Det sidste kerneelement for liv på Saturns måne Enceladus er fundet: Grundstoffet fosfor.
Fosfor er en af grundstenene for liv, da den spiller en nøglerolle i opbygningen af DNA og RNA.
Faktisk tyder meget på, at fosfor kan findes på mange iskolde verdener i universet.
Det annoncerede et internationalt forskerhold fra japanske og tyske universiteter på organisationen American Geophysical Unions efterårskonference.
Billedet her af Saturns ismåne Enceladus er taget af NASA’s rumfartøj Cassini i 2015. Denne minimåne er 680 gange mindre end Jordens måne, og den menes at være dannet for mindre end 100 millioner år siden - mens der stadig var dinosaurer på Jorden. Det er under den hårde isskal, der gemmer sig et kæmpemæssigt hav med muligheder for levende organismer.
Molekyler fra månegejsere
Enceladus er en verden omsluttet af is, hvorunder der gemmer sig et kæmpemæssigt hav af saltvand. Det gør månen til en af de mest sandsynlige kandidater for udenjordisk liv i vores solsystem.
Forskere har længe vidst, at Enceladus indeholder de fleste af grundstofferne for liv, som vi kender det på Jorden: Kulstof, svovl, oxygen, nitrogen og brint.
Om kernelementet fosfor også er til stede, har dog været uklart.
Forskerholdet gik derfor i gang med at analysere data fra NASA’s nu hedengangne rumfartøj Cassini, der brændte op i Saturns atmosfære i 2017.
En kunstners illustration af NASA’s Cassini-rumfartøj, der blev opsendt den 15. oktober 1997 og gik i kredsløb om Saturn den 1. juli 2004. Missionen var at indsamle data om planeten og dens ringe.
I 2005 observerede Cassini gejsere på Enceladus’ iskolde skal, der sprøjtede med damp og iskorn. Det er i denne rumcocktail forskerne har opdaget organiske molekyler fra Enceladus.
Mere præcist indsamlede Cassini partikler fra Saturns E-ring, som indeholder materialer fra Enceladus’ gejsere. Det er kemiske data herfra, som forskerne har analyseret.
Billede taget af Cassini af Enceladus, der er i kredsløb om Saturn i E-ringen. Det er herfra, Cassini har indsamlet partikler i iskorn, der indeholdt fosfor. Det er gejserne på månens sydpol, som sprøjter materialer fra Enceladus’ underjordiske hav ud i ringen.
Fosfor i iskorn
Til forskernes store overraskelse var flere iskorn fra E-ringen beriget med en fosforforbindelse kaldet natriumfosfat.
Herfra mente holdet, at et kilogram vand fra Enceladus’ hav indeholder godt 1 til 20 millimol (måleenhed for stofmængder) fosfat. Det er en koncentration, der er tusindvis gange større end i Jordens have.
Her på Jorden er stoffet relativt sjældent, da det hurtigt reagerer med andre stoffer og indespærres i mineraler.
Forskerne mener, at fosfat kan opstå på Enceladus’ underjordiske havbund fra reaktioner mellem havvand og et fosforholdigt mineral kaldet apatit, før det slynges ud i rummet gennem gejserne.
Illustration af Enceladus’ indre. Inderst er månens klippekerne, som varmer det gigantiske underjordiske hav op, der omslutter månen. Yderst er der en kraftig isskal, hvor der på månens sydpol er aktive gejsere, der sprøjter havvand ud i Saturns E-ring.
Derudover findes apatit ofte i byggematerialerne for planeter, da de indgår i kulstofholdige kondritter. Det er derfor ret sandsynligt, at andre iskolde havverdener kan indeholde apatitter og derved fosfor.
Om der reelt set er liv på Enceladus, ved vi først, når et rumfartøj lander på ismånen. Det er der planer om i starten af 2050.
Astronomer mener, vulkaner kan fodre livsformer under jupitermånens overflade.