Om Starlink
Siden maj 2019 har den private rumfartsvirksomhed SpaceX tilføjet over 400 satellitter til Jordens kredsløbsbaner – og tallet stiger måned for måned.
Nano-satellitterne går under navnet Starlink og har til formål at indhylle kloden i et netværk, der kan sikre lynhurtigt, trådløst internet overalt.
Som en sidegevinst skaber opsendelserne et spektakulært syn, når satellitterne krydser nattehimlen som perler på en snor.
Se opsendelsen af 60 Starlink-satellitter fra Cape Canaveral i Florida:
Starlink er et funklende satellittog
Perlerækkerne af satellitter er lettest at spotte i ugerne efter opsendelsen, hvor de vha. ion-motorer hæver deres kredsløb til 380 km over Jorden – det såkaldte parking orbit – til deres operationshøjde 550 km over Jorden. Her er de langt sværere at få øje på.
Satellittogene får kritik for at spolere astronomiske observationer, men kommende satellitter bliver beklædt med en belægning, der ifølge en undersøgelse minimerer genskinnet.
Starlink lyser op på nattehimlen, fordi satellitternes solpaneler reflekterer Solens stråler.
SpaceX planlægger at opsende 12.000-42.000 Starlink-satellitter i alt, men kun et par hundrede af dem vil være synlige på nattehimlen med det blotte øje på ethvert givent tidspunkt.
Fra den nordlige halvkugle vil satellitterne typisk vise sig på himlen i baner fra vest mod øst. En lang række faktorer kan dog skjule dem – fx skyer og Solens placering i forhold til satellitterne.
Starlink-satellitter fordobler internet-hastighed
1. Bølger sendes op
En antenne i San Francisco sender data omkodet til radiobølger op til en satellit, der omkoder bølgerne til lyspulser, som sendes til næste satellit. Teknikken kan sammenlignes med morsekode. Hver puls af lys er blot en kode for hver sin databid.
2. Laser videresender
Fire laserlinks går fra hver Starlink-satellit til dem, som er foran, bagved og i de parallelle nabobaner. Linket til naboerne er forskudt i stedet for at gå 90 grader til siderne for at opnå mere direkte dataruter mellem øst og vest, hvor der forventes mest datatrafik.
3. Algoritme viser vej
Flere gange i sekundet laver satellitterne nye udregninger. De benytter sig af en algoritme, som for hver Starlink-satellit finder den hurtigste rute mod destinationen via satellitterne omkring den. På den måde når data frem til London på 46 millisekunder.
Guide til Starlink
Sådan ser du Starlink i Danmark
Kun i starten følges alle satellitterne i hver opsendelse ad. På sigt driver de længere fra hinanden og styres i forskellige retninger, men brudstykker kan stadig spottes som kæder, der passerer samme område af himlen med få minutters mellemrum.
Starlink-satellitterne ligger som perler på en snor:
Onsdag den 12. august kl. 2:57 kan du i Danmark se Starlink 9.
Opdateret data om Starlink-satelitternes synlighed og placering på nattehimlen – med udgangspunkt i din geografiske placering i Danmark – kan fx findes hos satellittrackersitet heavens-above.com.
En Google-ingeniør har desuden programmeret Starlink-satellitternes præcise placering de kommende dage i Google Street View.