De første dyr blev sendt ud i rummet i 1947 af amerikanske forskere, som lastede en V2-raket, der var konfiskeret i Nazityskland, med bananfluer.
Raketten nåede op i 109 km’s højde og brød dermed den internationale grænse til rummet 100 km over overfladen – også kaldet Kármánlinjen.
Senere fulgte blandt andet hvepse, bjørnedyr, mus, katte, hunde, skildpadder, chimpanser, kaniner, frøer, fisk, snegle og marsvin – og mennesker, selvfølgelig.
Rumdyr gør forskerne klogere
Forskerne har typisk sendt dyr ud i rummet for at teste, hvordan kræenes kroppe reagerer på det helt unikke miljø.
Forskerne søgte for eksempel svar på, hvordan længere tids vægtløshed påvirker muskler og knogler, samt hvordan celler bliver påvirket af kosmisk stråling over tid.
Resultaterne af dyrenes ture har inspireret konstruktionen af rumfartøjer og rumdragter til astronauter, og på den måde har dyrene banet vejen for sikrere menneskelig rumfart.