Forskerne regnede sig frem til dybden ud fra tidsforskellen mellem de radarsignaler, Cassini afsendte, og de reflekterede signaler fra overfladen og havbunden.
Midt i havet var der ingen signaler fra havbunden, så her er dybden med sikkerhed over 100 meter og sandsynligvis helt oppe på 300 meter.
Analyserne tog højde for, at radarsignalerne dæmpes af forskellige væsker, og forskerne kunne derfor også se, at blandingsforholdet mellem metan, ethan og kvælstof svarer til det, som er blevet målt andre steder på Titan.
Det bekræfter, at væsken indgår i et globalt kredsløb med fordampning og nedbør, på samme måde som vand gør det på Jorden.
Titan er den eneste anden klode i Solsystemet med væske på overfladen, og det store spørgsmål er, om den flydende metan kan spille samme rolle for udvikling af liv, som vand har gjort hos os.
Syv år gammel drøm
Den store havdybde betyder, at et af de mest visionære projekter i udforskningen af Titan giver god mening.
I syv år har forskere hos NASA arbejdet med idéen om at sende en ubåd til Kraken Mare for bl.a. at undersøge havbund, strømforhold og tidevand. Projektet er stadig ikke endeligt vedtaget, men skal i givet fald gennemføres omkring år 2040.