Drone skal jagte liv på saturnmåne

Klipper af frossent vand og floder af flydende metan. Det er virkeligheden på ismånen Titan, hvor den atomdrevne drone Dragonfly nu skal opspore tegn på liv.

Klipper af frossent vand og floder af flydende metan. Det er virkeligheden på ismånen Titan, hvor den atomdrevne drone Dragonfly nu skal opspore tegn på liv.

Shutterstock

NASA har nu planerne klar for den næste store ekspedition til en af de mest spændende verdener i vores solsystem. En drone skal udforske overfladen af saturnmånen Titan, som byder på et varieret landskab, der på mange måder ligner Jordens.

Månen er Saturns største og har atmosfære, klipper, floder, ørkener og oceaner. Ligesom Jordens atmosfære består Titans mest af kvælstof. Men klipperne er skabt af frossent vand, og floderne og oceanerne består af etan og metan, som her på Jorden er i gasform.

I 2012 tog rumsonden Cassini dette foto af Titan. Månen kredser i samme plan som Saturns ikoniske ringe.

© NASA

Årsagen til, at de er flydende på Titan, er den lave temperatur på bare -180 °C. På trods af den ekstreme kulde mener forskerne, det er muligt, at Titans kombination af vand og organiske molekyler har givet grobund for de vigtige aminosyrer, som er byggesten i proteiner og dna.

Det er de spor, dronen, som er døbt Dragonfly, skal lede efter.

Neutronstråle skal finkæmme overfladen

Dronen bliver på størrelse med en personbil, og den skal flyve rundt på Titan ved hjælp af otte rotorer monteret to og to på fire arme. Drivkraften leveres af en radioaktiv generator.

Atmosfæren er ca. fire gange så tæt som Jordens, og da tyngdekraften samtidig er lavere, kræver det 38 gange mindre energi at løfte den 300 kg tunge drone, end hvis den skulle lette her på Jorden.

Den atomdrevne drone Dragonfly skal i 2034 afsøge overfladen på Saturns største måne på en strækning på 175 km. Undervejs vil den lande ca. 20 gange og tage prøver af jordbunden for at finde tegn på liv.

©

1. Dronen daler nedad

Når rumsonden er fremme ved Titan, sender den dronen ned mod overfladen i faldskærm.

©

2. Rotorerne tager over

Før kapslen lander, folder dronen sine arme med rotorer ud og flyver selv det sidste stykke.

©

3. Overfladen udforskes

Ved hvert ophold undersøger dronen jordbunden og tager prøver af den vha. små bor.

©

4. Dronen flyver videre

Efter at resultaterne er sendt til Jorden, flyver dronen mod næste mål ca. 8 km væk.

Dragonfly bliver ikke udstyret med en robotarm som fx marsrovere, men den kan undersøge over­fladens ­kemiske sammensætning ved at sende stråler af neutroner ned mod den og måle den stråling, som sendes tilbage.

Derudover er der på dronens landingsstel monteret cylindre, som indeholder små bor, så dronen kan bore mineraler løs, suge dem op og analysere dem.

Atomdronen Dragonfly flyver på kernekraft

/ 4

Radioaktiv generator leverer strøm.

1

Antenne giver direkte radiokontakt med Jorden.

2

Otte rotorer på fire arme giver opdrift.

3

Bor på landingsstellet tager prøver af overfladen.

4
©

Rumsonden, som skal bringe Dragon­fly til Titan, bliver sendt afsted i 2026 og vil nå frem i 2034.

Den seneste store mission til ­Saturn blev foretaget af rumsonden Cassini. Sonden kredsede om Saturn fra 2004 til 2017, hvor missionen blev afsluttet ved, at Cassini brændte op i gaskæmpens atmosfære.