Hold sommerferie på ISS: Rumrejsen år 2021

Få sekunder efter er freden forbi. Andet rakettrin tændes, og igen bliver passagererne kastet tilbage i sæderne. Knap tre minutter efter affyringen er de nået 100 km op. De er nu officielt i rummet og kan kalde sig astronauter.

Jordoverfladen kommer stadig længere væk, mens turen fortsætter opad, og farten øges til mere end 27.000 km/t. Blot ni minutter efter at raketten lettede, er Crew Dragon gået i kredsløb. I løbet af nogle timer nærmer rumfartøjet sig stille og roligt ISS.

Hver af rumturisterne har betalt 55 millioner dollars, svarende til 360 millioner kroner, for den enestående oplevelse, som kan blive virkelighed, før 2021 udrinder. Pengene er betalt til firmaet Axiom Space, som booker transporten hos det amerikanske firma SpaceX og opholdet på rumstationen hos NASA.

Og rejsebureauerne stopper ikke her – næste skridt er rumhoteller i kredsløb om Jorden og ugelange rejser rundt om Månen.

Russerne tilbyder rumvandring

Rumturismen tager fart de kommende år. Efter årtiers tilløb er amerikanske rumfartsfirmaer nu snublende tæt på at kunne sende betalende gæster ud i rummet.

Der vil endda være flere forskellige ruter at vælge imellem, lige fra korte smutture til lange ophold.

Nogle har allerede taget turen, for rumturisme er ikke et helt nyt fænomen. Mellem 2001 og 2009 købte syv privatpersoner – seks mænd og en kvinde – en tur til Den Internationale Rumstation.

Dengang blev turene arrangeret af det amerikanske rumrejsebureau Space Adventures, som lavede en aftale med det russiske rumagentur, Roskosmos, der stod for transporten.

På den måde fik russerne dækket en lille del af udgifterne til det statslige rumprogram, og den historie er nu ved at gentage sig.

Roskosmos har netop lavet en ny aftale med Space Adventures, som har fået mulighed for at sælge yderligere to Sojuz-billetter til ISS.

En af rumturisterne, der sendes op i 2023, får endda lov til at foretage en rumvandring – den ultimative sightseeing.

Iført russisk rumdragt vil turisten forlade rumstationen og klatre rundt på ydersiden af den i op til halvanden time. En rumdragt til rumvandring er som et lille rumskib.

Dragten beskytter mod det dødbringende vakuum i det ydre rum, og i en rygsæk medbringer rumvandreren ilt, klimaanlæg til ventilation og temperaturregulering samt filtre, der fjerner kuldioxid fra udåndingsluften.

Under rumvandringen er udsigten uovertruffen, men det er også hårdt arbejde. Rumvandringer er uhyre krævende, for rumdragten er stiv og meget besværlig at bevæge sig rundt i.

Desuden er trykket i rumdragten kun 40 pct. af det normale atmosfæriske tryk, og astronauten indånder ren ilt under rumvandringen.

Selv i stressede situationer gælder det om at holde hovedet koldt og huske en lang række sikkerhedsprocedurer. Derfor skal kommende rumturister bruge adskillige uger på at træne rumvandringen i Stjernebyen, det russiske astronautcenter lidt nordøst for Moskva.

Milliardærer tog første skridt

Langt de fleste rumturister vil dog begynde rejsen fra USA. Det er nemlig her, bemandet rumfart for alvor står foran en revolution. De nye muligheder for at komme ud i rummet er opstået med fremkomsten af kommerciel rumfart.

Det er ekstremt dyrt at udvikle, bygge og opsende rumraketter, og historisk set har det været en opgave for nationalstater. Men for dollarmilliardærer er penge ikke et problem, og nogle af dem har investeret astronomiske beløb i rumfart.

Det absolut mest succesfulde private rumfartsfirma er amerikanske SpaceX, som rigmanden Elon Musk står bag. Den 30. maj 2020 blev SpaceX den første private virksomhed, der sendte mennesker i kredsløb om Jorden og op til Den Internationale Rumstation.

