Rumpioner takker af
En af historiens vigtigste rummissioner ender, når sonde Cassini brænder op i Saturns atmosfære den 15. september 2017. Efter 13 års udforskning har Cassini givet os afgørende ny viden om ringplaneten og dens måner.
Den 15. september flyver sonden Cassini med 121.000 km/t ind i Saturns atmosfære og brænder op.
Sondens selvmord markerer slutningen på en glorværdig karriere, hvor rumfartøjet har gjort banebrydende opdagelser om ringplanetsystemet.
Illustreret Videnskab siger farvel med en kavalkade af Cassinis største opdagelser.
ENCELADUS
I overfladen på Saturns sjette største måne, Enceladus, løber markante revner, som på grund af månens udseende har fået tilnavnet tigerstriber.
Fra Enceladus' sydpol sprøjter gejsere skyer af ispartikler op til 500 kilometer op i luften. Vandisen kan stamme fra et skjult ocean under isen – som måske huse liv.
TITAN
Før Cassini undersøgte Saturns største måne, Titan, vidste ingen, hvordan månens overflade så ud, fordi den er omgivet af en tæt atmosfære af gas.
Cassinis instrumenter har set gennem den tykke tåge og afsløret et stort hav af flydende metan og ethan på overfladen.
SATURN
Cassini har nærstuderer det massive, sekskantede stormsystem, som konstant hærger på Saturns nordpol. Hver side er 13.800 kilometer lang – større end Jordens diameter.
Hvert år – svarende til hvert 30. jordår – hærger en storm med vindstød op til 500 km/t den nordlige halvkugle. Den seneste storm kom et årti for tidligt, og det 300.000 kilometer brede vejrsystem blev derfor fanget på film af Cassini.
RINGENE
Som et sidste stunt tager Cassini 22 dyk ind mellem planeten og ringene for at studere dem helt tæt på. Ringene er en samling af milliarder af støv- og ispartikler.
