Ødelægges rumskibe ikke af rumstøv?
Hvordan kan det være, at rumskibe ikke bliver ramt og ødelagt af rumpartikler, der bevæger sig med høje hastigheder?
Rumskibe og satellitter rammes konstant af partikler i rummet. Heldigvis er disse partikler normalt så små, at de ikke anretter skade, selv om de kommer farende med en hastighed på adskillige kilometer i sekundet. Rumskibene er udstyret med et skjold, der beskytter mod objekter med en diameter på op til en centimeter, og risikoen for, at rumskibet rammes af et større objekt, er ikke ret stor. I rummet er der nemlig langt imellem de store sten, der kan udgøre en fare. Forekomsten af partikler falder drastisk med størrelsen på dem, og man har beregnet, at Jorden som helhed kun træffes af mellem en og ti knytnævestore sten i døgnet. Det er ikke mange, når man tager Jordens areal på en halv mia. kvadratkilometer i betragtning. Når man i rumfarten tager forholdsvis let på risikoen for kollision med partikler i rummet, er det udelukkende denne type statistik, man henholder sig til. For hvis uheldet først er ude, og et rumfartøj kolliderer med en knytnævestor sten, vil det have katastrofale konsekvenser. Stenens høje hastighed svarer til, at den i kraft af sin bevægelse rummer en energi svarende til omtrent 100 kg sprængstof, og selv en betydeligt mindre sten vil have ødelæggende effekt. Forekomsten af sådanne “rumsten” er stærkt betinget af positionen i Solsystemet. Uden for Solsystemet, ude i rummet mellem stjernerne, er der praktisk talt fuldstændig tomt. Selv i Solsystemets yderste dele, i områderne ved navn Oort-skyen og Kuiperbæltet, er der ubegribelig god plads for et rumfartøj at manøvrere i, så her kan man også tillade sig at se bort fra risikoen for kollision.