Tre sorte kvinder vandt rumkapløbet for USA
For 60 år siden var tre sorte kvinder med til at ændre rumkapløbet til amerikanernes fordel.
Året er 1961. Rumkapløbet raser, og amerikanerne er bagud med flere længder.
Sovjetunionen sendte fire år tidligere den første satellit, Sputnik 1, i kredsløb om Jorden. Og nu har de sendt piloten Jurij Gagarin ud i rummet som det første menneske og fået ham tilbage igen i god behold.
Ingeniørerne og matematikerne fra NASA er frustrerede. De kan ikke få matematikken i rumflyvningerne til at hænge sammen, og computerne er endnu ikke stabile og kraftige nok til at kunne udføre de komplekse regnestykker.
Her kommer vores tre hovedpersoner ind i billedet.
For Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson var med til at ændre magtforholdet i rumkapløbet til amerikansk fordel. Tre farvede kvinder, som af NASA fik titlen ’Coloured Computers’, og som gjorde en forskel i et ellers stærkt raceopdelt USA.
Dorothy Vaughan
Dorothy Vaughan (tv.)
Med en bachelor i matematik, fik Dorothy Vaughan job i NASA (dengang hed det NACA), mens anden verdenskrig rasede i 1943. Krigen fik myndighederne til at hyre kvinder med matematiske kundskaber, til at udvikle bedre fly, pga. den manglende mandlige arbejdskraft.
Hun blev en del af enheden West Area Computers: En gruppe sorte kvinder med matematisk baggrund, hvis opgave var at udføre komplicerede regnestykker.
En skarp programmør
I 1949 blev hun tilsynsførende for afdelingen – den første farvede tilsynsførende i NASAs historie.
Da de første ikke-menneskelige computere blev taget i brug i NASA, var hun hurtig til at lære at programmere dem. Hendes viden spillede bl.a. en stor rolle i udviklingen af Scout-raketterne.
Dorothy Vaughan gik på pension i 1971, efter at have været hos NASA i 28 år. Hun døde som 98-årig i 2008.
Mary Jackson
I 1958 blev Mary Jackson NASA's første farvede kvindelige ingeniør. Forud havde hun kæmpet hårdt for at nå dertil. Hendes køn og især hendes hudfarve var en hæmsko.
Hendes karriere hos NASA startede i 1951, hvor hun udregnede matematiske problemer under Dorothy Vaughan i West Area Computers. Efter to år som menneskelig computer, fik hun en fast stilling under ingeniør Kazimierz Czarnecki, som testede rumkapsler i vindtunneller.
Han opfordrede Mary Jackson til at blive ingeniør. En stilling, som krævede, at hun tog aftenkurser på et universit forbeholdt hvide. Byrådet i Hampton, hvor hun skulle læse, gav hende dog dispensation til at følge kurset på trods af hendes hudfarve.
Kæmpede for den lille kvinde
Som ingeniør var hun med til at udvikle formen på NASA's rumkapsler og fly, så de udnyttede aerodynamikken optimalt. I sin tid hos organisationen udgav hun 12 videnskabelige artikler.
I sine 34 år hos NASA kæmpede Mary Jackson en lang kamp for minoriteters rettigheder.
Hun blev pensioneret i 1985 og døde som 83-årig i 2005.
Katherine Johnson
Da astronauten John Glenn i 1962 blev den første amerikaner, der var i kredsløb om Jorden, var det en computer, der havde udført alle beregningerne.
Men Glenn stolede ikke på det elektroniske vidunder. Derfor bad han specifikt om at få tallene gennemregnet af Katherine Johnson, inden han drog afsted mod rummet.
Katherine Johnson var i ’50’erne og ’60’erne en af NASA's skarpeste matematiske hjerner. Hun udregnede bl.a. rumkapslens bane, da Alan Shepard blev den første amerikaner i rummet.
Drev amerikanerne til Månen
Senere i ’60’erne var det hendes udregninger, som gjorde det muligt at sende Apollo-missionerne til Månen, og hun spillede en vigtig rolle i udviklingen af rumfærge-programmet.
I løbet af hendes 28 år hos NASA skrev hun 26 videnskabelige artikler. Hun blev pensioneret i 1986, og efterfølgende har hun fået opkaldt en afdeling i NASA efter sig.
I 2016 modtog hun den største anerkendelse, en civil amerikaner kan opnå, da Barack Obama overrakte hende en Presidential Medal of Freedom – en medalje som gives til personer, der har ydet noget ekstraordinært for deres land.
Katherine Johnson døde som 101-årig i 2018.
