Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Hold sommerferie på ISS: Rumrejsen år 2021

Endelig. Efter årtiers tilløb åbner rummet nu op for menigmand. Så har du en velpolstret tegnebog og mod på 15-ugers intens astronauttræning, kan du tilbringe sommerferien i vægtløs tilstand på Den Internationale Rumstation.

Claus Lunau & NASA & Shutterstock

Nedtællingen er begyndt. Tre turister og deres rejseleder spænder sig fast i de formstøbte sæder. De skal hverken sydpå eller nordpå, men opad – ud i rummet.

Turen går til Den Internationale Rumstation, ISS, der kredser om Jorden cirka 420 km over dens overflade. De fire passagerer sidder i rumfartøjet Crew Dragon på toppen af den 62 meter høje rumraket Falcon 9.

Raketten accelererer voldsomt, og passagererne trykkes hårdt tilbage i sædet. Efter bare ét minut flyver de hurtigere end lyden og er kommet 9 km op over rumhavnen i Florida.

Efter to minutter og 33 sekunder er farten nået op på 6800 km/t, og raketmotorerne slukkes. Et øjeblik bliver alt fredeligt. Det første rakettrin frakobles og falder tilbage ned mod Jorden.

Under opsendelsen har turisterne rumdragter på i tilfælde af trykfald.

© SpaceX
27.000 km/t er hastigheden, en raket skal opnå for at vriste sig løs af Jorden og komme i kredsløb.

Få sekunder efter er freden forbi. Andet rakettrin tændes, og igen bliver passagererne kastet tilbage i sæderne. Knap tre minutter efter affyringen er de nået 100 km op. De er nu officielt i rummet og kan kalde sig astronauter.

Jordoverfladen kommer stadig længere væk, mens turen fortsætter opad, og farten øges til mere end 27.000 km/t. Blot ni minutter efter at raketten lettede, er Crew Dragon gået i kredsløb. I løbet af nogle timer nærmer rumfartøjet sig stille og roligt ISS.

Hver af rumturisterne har betalt 55 millioner dollars, svarende til 360 millioner kroner, for den enestående oplevelse, som kan blive virkelighed, før 2021 udrinder. Pengene er betalt til firmaet Axiom Space, som booker transporten hos det amerikanske firma SpaceX og opholdet på rumstationen hos NASA.

Og rejsebureauerne stopper ikke her – næste skridt er rumhoteller i kredsløb om Jorden og ugelange rejser rundt om Månen.

© SpaceX

Rumbussen har plads til syv

Rumfartøjet Crew Dragon fra SpaceX består af to dele – et lastrum og en rumkapsel til astronauterne. Kapslen har plads til syv personer, inkl. piloterne, der deler en kabine med et rumfang på 9,3 m3 – svarende til lastrummet i en varevogn.

  • Store motorer styrer rumkapslen i sikkerhed

    Hvis løfteraketten fejler under opsendelsen, kan otte Draco-raketmotorer, hver med en kraft på 73.000 newton, hurtigt styre rumkapslen væk fra raketten.

  • Små motorer justerer kursen

    16 små Draco-raketmotorer gør det muligt at styre fartøjet i rummet. Hver motor kan kun levere en beskeden kraft på 400 newton, men det er rigeligt til at ændre Crew Dragons højde eller orientering.

  • Solceller holder teknikken i live

    Den ene side af lastrummet er besat med solceller. På den måde undgås mere skrøbelige solpaneler, der skal foldes ud efter opsendelsen.

  • Lastrummet brænder op

    Det 37 m3 store lastrum er fyldt med forsyninger til ISS, bl.a. mad, vand og videnskabeligt udstyr. Når lastrummet er tømt, frakobles det og brænder op i atmosfæren.

  • Varmeskjold sikrer hjemturen

    Under kapslen sidder varmeskjoldet, som består af fliser fremstillet af et særligt kulfibermateriale kaldet PICA-X. Fliserne kan modstå hjemturens 2000 °C varme temperaturer.

  • Vinduer giver udsigt til Jorden

    Til enhver turistrejse hører sightseeing, og på vej til ISS kan turisterne nyde udsigten gennem vinduerne. Det ligger endnu ikke fast, om Crew Dragon får to, tre eller fire vinduer.

  • Næsen kobler sig til rumstationen

    Under næsekappen sidder en sammenkoblingsmekanisme, der forbinder Crew Dragon med ISS. Efter vellykket tilkobling kan turisterne åbne lugen og komme ombord.

Russerne tilbyder rumvandring

Rumturismen tager fart de kommende år. Efter årtiers tilløb er amerikanske rumfartsfirmaer nu snublende tæt på at kunne sende betalende gæster ud i rummet.

