Forskerne vil snart begynde at lære mere om galaksernes masser, alder, historie og sammensætning. Og mindst fem gåder venter på at blive løst: Hvornår opstod de første galakser, kan exoplaneter rumme liv, hvordan dannes nye solstystemer, hvad er Neptun og Uranus lavet af og hvordan fordeler mørkt stof sig?
Webb-teleskopet er det hidtil mest avancerede rumteleskop og en ingeniørmæssig bedrift. Spejlene har et samlet areal på 25 kvadratmeter. Det er et meget større areal end Hubble-teleskopets spejlareal på 4,5 kvadratmeter - og det gør det muligt at se længere ud i universet. Hvert eneste spejl kan finjusteres med nanometer-præcison.
Omkring 750 kvadratmeter plastmembraner kan ved hjælp af teleskopstænger foldes ud til et tennisbanestort areal i flere lag. Denne solskærm skal beskytte selve teleskopet med en effekt svarende til en solfaktor på 1.200.000. Derved kommer temperaturen på teleskopet ned på minus 225 grader på skyggesiden.
De første streger til Webb-teleskopet blev slået i 1996, men selve opbygningen begyndte først i 2008. I 2016 afslørede en testfase flere hundrede graverende fejl. Og først 25. december 2021 - 14 år senere end oprindeligt planlagt - lettede teleskopet fra Jorden. 24. april åbnede kæmpeteleskopet øjnene første gang.
Teleskopet skal kredse om et punkt, kaldet L2, halvanden million kilometer fra Jorden i retning væk fra Solen. Svarende til fire gange så langt væk som Månen. Her anbringes teleskopet i en relativt stabil bane, der ikke kræver ret meget brændstof.
Da opsendelsen krævede mindre brændstof end beregnet, håber Nasa, at Webb-teleskopet kan foretage observationer i mindst 10 år - og formentlig vil missionen vare endnu længere.