I december 2034 skyller klapsalver og jubelråb gennem ESA’s kontrolrum i Darmstadt i Tyskland. Og der er god grund til begejstringen. På det tidspunkt bevæger rumsonden JUICE sig efter mere end 11 års rejse gennem Solsystemet ind i et stabilt kredsløb om den store jupitermåne Ganymedes.
Begivenheden er en milepæl i rumfartens historie. Når sonden indleder sit kredsløb, vil det være første gang, det lykkes at sætte et rumfartøj i omløb om en fremmed måne.
Samtidig bliver kredsløbet kulminationen på et ambitiøst og prestigefyldt projekt, som ESA besluttede sig for at gennemføre helt tilbage i 2012.
Oceaner under isen kan gemme beviset for, at liv kan opstå andre steder end på Jorden.
JUICE (JUpiter ICy moons Explorer) er ESA’s flagskibsmission til Jupiter, hvor målet er at undersøge tre af planetens store, isdækkede måner i en hidtil uset detaljegrad.
Ved hjælp af en bred vifte af måleinstrumenter håber forskerne at blive meget klogere på månernes historie, opbygning og geologiske kræfter – og måske endda få svar på det ultimative spørgsmål: Kan månernes skjulte oceaner være hjemsted for liv?
Hvis det er tilfældet, vil det ikke bare være århundredets opdagelse, men et bevis på, at livet kan opstå på andre kloder end Jorden – og at vi dermed ikke selv bare er en enkeltstående tilfældighed.
Alt er gennemtestet på forhånd
Prissedlen på JUICE-missionen fortæller i sig selv, hvor stor satsningen er for det europæiske rumagentur. Når Ariane 5-raketten sender sonden afsted fra rumhavnen i Fransk Guyana i april 2023, fyrer ESA bogstavelig talt 1,5 milliarder euro af.
Derfor er rumsonden på forhånd testet på alle tænkelige måder. Testene er bl.a. gennemført i ESA’s store rumsimulator – et 10 meter bredt og 15 meter højt vakuumkammer, som kan efterligne de forhold, JUICE-sonden vil møde på rejsen.

JUICE-sonden sænkes ned i ESA’s store rumsimulator, hvor den gennem flere uger udsættes for ekstreme opvarmninger og nedkølinger under vakuum.
Simulatoren har bl.a. testet, om sondens usædvanlig store solcellepaneler på i alt 85 m2 – de største nogensinde på et interplanetarisk rumfartøj – virker, som de skal.
Ved opsendelsen er de i alt ti paneler foldet sammen i Ariane 5-raketten, og det bliver helt afgørende for missionen, at de folder sig korrekt ud.
Solpanelerne skal både sikre, at sonden har brændstof nok til hele missionen, og at der er den nødvendige strøm til de videnskabelige instrumenter ombord.
Rumsonden skal tåle temperaturudsving på 430 grader.
Når den 6,2 tons tunge rumsonde er sendt i rummet, og panelerne er foldet ud, vil ESA’s operatører givetvis ånde lettet op. Men der vil stadig ligge et væld af udfordringer forude.
På rejsens første del skal sonden gennem flere tætte forbiflyvninger af Jorden, Månen og Venus, før den endelig sætter kurs udad i Solsystemet mod Jupiter.
Derfor skal både sonden og panelerne kunne tåle store temperaturudsving – fra 250 varmegrader, når den er tæt på Venus, til 180 minusgrader ude ved Jupiter – hvor den i øvrigt også udsættes for massiv stråling fra gaskæmpen.

Rejsen til Jupiter er fuld af højdepunkter
JUICE-sonden tager på en begivenhedsrig rejse, når den i april 2023 sendes op fra ESA’s rumhavn i Fransk Guyana. Undervejs vil den bl.a. aflægge korte visitter hos Venus og asteroiderne, før den når frem til Jupiters månesystem.
April 2023: Sonden folder sig ud
En Ariane 5-raket sender i april 2023 JUICE-sonden ud i rummet. Sonden begynder sin lange rejse med at udfolde sine solcellepaneler på sammenlagt 85 m2.

