Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Asteroider

Asteroider suser rundt i Rummet

Asteroider er klippestykker, der består af sten, metaller og mineraler, og kredser om Solen. De fleste asteroider i Solsystemet findes mellem Jupiter og Mars. Det skyldes især Jupiters stærke tyngdekraft. Asteroider kan inddeles i tre kategorier - asteroiderne i asteroidebæltet ved Jupiter, nærjords-asteroider og trojanske asteroider. Nærjords-asteroiderne er fx dem, der har en bane tæt på Jorden, og som forskere holder øje med. Gå på opdagelse i vores artikler og bliv klogere på asteroider, deres oprindelse og den risiko, de udgør for livet på Jorden.

Er asteroider, kometer og meteorer det samme?

Asteroider, kometer og meteorer bliver tit forvekslet med hinanden. Her kan du lære, hvordan du kender forskel på de tre.

Asteroider

Asteroider er store klippestykker, der hovedsageligt består af metaller og sten. Alene i vores Solsystem eksisterer der millioner af asteroider, og deres størrelse varierer meget. De mindste asteroider måler en meter i diameter, mens de største asteroider kan måle flere hundrede kilometer. Engang mente forskere, at asteroider var fragmenter fra knuste planeter. I dag er der generel enighed om, at de stammer fra Solsystemets dannelse, og at Jupiters tyngdekraft har forhindret dem i at samle sig til en planet.

Meteorer

Meteorer er fragmenter der brækker af, når asteroider eller kometer kolliderer. De måler alt fra 20 mikrometer i diameter til en meter i diameter. Meteorer brænder ofte op, når de kommer ind i Jordens atmosfære. De meteorer, der ikke brænder op og lander på Jordens overflade, bliver kaldt meteoritter.

Kometer

Kometer består - i modsætning til asteroider - hovedsageligt af is, CO2 og andre frosne gasser. Normalt er det næsten umuligt at se kometer pga. deres lille størrelse, men når de nærmer sig det indre Solsystem, kan isen og gasserne danne en karakteristisk hale - en såkaldt komethale. Halen opstår, når Solen opvarmer kometens overflade. Det frigiver vand og gas, hvilket skaber effekten af en hale bag på kometen.

Asteroide i kredsløb om en planet

Fakta om asteroider

Asteroider kan inddeles i tre kategorier alt efter deres placering i Solsystemet. Her kan du lære mere om de forskellige typer.

Asteroidebæltet

De fleste asteroider i Solsystemet findes asteroidebæltet mellem Jupiter og Mars. Ifølge forskere har Jupiters store tyngdekraft forhindret de mange asteroider i at danne en planet. Bæltet formodes at indeholde over 98% af vores Solsystems asteroider. Det er også her asteroiderne Vesta, Pallas og Hygeia findes. De er de største og mest kendte asteroider.

Nærjords-asteroider

Nærjords-asteroider er asteroider med en bane tæt på Jorden. Der er indtil videre opdaget over 22.000 nærdjords-asteroider. Forskere mener, at 1.955 af dem er farlige og kan udgøre en risiko for livet på Jorden. Nærjords-asteroider klassificeres som farlige, hvis de er mere end 150 meter i diameter, og er i en bane der krydser med jordens bane. Denne type af asteroider kan også være kandidater for asteroide-minedrift pga. deres overflod af mineraler og korte distance fra Jorden.

Trojanske asteroider

Asteroider er trojanske når de følger planeternes baner. De fleste trojanske asteroider følger Jupiter, men der findes også trojanske asteroider, der følger Jordens og Mars baner. Der er dog ingen fare for kollision, da de følger specielle punkter - såkaldte Lagrange-punkter.

Er asteroider farlige?

Asteroider rammer af og til planeter, og konsekvensen kan være katastrofal. For ca. 65 millioner år siden ramte en asteroide på mellem 11 og 81 kilometer i diameter Jorden. Den slog ned på Yucatán-halvøen i Mexico, og nedslaget var så kraftigt, at denne asteroide, udryddede dinosaurerne.
Selvom asteroidenedslag sker, så er de meget sjældne. Store asteroidenedslag sker ca. en gang hver 20 millioner år.

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul