En Atlas 5-raket letter efter planen i dag, lørdag d 16. oktober 2021 kl. 10:34 dansk tid, fra rumbasen Cape Canaveral i Florida. I rakettens spids sidder rumsonden Lucy, der drager mod ubetrådt land i vores Solsystem og undervejs skal besøge rekordmange asteroider.
Lucys 12 år lange rejse går til de trojanske asteroider – to sværme af asteroider, der kredser om Solen i Jupiters bane.
Jupiters trojanere er aldrig blevet besøgt før, og NASA håber, at Lucy kan opklare hvad de små kloder og protoplaneter bestod af, da Jorden, Mars og de andre planeter blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden.
Lynvisit skal knipse gådefulde asteroider
Lucy passerer sine mål med 5-8 kilometer i sekundet og i en afstand på ca. 400 km. Derfor varer sondens besøg ved hvert enkelt mål kun få timer.
Med ombord har Lucy tre forskellige instrumenter, der kan observere objekternes detaljer i synligt og infrarødt lys.
Forskningsinstrumenterne er placeret samlet nederst på Lucy.
Lucys udstyrspakke består af arvegods
Gennemtestet arvegods fra tidligere NASA-missioner til Solsystemets afkroge er bygget ind Lucy, som har gjort missionen mulig at klargøre hurtigt. Blot fem år er der gået, fra Lucy fik grønt lys, til hun står på affyringsrampen.
L’Ralph – kamera
2-i-1-Instrumentet L’Ralph kan tage billeder i både synligt og infrarødt lys. Tilsammen kan billederne afsløre is, organisk materiale og silikater – mineraler, hvor der indgår silicium – på asteroidernes overflade. Kameraets forgænger Ralph var ombord på sonden New Horizons, der i 2015 besøgte Pluto.
L’LORRI – kamera
Højopløsningskameraet L’LORRI bliver Lucys portrætkamera. L’LORRI kan tage detaljerige billeder af asteroidernes overflader i synligt lys, der på 1000 kilometers afstand afslører kratere på ned til 70 meter. Derudover hjælper kameraet også to mindre kameraer med at navigere og pege Lucy og hendes instrumenter i den rigtige retning. Et lignende kamera var med på New Horizons.
L’TES – spektrometer
Spektrometeret L’TES kan splitte infrarødt lys op i bølgelængder, hvilket sladrer om asteroidernes overflades evne til at holde på varmen. Den viden kan afsløre asteroidernes sammensætning. Inden i L’TES spalter en laboratorieskabt diamant lyset, så Lucy rent faktisk har en diamant med i himlen, som The Beatles sang. Forgængeren TES fløj med asteroidejægeren OSIRIS-REx.
Læs også:
Observationerne kan røbe, hvordan sammensætningen af sten, is og kulstof var på disse småkloder før planetdannelsen.
Viden om planeternes tidlige byggesten kan gøre forskerne klogere på, hvordan planeter, der understøtter liv, opstod – og dermed hvilke exoplaneter og stjernesystemer teleskoperne skal kigge efter for at finde den bedste grobund for liv.
Sejlivethed kan sende Lucy i pendulfart
Astronomerne ved lige nu ganske lidt om Jupiters trojanere. Hubble-teleskopet har afsløret, at de varierer i farve fra grå til rød og at sværmene kan rumme over en million asteroider med en diameter højere end en kilometer. Indtil nu er blot 9800 objekter opdaget og katalogiseret.
Lucys ca. to milliarder kilometer lange rejse bliver derfor banebrydende.
Undervejs – i 2025 – passerer Lucy forbi sit første mål, der bliver asteroiden DonaldJohanson i bæltet mellem Mars og Jupiter. Lucy skal også observere en måne omkring en trojansk asteroide.
Majoriteten af de syv objekter, som Lucy skal besøge, er opkaldt efter de græske og trojanske helte fra slaget om Troja. Asteroiden Eurybates har en måne, der udgør det ottende objekt.
Hvis sonden stadig er funktionsdygtig, når missionen officielt ender i 2033, kan hun blive sendt ud på endnu en seks år lang sløjfe, der bringer hende i nærheden af endnu flere af de gådefulde asteroider.
Men til den tid kan astronomer allerede være meget klogere på opskriften på Solsystemets planeter takket være Lucy.
Du kan følge Lucys opsendelse live hos NASA. Opsendelsesvinduet åbner om formiddagen d. 16. oktober, kl 10.00 dansk tid.
