Forud for den farefulde mission lå års forberedelser. Og netop dét aspekt fyldte mest i østrigerens tanker under opstigningen, fortæller han over en videoforbindelse til Illustreret Videnskab.
“Når du først sidder i kapslen, og du er blevet sendt afsted, handler det kun om én ting. Den opgave, du er sendt ud for at løse,” siger han med et fast blik ind i kameraet.
“Så jeg var aldrig bekymret for, at noget ville gå galt. Jeg var mere bekymret for, hvad der skete, hvis jeg ikke nåede op på supersonisk hastighed. Hvad nu hvis jeg ikke klarede mig godt nu, hvor hele verden havde blikket rettet mod mig?”
Se den nye dokumentar, som er blevet til i anledningen af 10-året for rekordspringet, her.
Hvor mange høje bygninger vil man springe fra?
Missionen, der fra start til slut varede to timer og 47 minutter, begyndte i den golde ørken i delstaten New Mexico i USA. Her blev Baumgartner sendt afsted i en rumkapsel fæstnet til en heliumballon.
Rumfærden blev sponsoreret af energidrik-koncernen Red Bull. Og mens markedsføringsværdien er til at få øje på, var der også et andet, vigtigere formål, forklarer Baumgartner.
“Jeg var nået til et punkt, hvor jeg konstant følte, jeg gentog mig selv. For hvor mange af verdens højeste bygninger vil man springe fra? ,” spørger den uddannede base jumper med henvisning til sine tidligere spring, blandt andet over Den Engelske Kanal og fra den store kristusfigur i Rio de Janeiro.
"Red Bull Stratos (missionens navn, red.) var interessant, fordi det var et projekt baseret på faldskærmsudspring, som samtidig havde et videnskabeligt sigte,” siger han.
Fanget i spin
I løbet af missionen nåede Baumgartner op på en maksimal højde på lige over 39 kilometer, inden han tog springet fra 38,969 kilometers højde. De første 36.402 meter tilbagelagde han i frit fald.
På sidelinjen fulgte et stort hold videnskabsmænd med efter at have brugt år på forberedelserne. Deres mål? At udvikle teknologi, der på sigt vil kunne gøre det mere sikkert for mennesker at opholde sig i rummet.
Men turen ned mod jorden var ikke uden problemer. På et tidspunkt blev Baumgartner nemlig fanget i spin og begyndte at snurre voldsomt rundt, indtil han til sidst fik stabiliseret sig, og hans faldskærm efter fire minutter og 19 sekunder foldede sig ud.
Spørger man i dag den 53-årige vovehals, var han ikke på noget tidspunkt bange under missionen på kanten af himmelrummet. Tværtimod, forklarer han.
"Jeg har sat mig selv i mange ekstreme situationer, som de fleste mennesker ikke har fantasi til at forestille sig. Det betyder, at det er blevet min komfortzone," siger han og forklarer, at han til gengæld altid er i højt alarmberedskab.
"Der er altid fare derude, også når man sætter sig ind i sin bil eller går ombord på et fly. Jeg er opmærksom på farer overalt, og jeg prøver at undgå at begå fejl. Og det er nok derfor, jeg aldrig er kommet til skade."
Hør Felix Baumgartner fortælle, hvordan han overkom sin angst for rumdragten: