Dommedagsscenarier om klimakrisen er på mode for tiden.
I Termination Shock af Neal Stephenson har lovløse mistet politisk tiltro og tager sagen i egen hånd ved at skyde solstrålereflekterende svovl op i atmosfæren. I Adam McKays nye film, Don’t Look Up, står det politiske maskinrum også for skud.
På overfladen handler Don’t Look Up slet ikke om klimaudfordringer, men om et katastrofalt asteroidenedslag. Ifølge McKay parodierer filmen dog også politikernes håndtering af udfordringerne ved et varmere klima.
Er en fatal asteroide på kollisionskurs med jorden, svarende til en klimakrise, nok til at politikerne reagerer?
Don’t Look Up understreger vellykket, hvor alvorlig truslen er. Men i processen halter det videnskabelige bagtæppe.
Asteroidetrussel er realistisk
Don’t Look Up begynder lige på og hårdt, da ph.d.-studerende Kate Dibiasky, spillet af Jennifer Lawrence, opdager en gigantisk asteroide i sit infrarøde rumteleskop.
VIDEO: Se traileren til Don't Look Up
Med hjælp fra professor i astronomi, Randall Mindy, spillet af Leonardo DiCaprio, går det op for Kate Dibiasky, at en asteroide, der måler 9 km i diameter, vil ramme jorden om seks måneder.
Dermed drager rumstenen paralleller til den asteroide, der udslettede dinosaurerne for 65 millioner år siden. Asteroiden målte dengang ti km i diameter og stod for udryddelsen af omtrent tre fjerdedele af planetens arter.
Præmissen om, at asteroider af den størrelse med kurs mod Jorden kan dukke op ret pludseligt, er ikke urealistisk.
Ifølge NASA kender forskerne kun til 40 pct. af alle asteroider over 140 meter i diameter. Med et infrarødt teleskop, som NASA sender i kredsløb om jorden i 2026, håber de at forbedre tallet og kortlægge mindst 90 pct. af alle potentielt farlige asteroider. Men det efterlader stadig et tomrum, vi ikke kender til.
3 pletskud i filmen
Infrarøde teleskoper bliver også brugt i virkeligheden og forskere har planer om minedrift på asteroider indenfor 10-20 år.
Forskere finder asteroider med infrarød teleskopi
Asteroiden Dibiasky bliver spottet med et gigantisk infrarødt teleskop. De bruges også i virkeligheden, og snart vil NASA sende et teleskop op i atmosfæren for at lede efter ukendte asteroider.
Asteroider skal plyndres for mineraler
Karakteren Peter Isherwells ide om at drive minedrift, bl.a. ved hjælp af robotter og nanoteknologi lægger sig op ad forskernes planer om at udvinde ressourcer fra asteroider inden for de kommende 10-20 år.
Solstråler giver asteroider haler
Når en asteroide eller komet nærmer sig solen, vil vand, damp, støv og lignende flygtige stoffer på asteroiden fordampe. Det skaber en hale, som bliver synlig ved Solens lys. Præcis som i filmen.
På trods af alvoren har Dibiasky og Mindy dog svært ved at få USAs præsident, Janie Orlean, spillet af Meryl Streep, til at tage den lurende katastrofe seriøst.
Dibiasky ville smadre alt
Asteroiden Dibiasky, opkaldt efter dens opdager, er en seriøs trussel mod menneskeheden, men præsidenten vil hellere se tiden an. Også selvom tid er altafgørende, når videnskabsmænd skal undvige en mulig kollision fra rummet.
En undersøgelse viser, at hvis sprængstof rammer en 100 meter bred asteroide to måneder før den rammer jordoverfladen, vil eksplosionen sende blot 0.1 pct. af den originale masse tilbage mod jorden.
I april 2021 simulerede NASA et forløb med en større asteroide, som minder om den i filmen:
De opstillede et scenarie, hvor en asteroide bliver opdaget 50 millioner kilometer væk, og forventes at ramme jorden inden for seks måneder – altså samme tidshorisont som i filmen. Konklusionen fra NASA var, at ingen eksisterende teknologier eller fly vil være i stand til at destruere asteroiden eller ændre dens bane på så kort tid.
3 fejl i filmen
Hovedpersonerne kæmper i filmen med at få budskabet om en kæmpeasteroide igennem, men det er fjernt fra virkeligheden. Ligesom asteroidens farve ville være mørkere.
Nye asteroidefund kommunikeres hurtigt
I filmen kæmper de to forskere med at få formidlet deres fund til omverdenen, men ifølge NASA-forsker Amy Mainzer bliver asteroidenyheder i virkeligheden bekræftet og formidlet til offentligheden i løbet af få timer.
Hurtig minedrift er umulig
I filmen opstår den rette teknologi til minedrift ud af det blå. Men det tager meget længere tid at finde ud af, hvad en planet består af og at bygge de rette raketter og robotter til projektet.
Asteroiden i filmen er meget lys
Dibiaskyasteroiden i filmen er meget lys, men langt de fleste asteroider er mørke. Kun 15 pct. lys reflekteres, og det meste som infrarødt lys. Dibiaskys lysniveau er derfor primært et filmisk element.
NASAs forskere vurderer, at det vil tage år, ikke måneder, at bygge de nødvendige modeller og det nødvendige udstyr for at fuldføre en sådan mission.
Første skridt mod at indsamle viden bliver taget i oktober 2022, hvor en NASA-mission sender en sonde op med en SpaceX Falcon 9-raket. DART-missionen skal hamre ind i asteroidemånen Dimorphos for at undersøge, hvordan sammenstødet ændrer asteroidens kurs.
Filmen går let henover denne viden. Da den amerikanske præsident ser en mulighed for at vinde politisk på at tage asteroiden alvorligt, ændrer hun kurs og beslutter, at asteroiden skal sprænges i luften.
Minedrift forpurrer handling
Den beslutning kommer også verdens tredjerigeste mand, Peter Isherwell (en parodi på Elon Musk) for øre. Og da Dibiasky-asteroiden indeholder værdifulde mineraler, stiller han det naturlige spørgsmål: skal vi virkelig sprænge en så stor guldklump i stykker?
Kate Diabasky spilles i filmen af Jennifer Lawrence. Hun opdager den enorme asteroide og lægger derfor også navn til den.
Rigmanden er en gavmild donor til Det Hvide Hus, og præsidenten ændrer for anden gang holdning og vælger at lytte tiI hans plan. Først skal Dibiasky udnyttes til minedrift, derefter skal den sprænges i luften.
Rigmandens plan er ikke trukket ud af den blå luft. Minedrift på asteroider er realistisk om 10-20 år, fordi vi allerede ved at løbe tør for flere væsentlige ressourcer på jorden.
Alligevel er planen hul i hovedet, fordi asteroiden har kurs mod Jorden. Den slags minedrift er aldrig blevet foreslået af forskere og må betragtes som absurd.
I sidste ende er pointen, at det er ikke teknologien, der bliver vores undergang, men vores ubeslutsomhed, forhalinger, politiske overvejelser og i sidste ende brug eller misbrug af politikere og videnskabsmænd.
Don't Look Up gør grin med både hurtige teknologiske løsninger og bekvemme politiske krumspring, og som satire fungerer filmen godt. Den er bestemt underholdende.
Videnskaben fungerer mindre godt, men præsenterer et vigtigt budskab om den trussel, vi kan stå overfor fra asteroider – eller klimaet i forklædning. Måske er satire reelt den bedste måde at få et så vigtigt budskab bredt ud.