NASA SPACEFLIGHT

Elon Musk tester verdens største raket - og det går ikke stille for sig

Hvis vi en dag skal kunne bosætte os på Mars, kræver det nogle billige raketter. Derfor har Elon Musk meddelt, at SpaceX vil bruge deres raketter til de ikke kan mere. Indtil videre har deres test med raketter budt på masser af eksplosioner - vi har samlet dem alle, så du kan følge med i udviklingen.

Midt ude i ørkenen står fremtidens rumskibe.

Elon Musk er med sit rumfirma SpaceX, igang med at revolutionere rumfarten.

Hans raketter skal snart flyve mennesker til Månen og derefter Mars.

Men inden de når så langt, skal raketterne prøves af, for planen er, at raketterne skal genbruges.

Nogle testflyvninger går godt, mens andre eksploderer i luften.

Vi har samlet det bedste af det bedste, så du kan følge med i udviklingen og se den seneste testflyvning her.

Se den seneste testflyvning her

Video: Testflyvning gik over al forventning

© SpaceX

Testflyvningen af prototype-raketten SN15 den 5. maj 2021, var den hidtil største succes af alle Starships testflyvninger. Raketten steg planmæssigt til 10 kilometers højde, og foretog derefter sin vendemanøvre, hvor den langsomt bevægede sig ned mod landjorden. Inden den til sidst landede uden problemer.

Det er første gang, at det er lykkedes SpaceX at lande deres raket uden yderligere problemer.

Testflyvninger i 10 kilometers højde

Starship forsøger højdeflyvninger på 10 km. Planen er, at raketten skal komme op i luften og derefter vende rundt og lægge sig fladt ned, for at vende rundt i igen og lande sikkert.

Video: Landingen lykkes endelig med SN10!

Efter SN8 og SN9 havde eksploderet ved landingen, lykkedes det endelig for SN10 at lande efter en succesfuld flyvning i højderne med forskellige vendemanøvre.

© SpaceX

Men så skete der noget uventet..

Et par minutter efter den succesfulde landing skete det, der ikke måtte ske.

© NASAFLIGHT

SN10 sprang i luften efter en brand i en af motorerne.

SN9 opførte sig ligesom sin forgænger

Testraketten, SN9, nåede helt efter planen en højde på ca. 10 km, hvor den gennemførte en række manøvrer inden den indledte landingsproceduren, som skulle have bragt den sikkert ned igen.

En af rakettens motorer tændte imidlertid ikke under nedstigningen, og det lykkedes derfor ikke at foretage en kontrolleret landing. I stedet eksploderede SN9 i en gigantisk ildkugle på platformen.

© SpaceX

Video: SN8-prototypen eksploderer under landing

Testflyvningen af SN8 endte i en stor eksplosion.

Prototypen blev skudt i vejret, og som planlagt vendte den også rundt i luften. Efter 6 minutter og 42 sekunder i luften lignede testflyvningen en umiddelbar succes, men da rumfartøjet rørte jorden eksploderede det.

Den første højdeflyvning var en succes med testflyvningen af SN8. Video: SpaceX

De første testflyvninger

For at kunne genbruge raketterne, skal de kunne lande sikkert igen.

De første testflyvninger handler derfor kun om at komme i luften og lande igen.

Video: SN6 har samme succés som sin forgænger

En måned efter testflyvningen af SN5, fløj SN6 150 meter op i luften og landede igen, med samme succes som sin forgænger.

Opsendelsen af SN6. Video: SpaceX

Video: 150 meter test

SpaceX afprøver en række prototyper i den rigtige størrelse, men de fire første prototyper bukker under for stresstest på landjorden, så de når ikke at blive affyret.

Derfor er SN5 den første raket til at flyve op - og lande igen.

Hvad der kunne ligne en flyvende - og næsten tiltende - kornsilo i rustfrit stål på en stråle af ild er en essentiel milepæl at runde for rumagenturet. Raketten fløj 150 meter op og landede igen.

Opsendelsen fandt sted kl. 06:57 den 4. august lokal tid fra SpaceX's egne faciliteter nær byen Boca Chica, South Texas.

Opsendelsen af SN5. Video: SpaceX

Video: Første flyvetest

En af Starships første succesfulde flyvninger var Starhopper, der var en lille raket, der fløj op i luften og landede igen.

Starhopper lettede og landede som den skulle. Video: SpaceX