Månebesøg
Månebesøg

Det første fodspor i månestøvet blev sat af Neil Armstrong i 1969, men siden 1972 har intet menneske sat fod på Månen. Nu vender vi tilbage – først med ubemandede fartøjer, siden med bemandede missioner.

© Shutterstock, ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

Nu vender vi tilbage til Månen

De næste år bliver der myldretid på Månen. I 2018 sætter otte rumfartøjer kurs mod kloden, og ti mere følger inden 2020. Fartøjerne skal udforske Jordens trofaste følgesvend, som vi ved meget lidt om.

19. december 2017 af Af Rolf Haugaard Nielsen

For 50 år siden løftede verdenshistoriens kraftigste raket sin første besætning i kredsløb om Jorden. Bare to måneder senere bragte den mægtige Saturn V-raket de første tre astronauter helt ud til Månen og hjem igen under den historiske Apollo 8-mission.

Siden Apollo-dagene har mennesket ikke rejst i det ydre rum, men nu er Nasa og andre rumfartsselskaber klar med nye kraftige raketter, der kan løfte arven fra Saturn V.

En helt ny generation af kæmperaketter er klar til at løfte mennesket ud på lange togter i rummet, og du kan læse alt om raketterne og deres nye opgaver i nr. 15 af Illustreret Videnskab, som du får i postkassen, hvis du bestiller nu.

Den destination, der står allerøverst på ønskelisten hos alverdens rumfartsorganisationer, er en gammel kending. Inden for de kommende fem år vil ni missioner pege raketspidsen mod Jordens eneste naturlige satellit og bringe satellitter, rovere og ikke mindst mennesker retur til Månen.

SATELLITTER

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2018: FEM SATELLITTER STUDERER MÅNEN

På rumkapslen Orions jomfrurejse skal fem små satellitter sendes i kredsløb om Månen: To af fartøjerne skal lede efter is. Èt medbringer bagegær for at se, hvordan organismen klarer den kraftige stråling fra Solen. De to sidste skal lede efter brint og finde råstoffer, som kunne være interessante for fremtidig minedrift.

ROVERE 

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2020: MISSION BORER KERNER UD AF MÅNEN - RESOURCE PROSPECTOR, USA

En lander og en rover udtager dybe borekerner på én meter i jagten på ilt, vand og brint i overfladen. Stofferne er nødvendige, hvis mennesker skal opholde sig på Månen i længere tid.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

2019: SONDE FRAGTER MÅNESTØV TIL JORDEN CHANG’E 5, KINA

En lander og en rover drager til bjerget Mons Rümker på sletten Oceanus Procellarum. Her udborer fartøjerne en borekerne, som er to meter lang og sendes til Jorden med en lille sonde.

2018: ROVER SKAL ARBEJDE SAMMEN MED SATELLIT CHANDRAYAAN, INDIEN

Missionen består af tre dele: en lander, en rover og en satellit, som går i kredsløb om polerne. Landingen sker nær Sydpolen, hvor roveren tager prøver og sender data til Jorden via satellitten.

2018: MÅNENS BAGSIDE FÅR SIT FØRSTE BESØG CHANG’E 4, KINA

En lander og en rover sættes for første gang ned på Månens bagside i krateret Aitken nær Sydpolen. Missionen skal afprøve, om observationer af rummet er bedre her i ly for radiostøj fra Jorden.

LANDERE

© ARIZONA STATE UNIVERSITY/GSFC/NASA

2019: ANSIGTSGENKENDELSE KORTLÆGGER MÅNEN SLIM-1, JAPAN

Japans første lander skal lande blødt i et krater på Månen. Ombord er en ansigtsgenkendelsesteknologi, som kan genkende strukturer på Månens overflade og bl.a. kortlægge kratere.

2019: HOPPER MÅLER INDHOLD AF MÅNESTØV LUNAR OUTPOST, PRIVAT

Firmaet Moon Express opsender en såkaldt hopper, som lander nær Sydpolen. Her skal sonden måle månestøvets indhold af vand og mineraler, inden den hopper videre.

2020: MINEROBOT SENDER PRØVER TIL JORDEN HARVEST MOON, PRIVAT

Moon Express opfølger missionen Lunar Outpost med en minerobot, som skal lande på Malapert-bjerget nær Sydpolen. Herfra sender den prøver af månestøvet til Jorden.

MANDSKAB

2023: GRUNDSTEN TIL MÅNESTATION LÆGGES ORION, USA

Fire astronauter rejser rundt om Månen. Missionen medbringer maskinmodulet til den planlagte rumstation, Deep Space Gateway, som sættes i kredsløb om kloden.

Følg den teknologiske udvikling

Teknikere bygger transistorer på størrelse med atomer, raketter lander opretstående på jorden, og kunstig intelligens har bedre dømmekraft end mennesker.

Den teknologiske udvikling har aldrig haft mere fart på, og hver dag bliver vores verden stadig mere avanceret og svær at forstå. Med et abonnement på Illustreret Videnskab får du både forklaringerne og de fascinerende historier bag tidens største ingeniørbedrifter.

Få 2 numre af Illustreret Videnskab og en trådløs højttaler for kun 79,- inkl. porto HER.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.