Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tidslinje: V2 kickstartede rumalderen

Med Wernher von Braun ved roret sikrer Nazityskland sig ­historiens første rumraket. Men snart får Sovjetunionen overtaget, skarpt forfulgt af USA, der begge baserer deres teknologi på von Brauns V2-raket.

NASA

  • Robert H. Goddard med den første flydende brændstofs-raket.

    © NASA

    1926: Ny rakettype går i vejret

    Amerikaneren Robert H. Goddard opsender ­historiens første raket med flydende brændstof. Raketten, der blot er tre meter høj, flyver i 2,5 sekunder og når 12 meter til vejrs.

  • V2-raket.

    © Peenemünde Museum

    1944: Naziraket når rumgrænsen

    Den 20. juni gennemborer ­V2-­raketten for første gang den magiske 100 kilometer-­grænse til det ydre rum. Raketten når i alt 176 kilometer op over Jordens overflade.

  • Wernher von Braun med sin totrinsraket.

    © SPL

    1949: Første totrinsraket letter

    V2-rakettens fader, Wernher von Braun, når med sin amerikanske videreudvikling, RTV-G-4 Bumper, en rekordhøjde på 400 kilometer. Raketten bruger en V2 som løfteraket og har en sonderaket monteret i spidsen.

  • Jupiter-C-raketten præsenteres.

    © Archive Photos/Getty Images

    1956: Jupiter-C smadrer alle fartrekorder

    Ved en prøveaffyring fra Florida når von Brauns Jupiter-C-raket den svimlende ­hastighed af 20.000 km/t og tilbagelægger hele 5400 kilometer. Det er ny rekord.

  • Sputnik 1.

    © NASA

    1957: Sovjet opsender første satellit

    Med den russiske raketchef Sergej Koroljovs R-7-løfteraket, der bygger på V2-teknologi, brager ­Sovjetunionen den 4. oktober ­verdens første satellit, Sputnik 1, ud i rummet.

  • Laika i Sputnik 2-kapslen.

    © Sputnik/Science Photo Library

    1957: Russisk hund går i kredsløb

    Som det første levende væsen kommer hunden Laika i kredsløb om Jorden i den ­sovjetiske ­satellit Sputnik 2. Forsøgshunden dør af ­overophedning efter få dage.

  • Jupiter-raketten sender Explorer 1 afsted.

    © NASA

    1958: USA får sin første satellit afsted

    Med von Brauns Jupiter-raket sender USA sin første satellit, Explorer 1, ud i rummet og i kredsløb. Jupiters første løftetrin er en Red­stone-raket direkte afledt af V2.

  • Vostok 1-rumkaplsen.

    © Museum of Air and Space Paris

    1961: Russerne kommer først i rummet

    Den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin bliver den 12. april det første menneske i rummet. Han udfører et kredsløb om Jorden i rumkapslen Vostok 1.

  • Astronauten Alan B. Shepard.

    © NASA

    1961: Amerikanerne får en mand sendt op

    Som deltager i Mercury-programmet bliver astronauten Alan B. Shepard den 5. maj den første ­amerikaner i rummet. Et kvarter i 187 kilometers højde bliver det til.

  • Kosmonauten Aleksei Leonov.

    © Sputnik/Science Photo Library

    1965: Kosmonaut går tur i ydre rum

    Kosmonauten Aleksej Leonov udfører ­hi­sto­riens første rumvandring fra sin ­Voskhod 2-rumkapsel. I 12 minutter ­svæver Leonov i det tomme rum i sin livline.

  • Astronauten Neil Armstrong.

    © NASA

    1969: Astronaut planter foden i månestøv

    Den 20. juli bliver Neil Armstrong det første menneske på Månen. Løfteraketten er von Brauns Saturn V-raket, et velvoksent barn af V2.

  • Rumfærgen Columbia.

    © Shutterstock

    1981: Rumfærge lancerer genbrugskoncept

    NASA’s første rumfærge, Columbia, består af fire dele: ­selve rumskibet, en stor brændstoftank og to hjælperaketter. Rumfærgen kan lande igen, og raketterne daler ned med faldskærme – klar til genbrug.

  • SpaceX' Falcon 9-raket.

    © SpaceX

    2015: SpaceX lander ­raket på benene

    Det private rumfartsselskab SpaceX tager genbrugstanken til næste niveau: De lander deres Falcon 9-raket lodret på Jorden igen, efter at den har sendt 11 satellitter i kredsløb.

  • Space Launch System.

    © NASA

    2020: NASA tester stor marsraket

    I 2020 sender NASA efter planen verdens hidtil mest kraftfulde raket, Space Launch System (SLS), på jomfrurejse. Den 117 meter høje raket skal i 2030’erne bringe mennesket til Mars.

Læs også:

Dyr

Dyrs superevner sidder i fødderne

2 minutter
Du stoler ikke på grimme ansigter
Mennesket

Du stoler ikke på grimme mennesker

13 minutter
Starlink-satelitter-krydser-mørk-nattehimmel
Rumfart

KIG OP: Satellit-tog blæser henover nattehimlen

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul