Det kan være svært at følge med i alle konsekvenserne af krigen i Ukraine. Alt fra benzinpriser til gasafhængighed og adgangen til fødevarer bliver påvirket af den første krig i Europa i 30 år.
Men konflikten har også konsekvenser for videnskaben - mere præcist rumforskningen.
Den er nemlig helt afhængig af et afgørende samarbejde mellem NASA, ESA og det russiske rumagentur Roscosmos.
På den måde er krigen i Ukraine unik. Under tidligere konflikter mellem USA og Rusland - og førhen Sovjetunionen - har rumsamarbejdet været holdt udenfor. Men den tid ser ud til at være forbi.
Her er fem eksempler på, hvordan krigen i Ukraine er rykket ud i kredsløb.
1. Russisk rum-chef truer med at lade ISS styrte ned
ISS består af en række moduler, og det russiske Zvezda Service Modul er det eneste, som er udstyret med såkaldte boosterraketter, der kan flytte rumstationen. Derudover kan de russiske Soyuz-kapsler også give et skub, når de afleverer mandskab og gods.
Den internationale rumstation, ISS, kredser om Jorden i en højde på omkring 400 kilometer. Men den falder hele tiden mod Jorden, og uden et skub i ny og næ, ender den med at styrte ned.
Indtil nu har russiske Sojuz-rumskibe sørget for det regelmæssige skub. Men med konflikten i Ukraine, er den tid måske forbi.
Chefen for Ruslands version af NASA, Roscosmos, Dmitrij Rogozin har nemlig, som respons på sanktionerne fra USA, truet med at stoppe de russiske raketmotorer og lade den 500-tons tunge rumstation styrte ned over fx Indien eller Kina.
Amerikanske virksomheder som SpaceX og McDonnel Douglas siger dog, at de hurtigt kan løse problemet.
SpaceX-direktøren Elon Musk svarede direkte på en af Dmitrij Rogozin’s tweets, der stillede spørgsmålet: Hvem skal nu sørge for at holde ISS i kredsløb?
Svaret var blot et SpaceX-logo.
2. Computerskabt video viser russisk frakobling fra ISS
Chefen for det russiske rumagentur Dmitrij Rogozin var dog ikke færdig med at true NASA og ISS.
Nogle dage efter udsendte det russiske nyhedsbureau RIA Novosti en besynderlig video, der viser russiske kosmonauter, som vinker farvel til astronauten Mark Vande Hei - og derefter skifter til et computergenereret klip, der viser den russiske del af ISS afkoble sig fra rumstationen.
Det statslige russiske rumagentur forsikrede dog kort efter om, at Rusland ville opretholde sine forpligtelser omkring ISS - og at Mark Vande Hei og to russiske kosmonauter vil returnere til Jorden med en Sojuz i slutningen af Marts.
3. Kendt astronaut i Twitter-slagsmål: "Få et job på McDonald's"
I 2015 tilbragte Scott Kelly 340 døgn i rummet på den internationale rumstation, ISS - det længste ophold nogensinde. Formålet var at undersøge, hvad der sker med menneskekroppen, når den er vægtløs over længere tid.
Som respons på en video hvor arbejdere overmalede amerikanske og japanske flag på en russisk raket, som Dmitrij Rogozin og Roscosmos delte på det sociale medie Twitter, blandede den kendte amerikanske astronaut Scott Kelly sig i striden.
Scott Kelly, der er den astronaut som har opholdt sig længst tid i rummet, skrev direkte til Rogozin, at "uden de flag og penge fra andre lande, ville det russiske rumprogram ikke mere være end et æg" - og at "du skulle måske finde et arbejde på McDonald's, hvis altså McDonald's stadig findes i Rusland."
Dagen efter svarede den russiske rum-chef Dmitrij Rogozin: "Skrid, din tåbe. Eller ISS's død vil være på din samvittighed." Tweetet er siden blevet slettet.
Dmitrij Rogozin skændes også med andre fremtrædende figurer på Twitter. Han har været i infight med blandt andet SpaceX-direktøren Elon Musk og den kendte astronom Jonathan McDowell.
NASA-chef Bill Nelson har dog forsøgt at afvæbne situationen:
Det er bare Dmitirij Rogozin. Han råber højt nogen gange. Men i sidste ende har han samarbejdet med os, siger han til Associated Press.
4. Exo-Mars mission bliver sat på standby
Som en del af Exomars-missionen skulle roveren Rosalind Franklin, som den første Mars-robot nogensinde lede systematisk efter liv - bl.a. ved hjælp af ekstremt avancerede kameraer.
Det europæiske rumagenturs kommende Mars-mission ExoMars skulle efter planen opsendes med en russisk Proton-raket til september. Den plan er nu skrottet.
Ved et møde den 17. marts stemte ESA's råd enstemmigt for at suspendere samarbejdet med Rusland omkring missionen.
Aflysningen kræver mere end blot en ny raket. Flere dele om bord på ExoMars er russisk-producerede. ESA vil nu forsøge at erstatte de dele via et såkaldt "fast-track industrial study", der skal identificere mulige private partnere, der kan levere de nødvendige dele.
Hvor meget konflikten vil forsinke opsendelsen af den skelsættende ExoMars-mission, der blandet andet skal placere en europæisk robot på Mars for første gang, er endnu uklart.
5. ESA dropper russisk arbejdshest og leder efter nyt lift til rummet
I 30 år har den måske vigtigste raket for europæisk rumforskning været den russiske Sojuz. Den har løftet utallige satelitter i kredsløb og har efter pensioneringen af rumfærgen i 2011 ageret bus for de astronauter og kosmonauter, der skulle til ISS.
Men med ESA's stop for samarbejdet med Rusland, skal der findes en ny måde at komme i rummet på.
ESA vil forsøge at prioritere europæiske raketter som den kommende Vega C og deres egen kommende Ariane-6-raket.
Vega-C er dog afhængig af en ukrainsk-bygget raketmotor kaldet AVUM. De første tre er leveret - men ingen ved om de næste nogensinde dukker op.
Problemerne kan tvinge ESA til at sende satellitter op med raketter fra fx SpaceX og andre private amerikanske alternativer.