Mandag den 16. november letter en rumraket fra Kennedy Space Center i Florida, USA.

Her sætter den første Dragon-rumkapsel med et videnskabeligt mål kurs mod Den Internationale Rumstation, ISS, efter en vellykket, bemandet testflyvning i maj.

Med missionen – navngivet Crew-1 – vil NASA og SpaceX være godt på vej mod deres fælles mål om hyppige opsendelser fra amerikansk jord. Den konsekvente rotation baner vejen til mere enestående forskning ombord på ISS – herunder jagten på en kræftkur.

Følg rumkapslens rejse mod ISS her:

© SpaceX
  • LIFTOFF: Kl. 01:27 natten til mandag den 16/11 fra Cape Canaveral i Florida.
  • ADSKILLELSE: Efter 2,5 minut frafalder Falcon-9-rakettens første trin og efter 6 minutter det andet.
  • FLYVETID: Det tager i alt ca. 27 timer at indhente ISS, der kredser omkring Jorden med 27.000 km/t.
  • ANKOMST: Sammenkoblingen med ISS sker efter planen tirsdag morgen kl. 05:00 dansk tid.

Kræftknuder gror naturligt i rummet

Den genanvendelige rumkapsel har fået navnet Resilience og tordnes fri af jordoverfladen på toppen af en Falcon 9-rumraket.

I løbet af godt et døgn stiger kapslen op i 400 kilometers højde, foretager en række indflyvningsmanøvrer og kobler sig endelig på ISS. Her vil de fire astronauter Michael Hopkins, Victor Glover, Shannon Walker og Soichi Noguchi for første gang i rumstationens historie bringe antallet af ombordværende op på syv.

Mød de 4 astronauter på vej til ISS:

De ekstra hænder fordobler tiden, der er øremærket til forskning på ISS.

Fordi rumstationen fastholdes i et konstant frit fald omkring Jorden – og dermed i vægtløs tilstand – kan forskerne undersøge de processer, der driver hvordan fx celler, planter og molekyler udvikler sig uden tyngdekraftens træk.

Hør forskerne forklarer fordelene ved mikrotyngdekraft:

Rumstationens placering skaber det eneste laboratorium, hvor længerevarende forskning i mikrotyngdekraft kan foregå. Og det kan være én af nøglerne til knække kræftgåden her på Jorden.

Fx undersøger astronauterne på ISS netop nu en innovativ type kræftbehandling mod leukæmi. Behandlingen bruger molekyler kaldet mRNA, som findes naturligt i menneskelige celler, hvor de fungerer som skabelon for at producere proteiner.

I forsøget på ISS skal specialdesignede mRNA-molekyler vise, om de kan skelne mellem raske celler og kræftceller og derved aktivere kroppens eget forsvar mod eventuelle knuder.

Behandlingen har allerede vist lovende resultater, men i kredsløb udvikler kræftceller sig mere som i kroppen end ved normal tyngdekraft.

Forsøgene på ISS kan udpege præcis hvilke mRNA-molekyler, der bedst bekæmper leukæmi og bane vejen til en sikker og billig kræftbehandling.

Astronauter og forskningsudstyr tager turen til ISS i Dragon-rumkapslen, der – ligesom selve affyringsraketten Falcon-9 – kan genbruges

© NASA/Wikimedia Commons