Robotter skal rense rummet for vores skrot

Livsfarligt vraggods på størrelse med busser kredser med svimlende hastigheder om Jorden, hvor det gør livet farligt for satellitter og rumstationer.

Livsfarligt vraggods på størrelse med busser kredser med svimlende hastigheder om Jorden, hvor det gør livet farligt for satellitter og rumstationer.

Shutterstock / Frame Stock Footage

Ude i rummet flyder det med vraggods, som hvirvler rundt om Jordens tyngdefelt med hastigheder på over seks kilometer i sekundet. Og det udgør en seriøs fare for satellitter, raketopsendelser og beboede rumstationer.

Vraggodset tæller op mod 35.000 afkoblede raketdele, døde satellitter og deslige med en minimumstørrelse som en knytnæve, der flyver i kredsløb om Jorden blandt de omkring 5.000 aktive satellitter.

Forskere fra hele verden har identificeret de 50 allerstørste og farligste stykker rum-affald, som på ingen måder er rare at komme i infight med et par tusinde kilometer væk hjemmefra, hvor ingen kan høre dig skrige.

Et skummelt nabolag

”Den slags affald er bogstaveligt talt på størrelse med en skolebus, hvor den eneste forskel er, at affaldet ikke har nogen bremser, og det har intet rat, mens det flyver afsted med over 24.000 kilometer i timen."

Sådan lyder det ifølge MSN fra Darren McKnight, der er teknisk rådgiver ved LeoLabs, som er med i det internationale samarbejde om at observere udenjordisk vraggods.

McKnight forklarer, at der blandt andet er observeret 18 russiske raketdele i den størrelsesorden inden for et relativt lille område i det bælte om Jorden, Darren McKnight betegner som ’et skummelt nabolag’.

Dertil kommer op mod 500.000 stykker affald på størrelse med en skrue, der skyder uobserveret afsted som projektiler i rummet og blandt andet har boret hul i en robotarm på Den Internationale Rumstation i sommeren 2021.

Robotter, net og magneter

På grund af kollisionsfaren og det stigende antal rumopsendelser vil det Amerikanske Forsvar i lighed med flere andre store rumnationer inddæmme de flyvende lossepladser.

Oprydningsopgaven er udliciteret til private selskaber, som kan tjene godt 10 millioner kroner i to investeringsrunder, hvorefter de bedste får lov til at demonstrere deres evner som rumskraldemænd.

Blandt deltagerne er japanske AstroScale, der har bygget et lille robotstyret rumfartøj til at efterligne de flyvende affaldsstykkers tumultariske saltomortaler i kredsløb om Jorden, kredse sig ind på rumskrottet og indfange det med en magnet.

Det schweiziske selskab ClearSpace tilgår indsamlingen lidt anderledes i den affaldsaftale, som selskabet allerede har med Den Europæiske Rumorganisation.

Den schweiziske løsning indkredser som det japanske projekt også først det flyvende affald, som så derefter i stedet indsamles med store, automatiserede fangearme.

En tredje tilgang til oprydningsarbejdet har britiske RemoveDebris, der blandt andre har Elon Musk-selskabet SpaceX blandt sine kunder.

Briterne kaster simpelthen et stort net ud til at indfange flyvsk skrald, og når rumaffaldet er sikkert i nettet, hejses et stort sejl, som guider affaldet imod Jordens atmosfære, hvor det brænder op.