Kunden var NASA, og ombord på Crew Dragon var de to erfarne astronauter Bob Behnken og Doug Hurley. SpaceX har nu NASA’s ord for, at Falcon 9-raketten og Crew Dragon opfylder alle krav til bemandet rumfart – et kvalitetsstempel, der baner vejen for turistflyvningerne.

Ligesom Axiom Space har også rumcharterbureauet Space Adventures planer om at booke Crew Dragon til betalende gæster, men her er et ophold på ISS ikke inkluderet.

I stedet skal tre eller fire rumturister blive i rumfartøjet, mens det suser rundt om Jorden. Turen kan bringe turisterne to-tre gange længere ud i rummet end den højde, rumstationen kredser rundt i.

Så langt væk fra Jorden har mennesket ikke været siden Apollomissionerne til Månen for et halvt århundrede siden.

Crew Dragon er fuldautomatisk og kan kredse om Jorden i op til fem døgn. Rumkapslen har et indre rumfang som en stor varevogn og har plads nok til, at passagererne kan svæve vægtløse rundt.

Men hvis turen skal vare adskillige dage, bliver det hurtigt meget trangt i den lille kabine, så turisterne skal ikke lide af klaustrofobi.

Space Adventures regner med at være klar til afgang i slutningen af 2021, og prisen bliver nok ikke under 200 millioner kroner.

Vægtløshed føles som evigt fald

SpaceX får konkurrence fra et af de mere veletablerede fly- og rumfartsfirmaer, nemlig Boeing, som vil byde rumturister velkomne i rumfartøjet Starliner.

Præcis som SpaceX er Boeing blevet hyret af NASA, som foretrækker at sende astronauter op til ISS med en amerikansk raket fra amerikansk jord frem for at betale russerne for opsendelserne.

Siden den sidste rumfærge fløj i 2011, har NASA ikke selv haft mulighed for at flyve astronauter til ISS, men nu kan SpaceX og snart også Boeing klare opgaven for dem.

I forhold til SpaceX er Boeing et års tid bagud og har endnu ikke fløjet mennesker ud i rummet. Men planerne for fremtiden inkluderer også rumturisme med Starliner, der skal sendes op med en Atlas V-raket fra firmaet United Launch Alliance og kan rumme op til syv rumrejsende.

Rejsens højdepunkter bliver utvivlsomt udsigten til Jorden og vægtløsheden. Begge dele opleves bedst, hvis turen inkluderer et ophold på ISS. Her er der god plads at boltre sig på og endda et særligt udsigtsmodul med syv store vinduer, hvorfra den overjordiske udsigt kan nydes.

Hvert døgn kredser ISS 16 gange om Jorden, og landskabet under rumstationen ændrer sig konstant.

Turisterne kan tage billeder af Amazonfloden, der bugter sig igennem Sydamerika, det karakteristiske omrids af Italien, der stikker ned i Middelhavet, eller Bahamas omgivet af det klare, turkise vand i Caribien.

Når turisterne ikke nyder udsigten, kan de flyve vægtløse igennem rumstationen. Men vægtløsheden kan også være en udfordring. Det er svært at vænne kroppen til at være vægtløs, og da vægtløsheden i bund og grund skyldes, at ISS er i et evigt frit fald om Jorden, vil mange føle, at de konstant er på vej ned.

Desuden bliver en del astronauter ramt af rumsyge, der minder om køresyge.

Rumhotel kobler sig på

ISS er ikke noget billigt hotel. NASA forlanger 35.000 dollars, svarende til 230.000 kroner, pr. overnatning. Og så er turisterne ikke engang garanteret et privat værelse, for rumstationen har kun seks små sovekabiner.

Er alle kabiner optaget, må de i stedet overnatte et tilfældigt sted på rumstationen. Her er det vigtigt at binde soveposen fast, så turisterne ikke svæver rundt i søvne.

