I august skyder NASA efter planen gang i ræset til Månen igen. Artemis-missionen har til formål at sende astronauter til vores nærmeste nabo i Solsystemet igen - næsten 50 år efter Gene Cernan som det seneste menneske satte fodaftryk i månestøvet tilbage i december 1972.
Space Launch System (SLS) skal fragte både mennesker og gods til Månen, hvor NASA vil bygge en lille koloni til udforskning længere ud i rummet.
SLS-projektet genbruger og videreudvikler på NASAs tidligere rumfærger, og særligt sikkerhedsdelen har fået et boost, så astronauterne kan slippe væk, hvis uheldet er ude.
Kombineret skjold og motor sikrer SLS
Ved Challenger-ulykken i 1986 gik rumfærgen i stykker bare 73 sekunder efter opsending, og alle syv besætningsmedlemmer døde.
Klog af skade har NASAs ingeniører på Artemis-programmet gjort deres ypperste for at sikre astronauternes sikkerhed, når SLS, der er omtrent tre gange så stor som Challenger, farer afsted mod Rummet.
Her ses en illustration af Launch Abort System (LAS), der er en del af Artemis-programmet. LAS skyder sig fra fra Orion-kapslen, som herefter kan lande på havoverfladen ved hjælp af faldskærme.
Launch Abort System (LAS) bliver monteret ovenpå Orion-kapslen, hvor astronauterne sidder under deres rejse til Månen. LAS er bygget i et stærkt komposit-materiale, der kan modstå ekstreme temperaturer, larm og vind.
Hvis noget går galt under affyringen, vil abort-motoren på LAS aktivere i løbet af millisekunder. Motoren kan generere op til 200.000 kilos pres - eller nok til at løfte 26 elefanter fra jorden - og trække mandskabet i sikkerhed.
Når mandskabet er på sikker afstand af raketterne, skyder en såkaldt jettison-motor LAS væk fra Orion-kapslen. En sidste motor sikrer herefter, at astronauterne kan manøvrere deres fartøj i stilling til en faldskærmslanding på havet.
Tusind tons brændstof løfter SLS-raketten
1. Boostere leverer to minutters turbo
Når nedtællingen rammer 0, antændes det første rakettrins fire motorer og de to motorer på boosterne. På kun to minutter når raketten op i en højde af 45 km, hvor de to boostere brænder ud og kobles fra.
2. Første trin får Orion ud i rummet
Efter otte minutter løber det første rakettrin tør for brændstof. Nu er raketten kommet 157 km op. Første trin frakobles, og selve rumfartøjet Orion går sammen med det øverste rakettrin i kredsløb om Jorden.
3. Andet trin giver et sidste skub
Efter en time og 25 minutter har det andet rakettrin sendt Orion ud i en aflang bane om Jorden og giver nu rumfartøjet det sidste skub mod Månen. Resten af turen må Orion klare sig med sin egen raketmotor og styreraketter.
SLS er den kraftigste raket nogensinde
SLS-raketten bliver den kraftigste nogensinde, når den endelig bliver skudt afsted efter flere års forsinkelse.
Den vil overgå selv den legendariske Saturn V, som sidst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne bragte astronauter til Månen i Apolloprogrammet.
Selvom NASA og andre rumagenturer relativt ofte sender astronauter ud til Den Internationale Rumstation, er Artemis I-missionen til Månen stadig en monumental udfordring. Månen er nemlig omkring tusinde gange længere væk fra Jorden end Rumstationen.
Artemis-missionen tyer til genbrug
For at lykkes med opgaven skal SLS-raketten katapultere Orion-kapslen ud mod Månen med en hastighed på næsten 40.000 km/t. Når SLS har fyret sit brændstof af, og rumfartøjet er skudt afsted, vil Jordens tyngdekraft forsøge at bremse det, og derfor er det nødvendigt med den meget høje fart fra starten – ellers ville Orion bare falde ned igen.
At bygge den hidtil største rumraket er et enormt og dyrt foretagende. Mere end 1.900 underleverandører fra USA og Europa har alle bidraget med dele til opsendelsen, der kommer til at koste i omegnen af 30 milliarder kroner.
Og selvom budgettet måske lyder astronomisk, har ingeniørerne endda genbrugt gamle raketmotorer. De har nemlig renoveret og opgraderet versioner af 16 af de raketmotorer, der sad på forskellige rumfærger. De skal nu benyttes på de første fire Artemis-missioner.