SLS er et beskæftigelsesprojekt
Selvom Michael Linden-Vørne ikke ser et stort problem i, at NASA udsætter opsendelsen af SLS, når de oplever problemer, ser han alligevel for sig, at SLS vil møde flere udfordringer, som Artemis-programmet skrider frem.
"Hele SLS-projektet blev iværksat fra toppen af det politiske system i U.S.A. for at holde luft- og rumfartsvirskomheder, der tidligere havde samarbejdet med NASA, kørende. Det var et forsøg på at redde de her virksomheder, fordi gamle rumudforskninsgprojekter var blevet lagt i graven under Bush-administrationen," forklarer han.
"Det har haft stor indflydelse på, hvordan designet på raketsystemet er blevet, fordi SLS i høj grad var en politisk beslutning. Et af de store problemer er, at SLS ikke giver mulighed for nogen høj grad af genanvendelse, som systemet ser ud nu," forklarer han.
LÆS OGSÅ: Er Musks nye kæmperaket bedre end NASAs?
Mens målet for opsendelsesraketten "Starship" fra SpaceX er, at den skal være 100 pct. genanvendelig, er SLS ikke designet til at blive brugt flere gange. Det vil fordyre hver eneste opsendelse, og Michael Linden-Vørne mener, at det kan blive et stort problem for økonomien på Artemis-programmet på længere sigt.
Hver opsendelse koster omrking 30 milliarder danske kroner
Affyringen af SLS er første skridt i NASA’s Artemisprogram, der skal gøre det muligt at bygge en ‘basecamp’ til astronauter og videnskabsfolk på månen, så videre rumudforskning - blandt andet udforskningen af Mars - bliver lettere i fremtiden.
Indtil videre har udviklingen af raketten alene kostet omkring 171 milliarder danske kroner, og NASA mangler altså fortsat at vise, om SLS-raketten overhovedet kan bringe rumfartøjet Orion sikkert ud af jordens tyngdefelt og videre til månen.
Frem mod 2025, hvor Artemis-missionerne I, II og III er planlagt til at blive udført, vil rumprogrammet løbe op i 640 milliarder danske kroner, og de første affyringsforsøg i rækken koster i omegnen af 30 milliarder.
Så hvad ender rumforskningen med at få ud af de astronomiske beløb, der ligger til grund for en fremtidig, beboelig base på månen?
Vi har spurgt astrofysiker Tina Ibsen, astrofysiker fra Københavns Universitet.
Vi skal være Jord-uafhængige
En af de største gevinster ved Artemis-rumprogrammet er ifølge Tina Ibsen, at rumforskningen får erfaring med at være "Jord-uafhængig".
"Lige nu er vi jo dybt afhængige af Jorden i forhold til at få samlet råstoffer, bearbejdet dem og videreudviklet dem til mad, ren ilt, raketbrændstof eller reservedele til satellitter, måleudstyr eller rumskibe."
"Hvis det lykkes at få etableret en base på månen, vil vi blive mindre afhængige af jorden. Vi vil få erfaring med at producere mad og materiale i rummet, og det er kritisk vigtig viden at tilegne sig, før vi kan rejse videre til andre planeter i solsystemet".
LÆS OGSÅ: Overblik over Artemis-rumprogrammet
Tina Ibsen forklarer, at rumforskningen i solsystemet vil tage fart, så snart vi får mulighed for at sende videnskabsfolk ud til de andre planeter.
"Lige nu er det robotter, der laver arbejdet, og vi skal vente i mange år, før der kommer materiale hjem fra Mars, vi kan analysere på med den teknologi, vi har her. Når vi kommer derud, vil vi få dybere indsigt i Månens og Mars' historie - og så har vi bedre muligheder for at finde ud af, hvilke planeter, vi med fordel kan rejse videre til, som rumrejserne skrider frem."
