The Expanse udforsker fremmede planeter

Rumserie sætter videnskaben i førersædet

Et hæsblæsende plot bliver foldet både nervepirrende spændende og videnskabeligt korrekt ud i femte sæson af Amazons The Expanse. TV-serien giver et bud på, hvordan livet på planeterne i vores solsystem kan se ud i fremtiden.

Et hæsblæsende plot bliver foldet både nervepirrende spændende og videnskabeligt korrekt ud i femte sæson af Amazons The Expanse. TV-serien giver et bud på, hvordan livet på planeterne i vores solsystem kan se ud i fremtiden.

Amazon Prime

Selv når science fiction på TV er godt, er det ofte rent videnskabeligt helt ude i hampen – med rumvæsener, der taler engelsk, generatorer, der laver kunstig tyngdekraft, og et plot uden noget begreb om de fysiske love.

Sådan er det ikke med Amazon Prime-serien The Expanse. Serien er nok den mest realistiske og videnskabeligt korrekte science fiction-serie nogensinde. Og femte sæson skuffer ikke.

The Expanse foregår i en ikke så fjern fremtid. I det 25. århundrede er Jorden samlet under FN, Mars er koloniseret, og der bor mennesker i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter og på flere af månerne omkring de store gasplaneter.

Vi følger en lang række karakterer – fra generalsekretæren i FN, Chrisjen Avasarala, til rumkaptajnen James Holden og hans besætning på deres modificerede marsiske krigsskib, Rocinante.

VIDEO: Se traileren til femte sæson af The Expanse

De er seriens hovedpersoner og bliver gang på gang rodet ud i et kompliceret geopolitisk spil om magten i Solsystemet – og menneskehedens fremtidige skæbne i universet.

Mars er blevet en supermagt

Jorden er stadig den vigtigste magt i Solsystemet, efterfulgt af Mars, hvor beboerne er ved at gøre planeten beboelig ved hjælp af terraformning – en teknik, hvor mennesker langsomt tilpasser forholdene på en planet, så den bliver mere ligesom Jorden.

De to supermagter i Solsystemet udnytter mineralrigdommene i asteroidebæltet og undertrykker minearbejderne, de såkaldte belters.

FN’s generalsekretær kigger på månebase

FN’s generalsekretær, Chrisjen Avasarala, skuer ud over seriens månebase, hvor en del af seriens plot folder sig ud.

© Amazon Prime

Femte sæsons hovedplot kredser om en terroristorganisation ledet af Marco Inaros. Han angriber Jorden fra lang afstand ved hjælp af kredsløbsmekanikken i Solsystemet.

Præcis hvordan vil jeg ikke afsløre, men idéen understreger, hvordan TV-serien tager videnskaben fra bøgerne bag serien alvorligt, og netop den tilgang gør The Expanse til en fornøjelse for fans af science fiction med fokus på videnskab og teknologi.

Måske er en tungtvejende grund, at den ledende manuskriptforfatter også har en ph.d. i fysik og ingeniørvidenskab.

Selv når serien bruger teknologi, der grænser til magi, er ideerne i The Expanse troværdige.

Magnetstøvler, rumskibe, der bremser korrekt og en realistisk tilgang til vakuum i rummet er tre af de ting, der gør serien flot og realistisk.

© Amazon Prime

1. Tyngdekraft kræver acceleration

I The Expanse er der kun tyngdekraft, når rumskibe accelererer eller decelererer – eller på rumstationer, der fremtvinger kunstig tyngdekraft. Derfor har karaktererne magnetstøvler på.

Rumskibe bremser rigtigt
© Amazon Prime

2. Rumskibe bremser med bagenden

Rumskibene i The Expanse bremser altid med bagenden i den retning, de flyver, og tænder motoren, når de skal bremse. Den manøvre er i overensstemmelse med virkelighedens fysik.

Rumserie viser vakuum korrekt
© Amazon Prime

3. Personerne holder vejret

The Expanse viser forholdene for vakuum korrekt; blandt andet at karaktererne puster luften ud, inden de svæver ud i rummet – ellers ville resultatet være sprængte lunger.

Et godt eksempel er det såkaldte protomolekyle, en alienteknologi, som i tredje sæson har åbnet en slags ormehul eller port til andre solsystemer. I femte sæson spiller protomolekylet kun en lille rolle.

Detaljer forbliver tro mod fysikken

Hovedtemaet i serien er de geopolitiske stridigheder, der følger med adgangen til tusinder af nye solsystemer.

Rumskibene i The Expanse har ingen tyngdekraftsgeneratorer, og kun når de accelererer, er der reel tyngdekraft i rumskibene. Resten af tiden har folk magnetiske støvler på og drikker væske af lukkede kopper og via sugerør – eller svæver rundt i kabinen sammen med spildt væske.

Rumskibenes acceleration er nogle gange så voldsom, at g-kræfterne går ud over hovedpersonernes kroppe – også selvom sæder i fartøjerne pumper dem fulde af medikamenter for at modvirke effekterne.

Selvom serien holder et højt videnskabsniveau, tager serien sig alligevel enkelte friheder.

Robotter mangler i serien
© Amazon Prime

1. Robotterne er blevet væk

Det er mystisk, at rumskibe og andet ikke styres af kunstig intelligens 400 år ude i fremtiden. Robotter optræder meget få gange i serien – og oftest som selvstyrende rumtorpedoer.

Fusionsdrev ville smelte alt
© Amazon Prime

2. Fusionsdrev burde smelte alt

Seriens Epstein-drev driver rumskibene og er teoretisk muligt. Men ildsøjlen burde være tusinder af grader varm og ville derfor smelte og ødelægge langt mere, end den gør.

Kugler i Rummet er farligere
© Amazon Prime

3. Kugler i rummet er farligere

Flere gange i serien skyder terrorister og jordboer på hinanden med håndvåben. Det ville være meget dumt i rummet, hvor en kugle let kunne gennemtrænge rumskibene og udsætte alle for vakuum.

At serien behandler fysikkens love korrekt betyder også, at når rumskibene i The Expanse ankommer til rumstationer, vender de med motoren i samme retning, som de flyver, så de kan bremse. I film som Star Wars og Star Trek kan rumskibe bremse uden at bruge deres motorer. Det passer ikke med de fysiske love. Et rumskib fortsætter indtil det sender reaktionsmasse i den modsatte retning. Fx ved at tænde en raketmotor, der slynger reaktionsmasse ud.

Whisky skvulper langsomt

Serien hentyder ofte til tyngdekraften – eller manglen på samme – fx når generalsekretær Avasarala skænker whisky på en månebase, hvor væsken skvulper meget langsomt, eller når serien forklarer, at “belters” ikke kan leve på planeter som Jorden, fordi tyngdekraften er for stor.

De er opvokset i lav eller ingen tyngdekraft, og derfor har de en svagere muskulatur og svagere knogler – en effekt, vi kender fra astronauter, der tilbringer lang tid i rummet.

Serien viser også meget korrekt, hvordan vakuum fungerer i rummet. Mennesker eksploderer ikke, hvis de kommer i vakuum uden rumdragt. Vi ville få forfrysninger og andre skader, men faktisk kan vi overleve i adskillige minutter, hvis vi holder vejret.

En af femte sæsons mest mindeværdige scener er netop, da en af hovedpersonerne, Naomi Nagata, kæmper mod vakuummet uden rumdragt under flugten fra ét rumskib til et andet.

Whisky løber langsommere fra flasken

Seriens detaljer er tro mod videnskaben, som når whiskyen løber synligt langsommere ud af flasken.

© Amazon Prime

Alt i alt er femte sæson af The Expanse fremragende science fiction, der med sans for den videnskabelige detalje udforsker, hvordan menneskeheden realistisk ville kunne kolonisere vores solsystem – hvis vi altså udvikler en fusionsraketmotor først.

I den kommende sæson skrues der op for de mest fantastiske elementer. Bogforlagets sidste tre bøger skal nemlig koges ned til én actionspækket sæson.

En sæson, der kommer til at udfordre seriens troskab mod videnskaben til det yderste, når der kommer uventet besøg fra universet.

Samlet videnskabsscore for serien: 5 ud af 6 stjerner.