Hvis man vil være sikker på eneværelse, er der håb forude. I 2025 vil Axiom Space forsyne ISS med et ekstra beboelsesmodul med otte kabiner. Når rumstationen til den tid er udvidet med et decideret rumhotel, komplet med et stort udsigtsmodul, kan turismen for alvor tage fart.

I takt med at rumfartsfirmaerne kommer op i gear, og konkurrencen bliver større, vil priserne falde, men i al overskuelig fremtid vil en tur i kredsløb om Jorden koste mange millioner dollars.

Selv med en stadig større grad af genbrug af raketter og rumfartøjer er det fortsat en uhyre bekostelig affære at opsende mennesker til rumstationen.

Svipture fås til discountpris

Heldigvis findes der et alternativ til folk, der ikke hører til klodens allerrigeste. Hvis du kan nøjes at tilbringe få minutter i rummet, kan du allerede reservere en “discount”- rumrejse hos Virgin Galactic og Blue Origin.

Her ligger billetprisen på cirka 250.000 dollars, godt 1,6 mio. kroner, og de første turistrejser kommer til at foregå i 2021 eller 2022.

På rejsen bliver turisterne skudt op i lidt over 100 kilometers højde og falder ned igen. I det frie fald oplever de mellem tre og fem minutters vægtløshed. Blue Origin er ejet af verdens rigeste mand, Jeff Bezos.

Op til seks personer kan få plads i rumkapslen på toppen af hans 18 meter høje, fuldt genbrugelige rumraket New Shepard. Fra rumhavnen i Texas accelererer raketten opad i to et halvt minut, før raketmotoren slukkes.

Så skilles rumkapslen fra resten af raketten, og passagererne svæver vægtløse rundt i den 15 m3 store kabine. Rumkapslen lander på Jorden igen blot 11 minutter efter afgang.

🎬: Stig til himmels med rumcharterflyet SpaceShipTwo

Med Virgin Galactic bliver turen lidt længere og foregår med det raketdrevne rumfly SpaceShipTwo. Rumflyet bliver båret op i 15 kilometers højde af løfteflyet WhiteKnightTwo. Her slippes rumflyet løs, hvorefter det tænder raketmotoren og farer næsten lodret opad, indtil det er ude i rummet.

Her oplever turisterne cirka fem minutters vægtløshed, inden SpaceShipTwo falder ned i atmosfæren igen og svæver tilbage til landingsbanen.

Når først Blue Origin og Virgin Galactic har sendt så mange turister op, at investeringen er ved at være tjent hjem, vil priserne på denne type ture i rummet falde yderligere. Om en årrække vil det derfor ikke kun være forbeholdt velpolstrede millionærer at forlade Jorden.

Månen bliver et turistresort

For nogle turister vil en hurtig smuttur ud i rummet eller et længere ophold på rumstationen ikke være nok. De vil meget længere væk – helt derud, hvor Jorden reduceres til en lille, blå klode i det fjerne.

SpaceX er gået i gang med at konstruere en kæmpemæssig raket, som skal gøre det muligt at rejse rundt om Månen.

Prototyper af det 50 m høje rumskib Starship er ved at blive testet i Texas, mens løfteraketten Super Heavy Rocket er i den tidlige udviklingsfase.

Japaneren Yusaku Maezawa har meldt sig til at være den første rumturist, der flyver hele 400.000 km ud i rummet og svinger omkring Månen. Maezawa vil få følgeskab af en gruppe kunstnere i projektet #dearMoon.

Ifølge de mest optimistiske tidsplaner vil månerejsen finde sted i 2023. Men da raketten og rumskibet først skal bygges og testes, bliver jomfrurejsen formentlig udskudt et par år. Og Starship skal måske ikke blot sende turister i rutefart om Månen.

NASA overvejer at benytte rumskibet som landingsfartøj til Artemis-programmet, som efter planen skal bringe astronauter tilbage til Månen i 2024 og bygge en permanent base.