Kæmperaket sender kunstnere mod Månen

En milliardær. Otte kunstnere. Nu flyver de mod Månen med den største rumraket nogensinde. Men hvem er kunstnerne, hvordan skal de bo, og hvilken rute følger deres rumfartøj? Få alle detaljerne om den historiske rummission.

Kunstnere paa maanerejse
© Claus Lunau

Hvad ville der ske, hvis kunstnere som Pablo Picasso, John Lennon eller Coco Chanel blev sendt på en rumrejse til Månen?

Hvordan ville det påvirke dem, og hvilken slags kunst ville de skabe, når de vendte hjem?

Spørgsmålene har optaget den japanske milliardær Yusaku Maezawa så meget, at han nu betaler for at sende otte nulevende kunstnere og kreative sjæle på en rejse rundt om Månen – den største besætning i historien.

Kunstnerne bliver sendt afsted med rumraketten Starship, som med sine 120 meter er den største nogensinde.

Starship fløj sin første prøvetur den 20. april i år, men raketten eksploderede efter få minutter.

Spørgsmålet er nu, hvornår raketten er sikker nok til, at kunstnerne kan sætte sig i dens snude.

Men hvis alt går efter planen, flyver historiens største rumraket altså snart mod Månen – hvor mennesket ikke har været på besøg i 51 år – med den største besætning nogensinde.

Bliver turen en succes, åbner døren sig for alvor for måneturismen – og beviser værdet af Starship, som er skabt med ønsket om at blive Solsystemets foretrukne transportmiddel.

Milliardær får ahaoplevelse

Kun 12 mennesker nogensinde har sat fødderne på Månen – de sidste i 1972 med Apollo 17-missionen – og endnu 12 har fløjet rundt om Månen.

Snart slutter hele ni mennesker sig til den eksklusive skare.

Det hele er finansieret af den japanske iværksætter Yusaku Maezawa, som er blevet milliardær på tøjportalen Zozotown. I 2021 brugte han angiveligt 80 millioner på en tur til Den Internationale Rumstation (ISS), hvor han opholdt sig i 12 dage.

Flere astronauter har beskrevet, hvordan synet af Jorden fra rumstationen 400 km oppe kan forandre ens syn på verden.

Yusaku Maezawa havde da også en stor oplevelse:
“Når du rejser ud i rummet, bliver du besat af Jorden. Du bliver taknemmelig for, at den har vinde, at den har dufte, at den har årstider,” sagde han på et pressemøde efter rumrejsen.

Hvor rummissioner sædvanligvis har fokusset rettet mod at teste udstyr eller udføre ny forskning, er Maezawas mission, kaldet dearMoon, først og fremmest en øvelse i kreativitet.

Den japanske rigmand har modtaget en million ansøgninger om at få lov at flyve med. I december 2022 offentliggjorde han så besætningen, der bl.a. tæller den verdensberømte DJ Steve Aoki, rumfarts-youtuberen Tim Dodd og danseren Yemi A.D.

Yusaku Maezawas kongstanke er, at en rejse rundt om Månen kan give et helt nyt perspektiv på livet på Jorden, og derfor vil turen inspirere de otte udvalgte til banebrydende ny kunst.

Kæmpefartøj skal være kreativt rum

En besætning på hele ni mennesker kræver et historisk stort rumfartøj. Her kommer rumfartsvirksomheden SpaceX ind i billedet.

Allerede i 2012 begyndte firmaet at udvikle et rumfartøj, der skulle kunne sende mange mennesker på lange rummissioner, og i 2018 fik fartøjet så sit navn: Starship. Samme år blev det offentliggjort, at Starships første mission ville blive dearMoon.

Starship er ni meter højere end Saturn V, den legendariske måneraket fra Apollomissionerne.

Den bemandede del af Starship er 50 meter lang, og løfteraketten er 70 meter, så på affyringsrampen tårner hele fartøjet sig 120 meter op. Det er ni meter højere end den legendariske raket Saturn V, der sendte de første mennesker til Månen under Apolloprogrammet.

Gemt bag ståloverfladen i de 50 meters fartøj er en stribe af faciliteter, så besætningen nærmest kan etablere en hverdag – i komprimeret format. Fra kommandobroen øverst til en køkken-, spise- og udkigsetage til træningslokaler og sovekabiner rummer Starship alt, hvad dearMoon-astronauterne får brug for på rejsen.

Starship huser et minisamfund

Rumfartøjet Starship bliver det mest rummelige nogensinde. Dermed er der plads nok til, at en besætning på hele ni personer kan sove, holde musklerne ved lige med træning, spise, slappe af, holde kursen – og skabe ny kunst, hvilket er det erklærede mål med missionen dearMoon.

Claus Lunau & Shutterstock

1. Astronauter styrer fra broen

Fra Starships kommandobro kan besætningen overvåge tilstanden af bl.a. brændstof og raketmotorer og udføre korrigerende manøvrer med små raketdyser og store, kursændrende manøvrer med Raptor-raketmotorerne.

Claus Lunau & Shutterstock

2. Træning bevarer muskler

Uden tyngdekraften mister astronauterne både muskel- og knoglemasse. Derfor er Starship udstyret med træningsmaskiner som fx en kondicykel eller løbebånd, så besætningen kan holde kroppen så stærk som muligt.

Claus Lunau & Shutterstock

3. Afskærmning værner mod Solen

Kraftige soludbrud kan sende store mængder elektrisk ladede partikler ud i Solsystemet, og partiklerne kan øge risikoen for at udvikle kræft hos astronauterne. Derfor rummer Starship et afskærmet beskyttelsesrum.

Claus Lunau & Shutterstock

4. Sovekabiner kan blive til kontor

Langs udkanten af den centrale, cirkulære korridor midt i raketten befinder der sig sovekabiner. Om dagen kan sengekøjerne omdannes til kontorpladser, hvor astronauterne kan arbejde på deres kreative projekter.

Claus Lunau & Shutterstock

Raketten, der løfter Starship ud i rummet, er udstyret med 33 nyudviklede raketmotorer kaldet Raptor, som flyver på en blanding af flydende oxygen og metangas.

Metangassen brænder renere end det traditionelle raketbrændstof RP-1, som består af raffineret petroleum. Derfor bliver det nemmere for SpaceX at genbruge løfteraketterne til de mange Starships, som efter planen skal flyve rundt i Solsystemet i fremtiden.

Månen slynger kunstnere rundt

Når Starship har vristet sig fri af Jordens tyngdekraft og fløjet i omtrent en halv time, accelererer fartøjet lige nok til, at det uden motorkraft kan nå hele vejen til Månen og fortsætte om på dens bagside.

Månens tyngdekraft hiver præcis så meget i Starship, at fartøjet bliver slynget rundt om Månen og sendes tilbage i retning mod Jorden.

Motorerne bliver kun tændt, hvis der er brug for små kursjusteringer undervejs på den seks dage lange rejse.

For at beskytte besætningen, når Starship skal dale ned gennem atmosfæren på hjemturen, er fartøjet beklædt med et lag af sekskantede, varmebestandige fliser, der kan modstå temperaturer på op til 1300 grader celsius.

Beskyttende sekskanter, Starships ydre

Rumfartøjet Starship har fløjet adskillige prøveture, og de beskyttende sekskanter, som beklæder dets ydre, har i tests modstået temperaturer på op mod 1400 grader.

© SpaceX

Fliserne kommer til at beklæde hele den ene side af Starship, som vender nedad, når fartøjet daler i næsten vandret position ned gennem atmosfæren.

I denne fase er raketmotorerne helt slukkede, men tæt ved Jordens overflade tændes de igen i en manøvre, som får hele det 50 meter lange rumskib til at vende rundt fra vandret til lodret position, klar til landing.

Robotkran griber raket i luften

Starship er bygget til at være et genbrugeligt rumfartøj, og det kræver en blød landing, så al teknikken ombord skånes så meget som muligt.

Starship genbruger ruten fra Apollo 13

Starship kopierer i grove træk ruten for missionen Apollo 13. Månens tyngdekraft “slynger” Starship rundt , og sådan kan det meste af turen klares uden at afbrænde brændstof.

Starship genbruger ruten fra Apollo 13

1. 0 min.: Raket bliver sendt op

Løfteraketten Super Heavy afbrænder op mod 20 tons flydende oxygen og metan i sekundet for at lette fra Jorden. Efter to minutter og 51 sekunder kobler Super Heavy sig fra, lander på Jorden igen og kan genbruges.

1

2. 38 min.: Starship sætter kursen

Når Starship har manøvreret sig i den helt rette position, affyres tre raketmotorer i en såkaldt trans-lunar injection, der får Starship på kurs mod Månen, som befinder sig ca. 384.000 km fra Jorden.

2

3. 2 dage: Fartøjet flyver forbi Månen

Starship bliver fanget af Månens tyngdekraft og begynder turen rundt om dens bagside. I de næste ca. 16 timer kan astronauterne kun se Månens overflade, inden de ser Jorden “stå op” over Månens horisont.

3

4. 5 dage og 22 timer: Starship lander

Det 50 meter lange rumskib falder ned gennem atmosfæren som en faldskærmsudspringer, vender om til lodret tæt ved overfladen, tænder raketmotorerne og bremser helt ned lige over jorden.

4
© Claus Lunau

For at sikre en blød landing har SpaceX bygget robotkranen Mechazilla, som griber Starship under landingen.

Mechazilla er en del af SpaceX’ ambition om en fremtid med mange Starship-opsendelser.

Derfor kan kranen i samme moment gribe et landende Starship og herefter løfte fartøjet direkte over på en ventende Super Heavy-løfteraket, så næste mission kan sendes afsted kort tid efter.

Jorden, der “staar op” over Maanens horisont.

Når astronauterne på dearMoon-missionen har fløjet rundt om Månens bagside, vil dette syn møde dem: Jorden, der “står op” over Månens horisont.

© NASA

Så snart dearMoon-missionen er landet sikkert, begynder forberedelserne til den næste måneturisttur – bestilt af den 82-årige amerikanske entreprenør Dennis Tito, som i 2001 blev den første rumturist på rumstationen ISS.

Nu vil han sammen med sin hustru, Akiko Tito, flyve rundt om Månen ombord på Starship – og passere blot 200 km fra den grå klodes overflade.

Hvis de to missioner forløber uden uheld, er en ny æra i rumturismen i gang. Ture rundt om Månen med Starship vil være etableret som ren rutine for SpaceX.

Interessen vil også blusse op for andre tilbud – lige fra Virgin Galactic, der flyver til kanten af rummet, til firmaet Axiom Spaces turistture til rumstationen ISS.

Men tilbage står Starship alligevel som den helt store vinder, og fartøjet kan begynde at indtage sin tiltænkte rolle som det foretrukne transportmiddel, når folk skal på rumturistture, på forskningsmission til Månen – eller flyve rutefart til Mars.