Luftskibe skal udforske Venus

NASA har planer om at udforske Venus fra en 129 meter lang flyvende kæmpe pumpet med helium. Senere vil rumfartsorganisationen måske etablere en permanent luftskib-rumbase på planeten.

skyby Venus

Rumorganisationen NASA har givet sit bud på, hvordan vores brandvarme naboplanet Venuskan udforskes i fremtiden.

I atmosfæren over Venus' skyer, vil NASA lade et 129 meter langt luftskib fyldt med 77.521 kubikmeter helium svæve rundt og indsamle data. NASA er interesseret i Venus, fordi planeten er tættere på Jorden end Mars, og rejsetiden derfor er kortere.

Luftskibets overside skal dækkes af solceller, da der er masser af lys at omsætte til energi. Den tyndere atmosfære langt over overfladen er også fordelagtigt for et luftskib.

Missionen foregår i Venus' højere luftlag

Venus er særdeles ugæstfri med omkring 460 grader på overfladen og en atmosfære, der er 93 gange højere end Jordens. Venus har også et et tykt skydække spækket med dråber af svovlsyre og metan.

Længere oppe i skydækket, hvor skyerne og de syreholdige dråber er tyndet ud, er Venus noget mere behagelig at opholde sig i. Atmosfæren er tyndere, og temperaturen kun ca. 70 grader.

Venus-luftskibet får 1044 kvadratmeter solceller på oversiden. På undersiden har den en kabine til astronauter. Foto: NASA

VENUS-MISSIONENS ABC: Først robotluftskib så permanent base

NASA’s plan for Venus er inddelt i fem faser.

  1. Første fase går ud på, at et mindre robotskib skal sendes af sted.
  2. Anden fase er en bemandet mission, som skal i kredsløb om Venus i 30 dage.
  3. Tredje fase er en bemandet mission, der skal svæve rundt i atmosfæren i 30 dage.
  4. Fjerde fase er en bemandet mission i atmosfæren i et år.
  5. Femte fase er en permanent rumbase i Venus’ atmosfære.

Der er endnu ikke et årstal på, hvornår de fem faser skal skydes i gang, men her kan du tage forskud på glæderne i NASA’s egen animationsvideo om den fremtidige mission:**

Venus er NASA's næste stop

Efter Mars er teleskopet indstillet på Venus, hvor NASA har en vild vision om at etablere en rumbase.