev brugt af rumfærgerne, men de er 25 procent kraftigere og dermed de stærkeste, som nogensinde er bygget. Ved liftoff leverer boosterne 75 procent af rakettens samlede kraft.

ANDET RAKETTRIN

Maaneraket
© ULA/Shutterstock & Lotte Fredslund

Trin 2 sender rumfartøjet mod Månen

Månerakettens første trin og de to boostere kan bringe SLS ud i kredsløb om Jorden, men der skal mere til for at sende rumfartøjet Orion på sin endelige kurs mod Månen. Det sørger et ekstra rakettrin for.

Det andet trin med navnet Interim Cryogenic Propulsion Stage (ICPS) samles i Alabama i et samarbejde mellem firmaerne Boeing og United Launch Alliance. Med flydende brint og ilt som brændstof skal raketmotoren på ICPS brænde i 1125 sekunder – knap 19 minutter – for at give Orion det sidste solide skub mod Månen.

Når motoren er brændt ud, kobler det 13,7 meter lange rakettrin sig fra rumfartøjet, og herefter må Orion klare sig selv på resten af rejsen.

RUMFARTØJET

Maaneraket
© NASA/Shutterstock & Lotte Fredslund

Kapslen har plads til fire astronauter

NASA har bedt firmaet Lockheed Martin om at bygge den Orion-rumkapsel, som skal beskytte astronauterne mod rummets vakuum og ekstreme temperaturer på de bemandede missioner, der skal følge efter Artemis I.

I rumkapslen får de fire astronauter i alt ni kubikmeter at boltre sig på i den vægtløse tilstand på rejsen til Månen og retur.

Lige under selve kapslen sidder servicemodulet ESM, som leveres af den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Modulet indeholder astronauternes forsyninger af ilt og vand til rejsen. Fra ESM udfoldes også de fire solpaneler, som leverer strømmen til rumfartøjet, og desuden sørger modulet for at holde en behagelig temperatur i rumkapslen.

SLS I TAL

Måneraketten SLS i tal

Højde: 98 meter ved liftoff.

Diameter: 8,4 meter, målt ved rakettens hovedtrin.

Vægt: 2600 tons.

Lasteevne: 27 tons gods på en tur til Månen.

Rakettrin: 2 – derudover 2 boostere.