Der vil endda være flere forskellige ruter at vælge imellem, lige fra korte smutture til lange ophold.

© Axiom Space

De første fire rumturister er udvalgt

Rumturismebureauet Axiom Space har offentliggjort navnene på de første turister, som skal på charterrejse til Den Internationale Rumstation. Fire ældre herrer har haft den store tegnebog fremme og hver betalt 55 millioner dollars for at blive sendt op med Space X’ rumskib Crew Dragon i januar 2022.

Rejselederen på det 10 dage ophold bliver den tidligere NASA-astronaut og nuværende vicepræsident hos Axiom Space, Michael Lopez-Alegria.

Rejseleder:

  • Michael Lopez-Alegria, 62 år.
  • Spansk-amerikaner
  • Tidligere NASA-astronaut og nuværende vicepræsident i Axiom Space.

Pilot:

  • Larry Connor, 71 år.
  • Amerikaner
  • Ejendomsspekulant og iværksætter.

Turist:

  • Eytan Stibbe, 63 år.
  • Israeler
  • Forretningsmand og tidligere jagerpilot

Turist:

  • Mark Pathy, 50 år.
  • Canadier
  • Direktør i et investeringsfirma

Nogle har allerede taget turen, for rumturisme er ikke et helt nyt fænomen. Mellem 2001 og 2009 købte syv privatpersoner – seks mænd og en kvinde – en tur til Den Internationale Rumstation.

Dengang blev turene arrangeret af det amerikanske rumrejsebureau Space Adventures, som lavede en aftale med det russiske rumagentur, Roskosmos, der stod for transporten.

På den måde fik russerne dækket en lille del af udgifterne til det statslige rumprogram, og den historie er nu ved at gentage sig.

Den første bølge af rumturister bliver primært sendt afsted fra Florida, Texas og New Mexico i USA. Nogle få bliver sendt op fra den russiske rumhavn i Kasakhstan.

© Shutterstock

Roskosmos har netop lavet en ny aftale med Space Adventures, som har fået mulighed for at sælge yderligere to Sojuz-billetter til ISS.

En af rumturisterne, der sendes op i 2023, får endda lov til at foretage en rumvandring – den ultimative sightseeing.

Iført russisk rumdragt vil turisten forlade rumstationen og klatre rundt på ydersiden af den i op til halvanden time. En rumdragt til rumvandring er som et lille rumskib.

Dragten beskytter mod det dødbringende vakuum i det ydre rum, og i en rygsæk medbringer rumvandreren ilt, klimaanlæg til ventilation og temperaturregulering samt filtre, der fjerner kuldioxid fra udåndingsluften.

I 2023 får den første rumturist mulighed for at kravle uden for ISS og ud i rummet. Astronauterne benytter sig i dag af rumvandringer ved fx vedligeholdelse af rumstationen.

© The U.S. National Archives

Under rumvandringen er udsigten uovertruffen, men det er også hårdt arbejde. Rumvandringer er uhyre krævende, for rumdragten er stiv og meget besværlig at bevæge sig rundt i.

Desuden er trykket i rumdragten kun 40 pct. af det normale atmosfæriske tryk, og astronauten indånder ren ilt under rumvandringen.

Selv i stressede situationer gælder det om at holde hovedet koldt og huske en lang række sikkerhedsprocedurer. Derfor skal kommende rumturister bruge adskillige uger på at træne rumvandringen i Stjernebyen, det russiske astronautcenter lidt nordøst for Moskva.

Milliardærer tog første skridt

Langt de fleste rumturister vil dog begynde rejsen fra USA. Det er nemlig her, bemandet rumfart for alvor står foran en revolution. De nye muligheder for at komme ud i rummet er opstået med fremkomsten af kommerciel rumfart.

Det er ekstremt dyrt at udvikle, bygge og opsende rumraketter, og historisk set har det været en opgave for nationalstater. Men for dollarmilliardærer er penge ikke et problem, og nogle af dem har investeret astronomiske beløb i rumfart.

Det absolut mest succesfulde private rumfartsfirma er amerikanske SpaceX, som rigmanden Elon Musk står bag. Den 30. maj 2020 blev SpaceX den første private virksomhed, der sendte mennesker i kredsløb om Jorden og op til Den Internationale Rumstation.

Crew Dragon bliver løftet ud i rummet af den kraftige genbrugsraket Falcon 9. Ved jordoverfladen leverer raketten en kraft på over syv millioner newton.

© SpaceX

Kunden var NASA, og ombord på Crew Dragon var de to erfarne astronauter Bob Behnken og Doug Hurley. SpaceX har nu NASA’s ord for, at Falcon 9-raketten og Crew Dragon opfylder alle krav til bemandet rumfart – et kvalitetsstempel, der baner vejen for turistflyvningerne.

Ligesom Axiom Space har også rumcharterbureauet Space Adventures planer om at booke Crew Dragon til betalende gæster, men her er et ophold på ISS ikke inkluderet.

I stedet skal tre eller fire rumturister blive i rumfartøjet, mens det suser rundt om Jorden. Turen kan bringe turisterne to-tre gange længere ud i rummet end den højde, rumstationen kredser rundt i.

Så langt væk fra Jorden har mennesket ikke været siden Apollomissionerne til Månen for et halvt århundrede siden.

Kredsløb kræver fuld fart

En raket kan kun lette, hvis den yder en kraft, der er større end tyngdekraften. Rummet begynder officielt 100 km oppe og kan nås med en mindre raket.

For at forlade Jorden helt og gå i kredsløb kræver det en kompleks raketmotor og flere hundrede tons brændstof.

(Øverst til højre: Boeings Starliner og lige under SpaceShip Two fra Virgin Galactic)

Kredsløb

Crew Dragon er fuldautomatisk og kan kredse om Jorden i op til fem døgn. Rumkapslen har et indre rumfang som en stor varevogn og har plads nok til, at passagererne kan svæve vægtløse rundt.

Men hvis turen skal vare adskillige dage, bliver det hurtigt meget trangt i den lille kabine, så turisterne skal ikke lide af klaustrofobi.

Space Adventures regner med at være klar til afgang i slutningen af 2021, og prisen bliver nok ikke under 200 millioner kroner.

Vægtløshed føles som evigt fald

SpaceX får konkurrence fra et af de mere veletablerede fly- og rumfartsfirmaer, nemlig Boeing, som vil byde rumturister velkomne i rumfartøjet Starliner.

Præcis som SpaceX er Boeing blevet hyret af NASA, som foretrækker at sende astronauter op til ISS med en amerikansk raket fra amerikansk jord frem for at betale russerne for opsendelserne.

Siden den sidste rumfærge fløj i 2011, har NASA ikke selv haft mulighed for at flyve astronauter til ISS, men nu kan SpaceX og snart også Boeing klare opgaven for dem.

For amerikanske turister foregår træningen i Johnson Space Center i Houston. Nedsænket i vand findes her en kopi af ISS, så turisterne på forhånd kan lære rumstationen at kende.

© Robert Markowitz/NASA

I forhold til SpaceX er Boeing et års tid bagud og har endnu ikke fløjet mennesker ud i rummet. Men planerne for fremtiden inkluderer også rumturisme med Starliner, der skal sendes op med en Atlas V-raket fra firmaet United Launch Alliance og kan rumme op til syv rumrejsende.

Rejsens højdepunkter bliver utvivlsomt udsigten til Jorden og vægtløsheden. Begge dele opleves bedst, hvis turen inkluderer et ophold på ISS. Her er der god plads at boltre sig på og endda et særligt udsigtsmodul med syv store vinduer, hvorfra den overjordiske udsigt kan nydes.

Rumstationens såkaldte cupola-observationsmodul giver et perfekt udsyn til Jorden.

© NASA

Hvert døgn kredser ISS 16 gange om Jorden, og landskabet under rumstationen ændrer sig konstant.

Turisterne kan tage billeder af Amazonfloden, der bugter sig igennem Sydamerika, det karakteristiske omrids af Italien, der stikker ned i Middelhavet, eller Bahamas omgivet af det klare, turkise vand i Caribien.

Når turisterne ikke nyder udsigten, kan de flyve vægtløse igennem rumstationen. Men vægtløsheden kan også være en udfordring. Det er svært at vænne kroppen til at være vægtløs, og da vægtløsheden i bund og grund skyldes, at ISS er i et evigt frit fald om Jorden, vil mange føle, at de konstant er på vej ned.

Desuden bliver en del astronauter ramt af rumsyge, der minder om køresyge.

Rumhotel kobler sig på

ISS er ikke noget billigt hotel. NASA forlanger 35.000 dollars, svarende til 230.000 kroner, pr. overnatning. Og så er turisterne ikke engang garanteret et privat værelse, for rumstationen har kun seks små sovekabiner.

Rumhotel vil løsrive sig fra ISS

I løbet af et årti vil amerikanske Axiom Space konstruere den første private rumstation. I begyndelsen skal forskellige Axiom-moduler kobles på Den Internationale Rumstation, ISS, inden rumhotellet bliver flyvefærdigt og kan forlade moderskibet.

