Det samme skal ESA’s kommende rover, Rosalind Franklin, der er opkaldt efter videnskabskvinden, som var med til at afsløre dna-molekylets struktur.
Som en slags generalprøve gennemførte forskerne eksperimenter i Atacamaørkenen i Chile, som byder på forhold, der minder om miljøet på Mars.
Ørkenen er knastør, og i nogle regioner er der ikke faldet regn i flere hundrede år. Desuden er jorden meget saltholdig, og overfladen er udsat for høj uv-stråling fra Solen.
Forskerne sendte en rover ud i ørkenen, hvor dens opgave var at hente boreprøver ned til 80 centimeters dybde. Efterfølgende blev prøverne undersøgt for dna-spor, og selv i dette ugæstfri miljø var der hårdføre mikrober til stede.
Tilsvarende boringer har før givet det modsatte resultat. Her var det ikke muligt at påvise dna, hvilket førte til konklusionen, at jordlagene i den tørreste del af Atacama var blottet for liv.
Årsagen til de forskellige resultater er formentlig, at mikroberne i ørkenen er meget spredte, og det understreger, at det også på Mars bliver nødvendigt med mange prøver, før forskerne kan drage nogen endelige konklusioner.