Starlink-satelitter-krydser-mørk-nattehimmel

Starlink: Sådan ser du satellitterne fra Danmark

I fremtiden vil stjerneskuddene få skarp konkurrence fra kæder af Starlink-satellitter, der krydser himlen. Vi guider dig til den bedste chance for at se satellitterne, der skal forsyne hele kloden med lynhurtigt internet.

I fremtiden vil stjerneskuddene få skarp konkurrence fra kæder af Starlink-satellitter, der krydser himlen. Vi guider dig til den bedste chance for at se satellitterne, der skal forsyne hele kloden med lynhurtigt internet.

Shutterstock

Om Starlink

Siden maj 2019 har den private rumfartsvirksomhed SpaceX tilføjet over 400 satellitter til Jordens kredsløbsbaner – og tallet stiger måned for måned.

Nano-satellitterne går under navnet Starlink og har til formål at indhylle kloden i et netværk, der kan sikre lynhurtigt, trådløst internet overalt.

Som en sidegevinst skaber opsendelserne et spektakulært syn, når satellitterne krydser nattehimlen som perler på en snor.

Perlerækkerne af satellitter er lettest at spotte i ugerne efter opsendelsen, hvor de vha. ion-motorer hæver deres kredsløb til 380 km over Jorden – det såkaldte parking orbit – til deres operationshøjde 550 km over Jorden. Her er de langt sværere at få øje på.

Satellittogene får kritik for at spolere astronomiske observationer, men kommende satellitter bliver beklædt med en belægning, der ifølge en undersøgelse minimerer genskinnet.

SpaceX planlægger at opsende 12.000-42.000 Starlink-satellitter i alt, men kun et par hundrede af dem vil være synlige på nattehimlen med det blotte øje på ethvert givent tidspunkt.

Fra den nordlige halvkugle vil satellitterne typisk vise sig på himlen i baner fra vest mod øst. En lang række faktorer kan dog skjule dem – fx skyer og Solens placering i forhold til satellitterne.

Rumfartsfirmaet SpaceX vil opsende tusindvis af Starlink-satellitter, som skal kredse om Jorden i ca. 300-1300 km’s højde. Sammen danner de et fintmasket net, hvori hver satellit kan modtage data fra Jorden, omkode data til lyskoder og sende dem som laserpulser fra satellit til satellit. Sådan kan data bevæge sig frit med lysets hastighed i vakuum. Derfor kan filer rejse dobbelt så hurtigt, som de kan via de kabler, vi bruger på Jorden i dag.

©

1. Bølger sendes op

En antenne i San Francisco sender data omkodet til radiobølger op til en satellit, der omkoder bølgerne til lyspulser, som sendes til næste satellit. Teknikken kan sammenlignes med morsekode. Hver puls af lys er blot en kode for hver sin databid.

©

2. Laser videresender

Fire laserlinks går fra hver Starlink-satellit til dem, som er foran, bagved og i de parallelle nabobaner. Linket til naboerne er forskudt i stedet for at gå 90 grader til siderne for at opnå mere direkte dataruter mellem øst og vest, hvor der forventes mest datatrafik.

©

3. Algoritme viser vej

Flere gange i sekundet laver satellitterne nye udregninger. De benytter sig af en algoritme, som for hver Starlink-satellit finder den hurtigste rute mod destinationen via satellitterne omkring den. På den måde når data frem til London på 46 millisekunder.

Guide til Starlink

Kun i starten følges alle satellitterne i hver opsendelse ad. På sigt driver de længere fra hinanden og styres i forskellige retninger, men brudstykker kan stadig spottes som kæder, der passerer samme område af himlen med få minutters mellemrum.

Onsdag den 12. august kl. 2:57 kan du i Danmark se Starlink 9.

Opdateret data om Starlink-satelitternes synlighed og placering på nattehimlen – med udgangspunkt i din geografiske placering i Danmark – kan fx findes hos satellittrackersitet heavens-above.com.

En Google-ingeniør har desuden programmeret Starlink-satellitternes præcise placering de kommende dage i Google Street View.