Er alle kabiner optaget, må de i stedet overnatte et tilfældigt sted på rumstationen. Her er det vigtigt at binde soveposen fast, så turisterne ikke svæver rundt i søvne.

Hvis man vil være sikker på eneværelse, er der håb forude. I 2025 vil Axiom Space forsyne ISS med et ekstra beboelsesmodul med otte kabiner. Når rumstationen til den tid er udvidet med et decideret rumhotel, komplet med et stort udsigtsmodul, kan turismen for alvor tage fart.

I takt med at rumfartsfirmaerne kommer op i gear, og konkurrencen bliver større, vil priserne falde, men i al overskuelig fremtid vil en tur i kredsløb om Jorden koste mange millioner dollars.

Selv med en stadig større grad af genbrug af raketter og rumfartøjer er det fortsat en uhyre bekostelig affære at opsende mennesker til rumstationen.

Den franske arkitekt Philippe Starck indretter sovekabinerne i Axiom Space Station, der er udstyret med et vindue og en touchskærm.

© Claus Lunaau & Axiom Space

Svipture fås til discountpris

Heldigvis findes der et alternativ til folk, der ikke hører til klodens allerrigeste. Hvis du kan nøjes at tilbringe få minutter i rummet, kan du allerede reservere en “discount”- rumrejse hos Virgin Galactic og Blue Origin.

Her ligger billetprisen på cirka 250.000 dollars, godt 1,6 mio. kroner, og de første turistrejser kommer til at foregå i 2021 eller 2022.

På rejsen bliver turisterne skudt op i lidt over 100 kilometers højde og falder ned igen. I det frie fald oplever de mellem tre og fem minutters vægtløshed. Blue Origin er ejet af verdens rigeste mand, Jeff Bezos.

Op til seks personer kan få plads i rumkapslen på toppen af hans 18 meter høje, fuldt genbrugelige rumraket New Shepard. Fra rumhavnen i Texas accelererer raketten opad i to et halvt minut, før raketmotoren slukkes.

Så skilles rumkapslen fra resten af raketten, og passagererne svæver vægtløse rundt i den 15 m3 store kabine. Rumkapslen lander på Jorden igen blot 11 minutter efter afgang.

🎬: Stig til himmels med rumcharterflyet SpaceShipTwo

1,6 millioner kroner koster en smuttur i rummet med Virgin Galactic.

Med Virgin Galactic bliver turen lidt længere og foregår med det raketdrevne rumfly SpaceShipTwo. Rumflyet bliver båret op i 15 kilometers højde af løfteflyet WhiteKnightTwo. Her slippes rumflyet løs, hvorefter det tænder raketmotoren og farer næsten lodret opad, indtil det er ude i rummet.

Her oplever turisterne cirka fem minutters vægtløshed, inden SpaceShipTwo falder ned i atmosfæren igen og svæver tilbage til landingsbanen.

Når først Blue Origin og Virgin Galactic har sendt så mange turister op, at investeringen er ved at være tjent hjem, vil priserne på denne type ture i rummet falde yderligere. Om en årrække vil det derfor ikke kun være forbeholdt velpolstrede millionærer at forlade Jorden.

Månen bliver et turistresort

For nogle turister vil en hurtig smuttur ud i rummet eller et længere ophold på rumstationen ikke være nok. De vil meget længere væk – helt derud, hvor Jorden reduceres til en lille, blå klode i det fjerne.

SpaceX er gået i gang med at konstruere en kæmpemæssig raket, som skal gøre det muligt at rejse rundt om Månen.

En flåde af Starship-rumskibe skal erobre rummet. I første omgang skal de fungere som turistfartøjer, inden de senere skal kolonisere Månen og Mars.

© SpaceX

Prototyper af det 50 m høje rumskib Starship er ved at blive testet i Texas, mens løfteraketten Super Heavy Rocket er i den tidlige udviklingsfase.

Japaneren Yusaku Maezawa har meldt sig til at være den første rumturist, der flyver hele 400.000 km ud i rummet og svinger omkring Månen. Maezawa vil få følgeskab af en gruppe kunstnere i projektet #dearMoon.

Ifølge de mest optimistiske tidsplaner vil månerejsen finde sted i 2023. Men da raketten og rumskibet først skal bygges og testes, bliver jomfrurejsen formentlig udskudt et par år. Og Starship skal måske ikke blot sende turister i rutefart om Månen.

NASA overvejer at benytte rumskibet som landingsfartøj til Artemis-programmet, som efter planen skal bringe astronauter tilbage til Månen i 2024 og bygge en permanent base.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul