Har rumdragter udviklet sig siden månerejserne?

Da NASA’s Apollomissioner nåede Månen i 1969, var astronauterne iført rumdragter skabt specielt til månevandringer og til den enkelte astronaut. Rumdragten beskyttede astronauten mod det uhyre lave tryk på Månens overflade, og et indbygget kølesystem baseret på cirkulerende vand holdt astronauten veltempereret, så han ikke blev overophedet i det varme dagslys. Desuden kunne den solide dragt modstå mikrometeoritter.

Rumdragten skulle være fleksibel, så astronauterne kunne bevæge sig nogenlunde naturligt rundt, opsætte videnskabeligt udstyr og bukke sig efter fx sten. Selvom tyngdekraften på Månen kun er en sjettedel så stor som på Jorden, måtte rumdragterne ikke veje for meget. Vægten kom op på cirka 82 kg inklusive rygsækken med ilt og andre livsnødvendige systemer.

Rumdragt er blevet mere fleksibel og komfortabel

Med tiden er rumdragterne blevet langt mere fleksible og komfortable, og især handskerne har gennemgået store forbedringer, så astronauterne i dag bedre kan håndtere små genstande.

Siden månelandingerne har vægten på rumdragterne ikke været så vigtig, da rumvandringer fra rumskibe og rumstationer foregår i vægtløs tilstand. Nutidens rumdragter, der benyttes ved rumvandringer fra Den Internationale Rumstation, ISS, er derfor tungere end dem, apolloastronauterne havde på. De vejer cirka 145 kg.

De nye rumdragter er ikke fremstillet efter mål som de gamle. I stedet er en række genbrugelige dele i forskellige størrelser produceret til overkrop og underkrop, arme, ben, hænder og fødder. Hver ny astronaut får taget sine kropsmål, og så udvælges de dele, der passer bedst.