Sandheden om rumfart og klima

Rumfart bliver typisk ikke forbundet med klimaforskning, men rummissioner bidrager faktisk til grønne løsninger på Jorden, ligesom raketudstødninger er med til at modvirke global opvarmning.

Rumfart bliver typisk ikke forbundet med klimaforskning, men rummissioner bidrager faktisk til grønne løsninger på Jorden, ligesom raketudstødninger er med til at modvirke global opvarmning.

Bill Ingalls/NASA

Bidrager rumforskning til grøn teknologi?

Ja

Satellitter leverer viden, der gør det muligt at udnytte Jordens ressourcer på en bæredygtig måde; fx kan observationer fra satellitter potentielt halvere markvanding i USA, som sluger 80 pct. af nationens vandforbrug.

Flere andre løsninger bidrager med grøn teknologi på Jorden, selvom de oprindeligt var udviklet til rummet.

Teknologier udviklet til rummets kulde, mørke og begrænsede ressourcer har i stort omfang fundet vej tilbage til Jorden, hvor de bl.a. er med til at sænke energiforbruget.

© Shutterstock

Metal reflekterer stråling

Rumdragter beskytter astronauterne mod ekstrem kulde. Men med traditionel isolering ville dragten være en meter tyk. Derfor udviklede NASA’s ingeniører i 1960’erne isolering af tyndt metalfolie, der i dag benyttes i bl.a. bygninger til at holde på både kulde og varme.

© Water Pure Technologies Inc.

Avancerede filtre renser vand

Vand er kritisk for mennesker, men det er tungt at sende op i rummet. Derfor genanvendes alt vand på Den Internationale Rumstation inkl. urin og sved. Det sker gennem avancerede filtre med bl.a. nanofibre. I dag skaffer filtrene rent drikkevand i bl.a. kriseområder.

© Ritzau Scanpix

LED stimulerer grøntsager

LED-lamper giver det samme lys som en glødepære med 10 pct. af strømforbruget. Det gjorde NASA interesserede i teknologien i 1990’erne, bl.a. til dyrkning af grøntsager i rummet. I dag bruges teknologien til at dyrke grøntsager i højhuse og under jorden.

Opvarmer raketopsendelser kloden?

Nej

Antallet af opsendelser eksploderer i det næste årti, men det behøver ikke at være dårligt nyt.

Helt grundlæggende afbrænder raketter store mængder brændstof for at overvinde Jordens tyngdefelt, og afhængigt af typen af brændstof frigives der både gasser og partikler. De almindeligste gasser er CO2 og vanddamp, mens de hyppigste partikler er kulsod og aluminiumoxid.

Alle stofferne påvirker atmosfærens kemi og drivhuseffekten, og selvom forskerne ved meget lidt om udstødningens effekt, anslår en analyse udgivet af American Geophysical Union i 2014, at den opvarmende effekt fra raketters drivhusgasudslip er forsvindende lille.

Til gengæld batter den afkølende effekt fra aluminiumoxid og kulsod mere. Det hvide aluminiumoxid reflekterer solens lys tilbage til rummet, mens det sorte kulsod optager sollyset og omdanner det til varme i de øvre dele af atmosfæren.

Begge stoffer nedsætter dermed mængden af solstråling, der når jordoverfladen. Effekten køler det nederste lag af atmosfæren, troposfæren, og modvirker global opvarmning.

Klimaforskerne beskriver effekten af de ekstra drivhusgasser og andre klima-stoffer, som strålings-forcering.

Strålingsforcering er forskellen imellem den energi, Jorden modtager, og den energi, Jorden slipper af med igen. Når forceringen er positiv, varmer kloden op. I 1750 var udledningerne minimale og forceringen var ca. 0 watt pr. kvadratmeter (w/m2).

I 1950 var den samlede forcering ca. 0,57 watt pr. kvadratmeter, i 1980 1,25, og i 2011 opgjorde FN seneste store klimarapport den til 2,29 W/m2.

© Shutterstock

Raketter køler

Raketter påvirker hele atmosfæren med CO2, vanddamp (H2O), aluminiumsoxid (Al2O3) og kulsod (C).

Samlet klimaeffekt i dag: Afkøling på 0,02 watt/m2

© Shutterstock

Biler varmer

Biler påvirker den allernederste del af atmosfæren med ved partikler, CO2, kvælstofforbindelser (NOx), og ozon (O3).

Samlet klimaeffekt i dag: Opvarmning på 0,2 watt/m2

© Shutterstock

Fly isolerer

Fly påvirker den nedre del af atmosfæren med kulsod, kvælstofforbindelser, CO2 og med den isolerende effekt af hvide kondensspor, det vil sige mikroskopiske iskrystaller.

Samlet klimaeffekt i dag: Opvarmning på 0,08 watt/m2

Er klimaforskning afhængig af rumfart?

Ja

Målinger fra satellitter giver forskerne overblik og udfylder hullerne mellem vejrstationerne på Jordens overflade. Informationer om temperatur, nedbør, vind, skovbrande, algeopblomstringer og lignende stammer fra øde egne og er centrale data for bl.a. klimamodeller.

Satellitter har fra rummet bl.a. hjulpet med at estimere det årlige tab af 82.000 km2 havis siden 1980.

Derudover hjælper satellitter med at måle mængden af CO2 i atmosfæren og gør det muligt at estimere tabet af is på Grønland og Antarktis. Satellitter og deres opgaver bliver overvåget af den internationale satellitdatabase. Fra 1. april 2020 var antallet af satellitter dedikeret til meteorologi, klima- og geovidenskab oppe på 191.