Shutterstock

Vil en astronaut eksplodere uden sin rumdragt?

Hvordan vil det teoretisk set gå en astronaut i det tomme rum uden dragt på? Vil han svulme op ligesom en ballon og eksplodere?

En astronaut vil svulme op og sprække uden sin dragt

Et menneske, der bliver udsat for forholdene i det tomme rum, vil ikke kunne overleve mere end nogle få sekunder, om end han eller hun næppe vil eksplodere. Til gengæld vil vedkommende svulme mærkbart op, ligesom indvolde og organer vil blive presset ud af kropsåbningerne samt af sår eller revner i huden.

Årsagen er naturligvis, at der i det tomme rum ikke findes noget tryk. Vores krop er tilpasset livet ved én atmosfæres tryk, som det er ved havoverfladen på Jorden, mens der i det ydre rum er nul atmosfæres tryk. Så det er nok temmelig tæt på sandheden, når erfarne astronauter omtaler det ydre rum som et af de mest menneskefjendske miljøer, man kan forestille sig.

Dybhavsfisk og astronauter deler erhvervsrisiko

I virkeligheden behøver man ikke at tage på rumfærd for at opleve disse fænomener. Dybhavsfisk, der bliver fanget i trawl, eksploderer ofte, når de kommer op til overfladen. Til daglig lever de under flere hundrede atmosfæres tryk, som de må have et stort indre modtryk for at overleve. Når de pludselig befinder sig ved havoverfladen, kan de eksplodere.

180 kg astronaut-dragt beskytter mod svulmedøden

NASA's rumvandringsdragt "EMU" vejer 180 kg og giver astronauterne otte timers ophold i det tomme rum. Til gengæld tager den en time at få på.

Få alle detaljerne om astronauternes forskellige rumdragter i vores artikel: