Sonden Lucy folder sit solpanel ud

Maratonsonde spoler tiden 4,5 milliarder år tilbage

Hvordan blev klumper af is og sten til Solsystemets planeter? Rumsonden Lucy drager nu på langfart for at søge svaret i to gådefulde asteroidesværme.

Hvordan blev klumper af is og sten til Solsystemets planeter? Rumsonden Lucy drager nu på langfart for at søge svaret i to gådefulde asteroidesværme.

Lockheed Martin

En Atlas 5-raket letter efter planen i dag, lørdag d 16. oktober 2021 kl. 10:34 dansk tid, fra rumbasen Cape Canaveral i Florida. I rakettens spids sidder rumsonden Lucy, der drager mod ubetrådt land i vores Solsystem og undervejs skal besøge rekordmange asteroider.

Lucys 12 år lange rejse går til de trojanske asteroider – to sværme af asteroider, der kredser om Solen i Jupiters bane.

Jupiters trojanere er aldrig blevet besøgt før, og NASA håber, at Lucy kan opklare hvad de små kloder og protoplaneter bestod af, da Jorden, Mars og de andre planeter blev dannet for ca. 4,5 milliarder år siden.

Lynvisit skal knipse gådefulde asteroider

Lucy passerer sine mål med 5-8 kilometer i sekundet og i en afstand på ca. 400 km. Derfor varer sondens besøg ved hvert enkelt mål kun få timer.

Med ombord har Lucy tre forskellige instrumenter, der kan observere objekternes detaljer i synligt og infrarødt lys.

Forskningsinstrumenterne er placeret samlet nederst på Lucy.

© Southwest Research Institute

Lucys udstyrspakke består af arvegods

Gennemtestet arvegods fra tidligere NASA-missioner til Solsystemets afkroge er bygget ind Lucy, som har gjort missionen mulig at klargøre hurtigt. Blot fem år er der gået, fra Lucy fik grønt lys, til hun står på affyringsrampen.

Kameraet LRalph på sonde Lucy
© NASA's Goddard Space Flight Center Conceptual Image Lab

L’Ralph – kamera

2-i-1-Instrumentet L’Ralph kan tage billeder i både synligt og infrarødt lys. Tilsammen kan billederne afsløre is, organisk materiale og silikater – mineraler, hvor der indgår silicium – på asteroidernes overflade. Kameraets forgænger Ralph var ombord på sonden New Horizons, der i 2015 besøgte Pluto.

Kameraet LLorri på sonden Lucy
© NASA's Goddard Space Flight Center Conceptual Image Lab

L’LORRI – kamera

Højopløsningskameraet L’LORRI bliver Lucys portrætkamera. L’LORRI kan tage detaljerige billeder af asteroidernes overflader i synligt lys, der på 1000 kilometers afstand afslører kratere på ned til 70 meter. Derudover hjælper kameraet også to mindre kameraer med at navigere og pege Lucy og hendes instrumenter i den rigtige retning. Et lignende kamera var med på New Horizons.

Spektrometeret L'Tes på sonden Lucy
© NASA's Goddard Space Flight Center Conceptual Image Lab

L’TES – spektrometer

Spektrometeret L’TES kan splitte infrarødt lys op i bølgelængder, hvilket sladrer om asteroidernes overflades evne til at holde på varmen. Den viden kan afsløre asteroidernes sammensætning. Inden i L’TES spalter en laboratorieskabt diamant lyset, så Lucy rent faktisk har en diamant med i himlen, som The Beatles sang. Forgængeren TES fløj med asteroidejægeren OSIRIS-REx.

Observationerne kan røbe, hvordan sammensætningen af sten, is og kulstof var på disse småkloder før planetdannelsen.

Viden om planeternes tidlige byggesten kan gøre forskerne klogere på, hvordan planeter, der understøtter liv, opstod – og dermed hvilke exoplaneter og stjernesystemer teleskoperne skal kigge efter for at finde den bedste grobund for liv.

Sejlivethed kan sende Lucy i pendulfart

Astronomerne ved lige nu ganske lidt om Jupiters trojanere. Hubble-teleskopet har afsløret, at de varierer i farve fra grå til rød og at sværmene kan rumme over en million asteroider med en diameter højere end en kilometer. Indtil nu er blot 9800 objekter opdaget og katalogiseret.

Lucys ca. to milliarder kilometer lange rejse bliver derfor banebrydende.

Lucy kommer tæt på flere asteroider end nogen tidligere mission og skal nærstudere grupper af såkaldte trojanere både foran og bag ved Jupiter.

Lucys färdväg
© Ken Ikeda Madsen / Shutterstock

1. Udrejse tester instrumenter

Lucy tager to ture rundt om Solen med nære passager forbi Jorden. Herefter slynger Jorden sonden ud mod den gruppe af trojanere, der kredser foran Jupiter. Undervejs testes instrumenterne, når Lucy i 2025 passerer asteroidebæltet.

Lucys färdväg
© Ken Ikeda Madsen / Shutterstock

2. Lucy når de første trojanere

Mellem 2027 og 2028 flyver Lucy forbi fire trojanere med tværsnit på mellem 21 og 64 km. Lucy bestemmer bl.a. asteroidernes masse og tæller kratere på dem. Desuden måles trojanernes indhold af is, mineraler og organiske stoffer.

Lucys färdväg
© Ken Ikeda Madsen / Shutterstock

3. Jorden sender Lucy afsted på ny

Lucy vender tilbage mod Jorden, hvis tyngdekraft atter slynger sonden afsted – denne gang mod de bagerste trojanere. Her skal Lucy i 2033 observere to store asteroider med tværsnit på 113 og 104 km, som omkredser hinanden.

Undervejs – i 2025 – passerer Lucy forbi sit første mål, der bliver asteroiden DonaldJohanson i bæltet mellem Mars og Jupiter. Lucy skal også observere en måne omkring en trojansk asteroide.

Lucys mål

Majoriteten af de syv objekter, som Lucy skal besøge, er opkaldt efter de græske og trojanske helte fra slaget om Troja. Asteroiden Eurybates har en måne, der udgør det ottende objekt.

© NASA/Goddard Space Flight Center Conceptual Image Lab

Hvis sonden stadig er funktionsdygtig, når missionen officielt ender i 2033, kan hun blive sendt ud på endnu en seks år lang sløjfe, der bringer hende i nærheden af endnu flere af de gådefulde asteroider.

Men til den tid kan astronomer allerede være meget klogere på opskriften på Solsystemets planeter takket være Lucy.

Du kan følge Lucys opsendelse live hos NASA. Opsendelsesvinduet åbner om formiddagen d. 16. oktober, kl 10.00 dansk tid.