Hvornår kan vi rejse ud og besøge andre galakser?
Vil man nogen sinde kunne bygge et rumfartøj, der er hurtigt nok til at nå fjerne galakser i løbet af et menneskes levetid?

Beder man en fysiker udrustet med dagens bedste viden om at besvare dette spørgsmål, må svaret blive et utvetydigt nej. Begrundelsen er, at i den moderne fysik – nærmere bestemt Einsteins berømte relativitetsteori – er lysets hastighed den øverste, absolut uoverskridelige fartgrænse. Og eftersom afstanden til galakserne skal måles i enten millioner eller milliarder af lysår, vil rejsetiden derud blive på mindst lige så mange år. Spørgsmålet er dog meget interessant som tankeeksperiment. Ifølge relativitetsteorien opstår der nemlig nogle ejendommelige virkninger, hvis man forsøger at accelerere et rumskib til lyshastighed. En af dem er, at tiden om bord i rumskibet synes at gå langsommere end udenfor. Hvis man undervejs sammenlignede rumskibets ur med en række synkroniserede ure uden for skibet, ville det sakke længere og længere bagud. Jo tættere man kommer på lysets hastighed, jo langsommere vil tiden gå. Ved at bevæge sig tilstrækkeligt tæt på lyshastigheden kan man altså opnå en meget kort rejsetid, sådan som det opleves i rumskibet. I princippet er der derfor intet til hinder for at rejse til en fjern galakse i løbet af et menneskes levetid, eller på endnu kortere tid, men det vil være umuligt at nå tilbage til Jorden og berette om sin færd til de mennesker, der så ens rumskib drage af sted. Forestiller man sig fx at rejse til den nærmeste større galakse, Andromedagalaksen, der er 2,5 millioner lysår fra Jorden, ville man tidligst kunne vende tilbage efter de 5 millioner år, en returrejse med lysets hastighed ville kræve. Men set fra den rumrejsendes synspunkt kunne rejsen rent teoretisk gøres lige så kort, som man måtte ønske. Faktisk har nogle af de såkaldte kosmiske partikler, der kommer ned til Jorden fra rummet, en hastighed så tæt ved lysets, at rejsen fra Andromedagalaksen kun ville tage dem et par minutter – hvis rejsetiden vel at mærke blev målt på et medfølgende ur. Endelig er der en fjern mulighed for, at vi en dag vil kunne konstruere et såkaldt ormehul – en hypotetisk passage mellem to indbyrdes fjerntbeliggende områder af rummet og tiden. Det er så bare ærgerligt, at vi ikke kan rejse ud i fremtiden og bringe konstruktionsanvisningerne til det med tilbage.