NASA
Neil Armstrong

Neil Armstrong - Den første mand på Månen

Neil Armstrong er den første mand på Månen og står derfor som en af de mest ikoniske astronauter i historien.

Den første mand på Månen

Den 20. juni 1969 skrev Neil Armstrong sig ind i historiebøgerne.

Med ordene ‘That’s one small step for man, one giant leap for mankind’ satte han det første fodaftryk i månestøvet og blev den første mand på Månen.

Men hvad ledte op til den store begivenhed? Hvilke valg førte ham til Apollo 11-missionen? Og hvordan var han som person? Få den fascinerende historie om astronauten Neil Armstrong her.

Mand på Månen

Neil Armstrong var den første mand på Månen. Kort efter fulgte hans kollega Buzz Aldrin, som ses her på billedet.

© Shutterstock

Neil Armstrongs barndom var præget af fly

Neil Armstrong blev født i Warren, Ohio, den 5. august 1930 og ifølge kilder kunne han allerede læse vejskilte i en alder af tre år.

Da han begyndte at gå i skole, siges det, at han læste over 100 bøger det første år. Det var også omkring den alder, at han havde sin første tur i en flyvemaskine.

Da Armstrong var omkring ni år, begyndte han at bygge modelfly efter at have været inspireret af en ældre fætter.

De små fly fyldte til sidst hele hans værelse og en del af familiens kælder, og han drømte om at designe fly, når han blev ældre.

Armstrong mente, at der lå en fordel i at kunne flyve, hvis man ville være flydesigner. Derfor var han han allerede i teenageårene fast besluttet på at lære at flyve.

Han sparede op til flyvetimer ved at arbejde forskellige jobs, og han modtog af og til også gratis timer mod at hjælpe med vedligeholdelse af den lokale flyveplads.

Armstrong fik sit flycertifikat den dag, han fyldte 16 år. Han kunne derfor flyve motorfly på egen hånd før, han fik sit kørekort.

Han har tidligere udtalt, at han ikke studsede over, at han fløj som 16-årig. Det skyldes bl.a., at yderligere to fra hans skoleklasse fik flycertifikat i samme alder.

Neil Armstrongs uddannelse

Neil Armstrong dimitterede fra Blume High School i 1947 med nogle af de højeste karakterer på årgangen.

Hans mål var stadig at blive en luftfartsingeniør, og derfor søgte han om optagelse på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Armstrong blev optaget på MIT, men valgte i sidste ende at begynde sine studier på det mere nærliggende Purdue University i Indiana.

For at få råd til sin uddannelse søgte han Holloway-stipendiet, der kom med en syvårig militær forpligtigelse - to års studier ved et flådegodkendt universitet efterfulgt af tre års militærtjeneste og to års træning.

Armstrong havde ingen planer om en karriere i den amerikanske flåde, men han så det som en mulighed for at nå sit mål.

Kun en brøkdel af ansøgerne fik stipendiet, og Neil Armstrong var en af dem.

Purdue University i Indiana, USA

Neil Armstrong tog sin uddannelse på Purdue University i staten Indiana.

© Shutterstock

I september 1947 begyndte Neil Armstrong at studere luftfartsteknologi på Purdue University, og to år senere, i en alder af 18 år, var tiden inde til hans tre-årige militærtjeneste.

Hans tjeneste i flåden begyndte med seksten ugers teori.

Kurserne som Armstrong tog i løbet af denne tid bestod af (sorteret efter antal timer):

  • Luftnavigation (128 timer)
  • Fysisk træning (87 timer)
  • Grundlæggende om forsendelsestjeneste (60 timer)
  • Kommunikation (55 timer)
  • Ingeniørvidenskab (40 timer)
  • Aerologi (f.eks. Meteorologi, 30 timer)
  • Høflighed og adfærd (30 timer)
  • Grundlæggende principper for flyvning (18 timer)
  • Våbenhåndtering (13 timer)

Flyveteori inkluderede emner som fx aerodynamik, det grundlæggende i flymotorer og viden om vejrudsigter, mens de militære emner bl.a. omfattede morse-kode og håndtering af våben.

I gennemsnit løb kurserne op i 28,8 timer om ugen, og ifølge Armstrong selv var der ikke meget tid til andet end studier i denne periode.

Ligesom i gymnasiet afsluttede han sin militærtjeneste med høje karakterer.

Neil Armstrong fløj under Koreakrigen

Den 6. juli 1949 gennemførte Neil Armstrong sin første militære øvelse i en SNJ, et særligt træningsfly, og ifølge klassekammerater havde han et naturligt talent for at flyve.

Den 21. august 1950 blev Armstrong udnævnt til flådepilot, og få måneder efter blev han optaget i den prestigefyldte VF-51 jet-skvadron.

Den 5. januar 1951 fløj Armstrong en jet for første gang - en Grumman F9F-2B Panther.