August 2025: Får et skub af Venus
Først flyver JUICE flere gange tæt forbi Jorden for at spare brændstof. Klodens tyngdekraft giver sonden et ekstra skub – og det samme sker, når den i august 2025 runder Venus.

Oktober 2029: På besøg hos asteroider
På rejsen passerer JUICE asteroidebæltet hele to gange og får chancen for at nærstudere de små objekter. En af mulighederne er 223 Rosa, som er 80 kilometer i diameter.

Juli 2031: Ankomst til Jupiter
I juli 2031 når JUICE frem til Jupiter og dens 80 måner. I de følgende tre år foretager sonden i alt ca. 30 forbiflyvninger af de store ismåner Ganymedes, Europa og Callisto.

December 2034: I kredsløb om måne
Som det første fartøj nogensinde går JUICE i kredsløb om en fremmed måne i december 2034. Kredsløbet om Ganymedes ender med at være cirkulært 500 kilometer over overfladen.

Hvis alt klapper, når JUICE frem til Jupiter og dens månesystem efter godt otte års rejse. Af de i alt 80 måner skiller en kvartet på fire sig ud: Io, Europa, Ganymedes og Callisto. Under ét kaldes de for de galileiske måner efter Galileo Galilei, som opdagede dem i sin kikkert i 1610.
Tre ud af fire måner er vandrige
Månen Io ligger tættest på Jupiter og er den klode i Solsystemet, som har den heftigste vulkanske aktivitet – men det er de tre andre, som er interessante for JUICE-missionen.
De viser nemlig alle tegn på at rumme enorme mængder flydende vand – og dermed også mulighed for liv. Selvom månerne er dækket af over 100 kilometer tykke iskapper, gemmer de sandsynligvis på et drivvådt indre i form af oceaner, som astronomerne mener indeholder mindst ti gange den vandmængde, vi har på Jorden.
Målinger foretaget af rumsonden Galileo midt i 1990’erne viste, at Jupiters magnetiske feltlinjer forvrænges i området omkring Europa på en måde, som tyder på en elektrisk ledende væske i månens indre. Den mest oplagte kandidat er saltvand, som netop kan lede strøm.
Med Hubblerumteleskopet har astronomer siden fundet bevis for gejsere, der spyr vanddamp 160 kilometer ud i rummet gennem sprækker i Europas is.

Fra sprækker i iskappen på Europa skyder gejsere op til 160 km ud i rummet.
Omkring Ganymedes er der observeret tilsvarende forstyrrelser af Jupiters magnetfelt, og også her har Hubbleteleskopet bestyrket mistanken om flydende vand ved at finde tegn på vandmolekyler i månens ultratynde atmosfære.
Endelig ser også Callisto ud til at påvirke Jupiters magnetfelt, selvom indikationerne på oceaner under iskappen ikke er helt så sikre her.
Atmosfærerne på månerne er alt for tynde til, at flydende vand kan eksistere på overfladen, men påvirkningen fra Jupiters tyngdefelt gør, at det kan findes længere nede.
Ligesom Jorden og Månen trækker i hinanden, maser gaskæmpen sine måner så voldsomt, at der opstår en tidevandseffekt, som varmer de indre ismasser op til over smeltepunktet.
Vand og liv hænger sammen
Astronomernes interesse for flydende vand skyldes, at vi her på Jorden kan finde liv overalt, hvor vandet ikke er frosset til is. Selv på den dybeste havbund findes hydrotermiske kildevæld, som både leverer varme, mineraler og salte, som er nødvendige for livets opretholdelse.
Måske er de tre jupitermåner ligesom søstermånen Io vulkansk aktive, men blot nede på bunden af oceanerne i stedet for på overfladen. Det ville skabe miljøer omkring hydrotermiske kildevæld, som vi kender dem fra Jorden.

