Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Universet - Rumfart

Har mennesket en fremtid i rummet?

Kan vi overhovedet leve i rummet? Og kan vi have en industri derude? De to spørgsmål er forudsætningen for, om det bliver mennesket eller robotten, som bosætter sig i rummet.

For dem, der drømmer om, at mennesket en dag skal kolonisere Solsystemet, er rumfart uden mennesker utænkelig. Men for mange videnskabsmænd ville en kolonisering med robotter være at foretrække. I 1989 opstillede astronomen Harry Shipman et lille skema, der angiver fire mulige veje for fremtidens rumfart. Han så rumfartens fremtid som bestemt af svarene på to centrale spørgsmål: 1) Kan mennesker leve i rummet? Og 2) Er der basis for en rumbaseret industri?

Det første spørgsmål drejer sig ikke bare om, hvorvidt vi kan tåle stråling, vægtløshed eller en meget lav tyngdekraft som fx på Månen, men også om astronauter kan blive selvforsynende med fødevarer og vand.

Vandet må findes lokalt, og fødevarerne skal kunne dyrkes i et lukket system, der ikke, eller næsten ikke, kræver ressourcer udefra.

Rumindustri kan være minedrift enten efter helium-3 på Månen eller råstoffer fra Månen eller asteroiderne. Produktion af brændstof på Månen er også en mulighed ligesom en elektronisk eller farmaceutisk industri baseret på vægtløshed.

Svarene på de to spørgsmål giver fire muligheder, hvor bemandet rumfart kun har en fremtid i to af scenarierne. Shipman har i hvert af de fire felter angivet, hvordan rumfarten vil udvikle sig, hvis vi vil udnytte de givne muligheder. Men om vi gør det, vil afhænge helt af vores holdning til rumfarten – nærmere bestemt om det er drømmen eller økonomien, der bliver drivkraften.

Mellem drømmerne og videnskaben står forretningsfolkene, der ene og alene går efter muligheden for at tjene penge på rumindustri – og det kan meget vel være deres økonomiske kalkuler, der ender med at sende mennesket på rejse ud i Solsystemet. Det kan ske, hvis de kommer frem til, at det er både lettere og billigere at opbygge en rumindustri med menneskelig arbejdskraft frem for en industri baseret på robotter.

Endnu ved vi ikke, om vi overhovedet kan leve i rummet, og om der kan produceres noget af værdi derude. Men på meget langt sigt vil vi måske være glade for, at der bor mennesker på andre kloder. Der kan ske så meget med Jorden, lige fra dommedags-asteroider til en løbsk forurening eller store klimaændringer. Kolonier ude i rummet kan ikke redde dem, der bliver tilbage på Jorden, men måske nogle få af os og dermed sikre, at vores viden og teknologi kan overleve, til forholdene igen bliver gunstige på Jorden.

Læs også:

Solsystemet

Nyopdaget gasplanet overrasker astronomerne

4 minutter
Det Periodiske system

HJEMMESKOLEN: Sådan blev grundstofferne skabt

5 minutter
Medicin

Sjælden sygdom: Patient producerede stærk alkohol i tarmen

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul