I vores egen galakse, Mælkevejen, sker det få gange i løbet af millioner af år. Men kigger man endnu længere ud i universet til andre fjerne galakser, forekommer det adskillige gange hvert eneste år.
At to sorte huller kolliderer i en kæmpe eksplosion, hvor de to sorte huller smelter sammen, og sender store skvulp af gravitationsbølger videre ud i universet.
Ligesom en snurretop, der spinner rundt på et bord, har de sorte huller hver en omdrejningsakse, der kan have forskellige orienteringer i forhold til hinanden.
Siden de første målinger i 2015 har forskere undret sig over, hvad der bestemmer retningen på de sorte hullers rotationsakser på det tidspunkt hvor to sorte huller kolliderer med hinanden.
Ganske overraskende peger en ny teori nu på, at retningen bliver bestemt helt tilfældigt, når det sorte hul dannes i en supernova.
Ændrer kurs i dannelsen
Teorien bliver udfoldet i en ny undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet The Astrophysical Journal.
Ifølge forfatteren bag, Thomas Tauris, der er professor i teoretisk astrofysik på Aalborg Universitet i Danmark, har man indtil videre målt omkring 100 kollisioner mellem to sorte huller. I sin undersøgelse af disse kollisioner har Thomas Tauris set nærmere på retningen af de sorte hullers rotationsakser.
“Det, der har været svært at forstå indtil videre, har været, hvordan de to sorte hullers spin-akser har ligget i forhold til hinanden,” siger han.
“Jeg har fundet ud af, at når tunge stjerne ender deres liv i en supernovaeksplosion, bliver rotationsaksen af det nyfødte sorte hul tilsyneladende flippet i en tilfældig retning.”
Helt konkret har Thomas Tauris brugt computersimuleringer af millioner af supernovaer i binære systemer - altså dobbeltstjernesystemer - til at genskabe de sorte hullers rotationsakser.
Ideen om, at de sorte hullers spin-akse bliver "flippet" i en tilfældig retning i deres dannelsesproces, fik Thomas Tauris fra neutronstjerner, hvor det samme gør sig gældende.