Da Neil Armstrong havde 505 flyvetimer under bæltet blev han udsendt på militære missioner.

Han fløj i alt 78 gange under Koreakrigen og var samlet set i luften i 121 timer.

Armstrongs sidste flyvning i Koreakrigen var den 5. marts 1952.

Den 23. august 1952 sluttede Armstrong sin tjeneste i flåden. Han var på det tidspunkt knap 22 år gammel.

Grumman F9F Panther

Neil Armstrong fløj i en Grumman F9F-2B under Koreakrigen.

© US Air Force

Neil Armstrong dimitterer fra Purdue University

I september 1952 vendte Neil Armstrong tilbage til sin uddannelse ved Purdue University.

I de sidste to år studerede han følgende fag (i alfabetisk rækkefølge):

  • Detaljeret design
  • Differentialligninger
  • Elektroteknik (DC)
  • Flylayout
  • Flyvibrationer
  • Grundlæggende, termisk kraft
  • Laboratorium for flykraftværker
  • Matematik II
  • Materiel mekanik
  • Psykologi for ingeniører
  • Statik og kinetik
  • Termodynamik
  • Vektorregning
  • Væskemekanik

Han klarede sine fag med topkarakter, og i januar 1955 fik han sin bachelorgrad i naturvidenskab med fokus på luftfart.

Han brød lydmuren i 1955

Efter sin uddannelse begyndte Neil Armstrong at arbejde på NACAs Lewis Research Center i Cleveland, Ohio, der i dag er kendt som NASAs Glenn Research Center.

Hans jobtitel var Aeronautical Research Pilot.

Armstrong arbejdede på Lewis Research Center mindre end fem måneder, da han blev tilbudt et job på Edwards Air Force Base i Californien.

Det var et drømmejob, som han ikke kunne sige nej til. Det var på denne base, at et bemandet fly for første gang brød lydmuren i 1947.

I juli 1955 begyndte Armstrong på Edwards Air Base, og tre måneder senere brød han selv lydmuren med en F-100A.

Video: Armstrongs år på Edwards Air Base

Niel Armstrong var tilknyttet Edwards Air Base fra 1955 til 1962.

Rumkapløbet begynder

Den 29. juli 1958 blev NASA (National Aeronautics and Space Administration) dannet. Og da Sovjetunionen sendte den første satellit i kredsløb omkring Jorden den 4. oktober 1957, var det famøse rumkapløb skudt i gang.

NASA søsatte Mercury-programmet i 1958 med det mål at sende det første bemandede rumfartøj i kredsløb om Jorden. Sovjetunionen kom dog først, da de sendte Yuri Gagarin afsted den 12. april 1961.

Neil Armstrong var ikke involveret i Mercury-programmet, men han havde kendskab til programmet. Han var imidlertid involveret i en række andre relaterede projekter.

Et af disse projekter var at teste, hvordan g-kræfter påvirkede piloters manøvredygtighed. Her skulle han vise sig at være en af de få piloter, der klarede over 15 g uden store vanskeligheder.

Armstrong var også testpilot for det eksperimentelle X-15 - et raketdrevet fly, der slog højderekorder med flere flyvninger klassificeret som rumflyvninger.

Armstrong fløj X-15 syv gange i løbet af sin tid på Edwards Air Force Base.

Neil Armstrong står ved siden af en X-15

Neil Armstrong ved siden af en X-15 den 30. november 1960

© NASA

Neil Armstrongs første rumrejse

Den 25. maj 1961 talte præsident John F. Kennedy til kongressen og fastsatte målet om, at USA ville sende mennesket til Månen inden udgangen af årtiet.

USA formåede at sende en astronaut i kredsløb om Jorden den 20. februar 1962, men der var stadig lang vej til en mand på Månen.

NASA måtte først lykkedes med at sende flere astronauter afsted på samme tid, udføre rumvandringer og sammenkoblinger af fartøjer i rummet. De ambitioner blev samlet i Gemini-programmet, der blev annonceret den 18. april 1962.

På dette tidspunkt arbejdede kun syv astronauter hos NASA, og derfor var rumargenturet på udkig efter flere.

Video: Hør John F. Kennedy tale om USAs ambitioner for rumfart

Præsident John F. Kennedy tale ved Rice University.

Neil Armstrong var en oplagt kandidat, da han havde alle kvalifikationerne og tidligere havde gennemført store dele af det træningsprogram, som aspirerende astronauter skulle igennem.

Han blev derfor anbefalet at søge ind som astronaut, og i september 1962 var Armstrong en af de i alt ni nye astronauter hos NASA.

Neil Armstrongs første tur i rummet fandt sted den 16. marts 1966 ombord på Gemini 8. Det var en mission, hvor besætningen kun bestod af ham og kollegaen David R. Scott.

Gemini 8 udførte den planlagte sammenkobling med Agena-raketten, men måtte hurtigt frakoble og annullere resten af missionen på grund af en alvorlig fejl.

Fejlen resulterede i, at Gemini 8 og de to astronauter ombord blev sendt ud i en farlig rotation, der kunne være endt i en katastrofe.

Men Neil Armstrong bevarede roen, standsede rotationen og fik dem begge sikkert ned på Jorden igen.

Gemini 8 i havet

Gemini 8 landede i havet, og Neil Armstrong og David Scott blev efterfølgende hentet af redningsskibet SS Leonard Mason.

© NASA

Buzz Aldrin og Mike Collins rekrutteres til Apollo-programmet

I juni 1963 kom yderligere 14 astronauter til NASA, heriblandt Edwin E. "Buzz" Aldrin Jr. og Michael "Mike" Collins.

Buzz Aldrin var netop blevet færdig med sin doktorgrad i astronautik fra MIT, mens Mike Collins havde modtaget træning på flybasen Edwards, som Armstrong også tidligere havde arbejdet på.

Små seks år senere blev Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Mike Collins sendt afsted på Apollo 11-missionen, og den 20. juni 1969 gennemførte trioen den første bemandede månelanding.

Besætningen på Apollo 11-missionen

Fra venstre: Neil Armstrong, Michael Collins og Buzz Aldrin.

© Shutterstock

Mike Collins blev i kommandomodulet Columbia under hele missionen, mens Neil Armstrong og Buzz Aldrin manøvrede månelandingsfartøjet, The Eagle, ned til Månens overflade.

Da Neil Armstrong plantede fødderne på Månen, sagde han som bekendt: “That's one small step for man, one giant leap for mankind” - et citat, der ligesom begivenheden gik over i historien.

Video: Se Neil Armstrong gå på Månen

Månelandingen blev live-transmitteret over det meste af verden.

Hvordan blev Neil Armstrong valgt til Apollo 11?

Neil Armstrong udviste ro, overblik og handlekraft, da han landede Gemini 8 efter en fejl, der kunne have kostet ham og hans kollega David R. Scott livet.

Den præstation regnes for at være en af de primære årsager til, at NASA senere udnævnte ham som kaptajn for Apollo 11-missionen.

Hvorfor blev Neil Armstrong den første mand på Månen?

NASA besluttede, at Neil Armstrong skulle være den første mand på Månen, og beslutningen blev offentliggjort på en pressekonference den 14. april 1969.

Amstrong blev efter sigende valgt pga. hans gemyt. Han var rolig og selvsikker - og havde ikke et stort ego som Buzz Aldrin.

Derfor mente NASA, at Armstrong var den bedste mand til at løfte opgaven både på Jordens og Månens overflade.

Neil Armstrong har selv udtalt, at han ikke ser sig selv som den første mand på Månen, da han og Buzz Aldrin landede på præcis samme tid.

Buzz Aldrin på Månen

Buzz Aldrin med forskelligt udstyr på Månen.

© Shutterstock

Hvor lang tid var Neil Armstrong på Månen?

Efter at Neil Armstrong og Buzz Aldrin havde landet månelandingsfartøjet, The Eagle, blev de på Månens overflade i 21 timer og 36 minutter. Det område, de landede på, kaldte de Tranquility Base.

Neil Armstrong var to timer og 34 minutter uden for månelandingsfartøjet, mens Buzz Aldrin var på Månens overflade i to timer og 15 minutter.

Tranquility Base på Månen

Neil Armstrong tager et billede af The Eagle og landingsområdet Tranquility Base.

© NASA

Hvor koldt var det, da Neil Armstrong gik til Månen?

Inde i månelandingsfartøjet, The Eagle, var der omkring 16-17 grader celsius, mens der på Månen var over 93 grader celsius. Neil Armstrong og Buzz Aldrin måtte derfor bære specielle kølige dragter, mens de gik på Månen.

Hvor mange dage var Neil Armstrong i rummet?

Apollo 11-missionen tog otte dage, tre timer, 18 minutter og 35 sekunder. Neil Armstrong var altså i rummet i lidt over otte dage.

Hvor mange har været på Månen?

I alt har 24 astronauter været sendt afsted på måne-missioner i NASAs Apollo-program, heraf har 12 fået mulighed for at gå på Månens overflade.

De astronauter, der har gået på Månen er:

  • Neil Armstrong - Apollo 11
  • Buzz Aldrin - Apollo 11
  • Pete Conrad - Apollo 12
  • Alan Bean - Apollo 12
  • Alan Shepard - Apollo 14
  • Edgar Mitchell - Apollo 14
  • David Scott - Apollo 15
  • James Irwin - Apollo 15
  • John Young - Apollo 16
  • Charles Duke - Apollo 16
  • Eugene Cerman - Apollo 17
  • Harrison Schmitt - Apollo 17
Eugene Cernan på Månen

Apollo 17-missionen i 1972 markerede den sjette og sidste månelanding. Her ses astronaut Eugene Cernan på en måne-rover.

© NASA