Jupiters måner er drivvåde
Jorden er kendt som den blå planet, domineret af vand. Men faktisk er vores klode knastør sammenlignet med Jupiters måner Europa, Ganymedes og Callisto. Se, hvor meget flydende vand de byder på, her.
I sin indsamling af data får JUICE-sonden heldigvis mere end én chance ved hver måne. I løbet af de tre år, sonden er i kredsløb om Jupiter, vil den i alt foretage ca. 30 forbiflyvninger af månerne. Forhåbentlig vil sonden med sit medbragte magnetometer levere de endelige beviser for, at oceanerne på månerne findes.
Med sine spektrometre skal rumfartøjet desuden opsnuse de molekyler, der findes i månernes atmosfærer, og som fx på Europa kan stamme fra gejserne.
Callisto får besøg 12 gange i en højde ned til 200 kilometer over overfladen. Her skal rumsonden også undersøge, hvorfor månen har en tynd atmosfære af CO2 , ilt og brint, som tilsyneladende hele tiden bliver fornyet.
Radar gennemskuer isdækket
Ved Ganymedes kan JUICE-sonden foretage ekstra grundige undersøgelser, når den slutter sin mission ved at gå i et stabilt kredsløb om månen i 500 kilometers højde. Det giver god tid til at samle data om både overfladen, undergrunden og den tynde atmosfære.




JUICE går efter damp, vand og is
Rumsonden medbringer et arsenal af videnskabelige instrumenter, som skal undersøge vandet på Jupiters måner – hvad enten det findes som is på overfladen, flydende vand i undergrunden eller damp i atmosfæren.
1. Kamera kortlægger isens historie
Kameraet med navnet JANUS skal tage billeder af ismånernes overflader med en opløsning på ned til tre meter pr. pixel. Billederne kan fortælle om isens alder og de geologiske kræfter, som gennem tiden har formet den.
2. Uv-lys analyserer damp
Et 5,2 kg tungt instrument ved navn UVS kan med målinger af ultraviolet lys afsløre molekyler i de gejsere, der skyder ud fra fx Europa. Målingerne kan måske vise tegn på, at der findes liv i oceanet under isen.
3. Radar finder vandlommer
Radaren RIME udsender ved hjælp af en 16 meter lang antenne radiosignaler på ni megahertz. Radaren kan måle iskappens opbygning i en dybde på op til ni kilometer og bl.a. afsløre vandfyldte sprækker på isens underside.
Ganymedes er med en diameter på 5260 kilometer den største måne i Solsystemet og faktisk større end planeten Merkur. I sit kredsløb om månen vil JUICE-sonden som den første få et kig ned gennem den isdækkede overflade.
Blandt rumsondens i alt ti instrumenter er radaren RIME, som kan skanne isen i ned til ni kilometers dybde. Iskappen er generelt meget tykkere end det, men radaren kan afsløre sprækker i undersiden, hvor det flydende vand er tættere på overfladen.
Dermed kan radarmålingerne endegyldigt slå fast, at Ganymedes ikke er en bundfrossen isklode.

Et af de vigtigste instrumenter på JUICE er radaren RIME, som skal skanne isen på månerne. Her testes en model af radarens antenne i et akustisk laboratorium i Holland.
JUICE-sonden vil holde sig i kredsløb om månen i et års tid, hvor den jævnligt vil bruge sin raketmotor til at justere flyvehøjden. Når den hen mod slutningen af 2035 ikke har mere brændstof tilbage, vil sonden gradvist tabe højde og ende med at styrte ned på månens overflade.
Forhåbentlig har sonden til den tid skaffet forskerne så detaljerede data, at de kan få svar på de mange spørgsmål om ismånernes skjulte oceaner.
Ellers må astronomerne sætte deres lid til en anden rumsonde, som efter planen ankommer til Jupiter og dens måner i 2030.

Rumsonden Europa Clipper, som sendes mod Jupiter i 2024, skal gennem fire år undersøge månen Europa.
NASA’s sonde Europa Clipper, som sendes afsted i oktober 2024, skal under en serie forbiflyvninger af Europa bl.a. prøve at opfange spor af salte, aminosyrer, kulstof, ilt, svovl og andre af livets nødvendige byggeklodser.
Dermed bliver Jupiters store måner blandt de mest ombejlede destinationer for rumfarten i det næste årti – med den helt store gevinst for øje, for netop her kan vi måske finde beviserne for, at liv kan opstå på fjerne kloder i Solsystemet, helt uafhængigt af livet på Jorden.